
Lucia er lyset og glædens fest. Når Luciaterner og stjernedrenge ligger lysene fra sig skal de traditionen tro have varm chokolade, brunkager og svenske luciabrød.
Så er vi godt i gang med december og som altid synes jeg dagene flyver afsted i et tempo så jeg knap kan følge med. Der er så meget jeg gerne vil og så få timer at gøre godt med. Jeg ønsker altid at tempoet ville falde bare lidt så der var bedre tid til at nyde alt det gode.
I ugen der kommer fejre vi Luciadag på onsdag og tredie søndag i advent på søndag. Fordi det er luciadag den 13 var det selvfølgelig meningen at jeg i denne uge ville have flyttet min opskrift på luciabrød fra Badut til Marinas Mad. Hvorfor det alligevel ikke gik sådan kan du læse længere nede i ugens “Bag om bloggen” indlæg. I stedet fik I en virkelig dejlig opskrift på jødekager. Selv min svigermor siger at mine jødekager er de bedste og så kan man da ikke få meget bedre ros…
Ugens madplan er julehyggelig, men også med masser af hurtig hverdagsmad til de travle december dage.
…