Der er intet så smukt som blomstrende æbletræer. Blomster der dufter og chancere i forskellige nuancer fra hvid til lyserød, forskellig fra æblesort til æblesort. Først de små fine forventningsfulde knopper og så de vidtåbne florlette blomster. Til sidst den fine blomstersne, der både er et farvel til blomstringen og en forventning om kommende høst. I alle stadier står jeg salig under og imellem mine træer og snuser ind.
Blomstrende æbletræer er endnu et eksempel på et lille hverdagsmirakel, af den slags som omgiver os når vi åbner os for dem. I alle de efterhånden mange år jeg har skrevet blog har jeg talt om hverdagsmagi, om taknemmelighed og om at se det store i det små. Da jeg skrev mine første blogposter om hverdagsmagi var det ikke et begreb, der fandtes på dansk. Mange skrev til mig om det og jeg ved jeg blev citeret for det til mange foredrag og i en videnskabelig forelæsning. I dag er hverdagsmagi et begreb, kendt, elsket og brugt af mange. Jeg siger ikke at det er min opfindelse. Mange andre har sikkert samtidigt haft brug for begrebet og siden har det spredt sig. Det jeg prøver at sige er at jeg stadigt er den samme, at det budskab jeg prøver at videregive nu er det samme som det altid har været. Meget er sket, verden har forandret sig og jeg skriver en helt anden blog nu. Alligevel er jeg i min grundkerne den samme som jeg altid har været.
I dag er taknemmelighed kommet på mode. Igen og igen får vi at vide at det er nøglen til lykken og det tror jeg er helt rigtigt. I hele mit liv har jeg troet på det og arbejdet på at lære mig selv at være taknemmelig. Alligevel synes jeg at der er noget nærmest forjappet over den måde vi idag jager taknemmeligheden. Hvis taknemmelighed skal virke som lykkemiddel nytter det ikke at jappe. Man kan ikke dyrke taknemmelighed med det formål at blive lykkelig for så virker det ikke. Når man er taknemmelig siger man helt bogstaveligt “TAK”. Helt uden at ville have noget igen og helt uden at det skal indgå i en eller anden mindfuldness strategi. Når man er i taknemmeligheden forglemmer man sig selv et øjeblik. Man står mellem æbleblomsterne, lader dem sne og dufter ind. Det er ikke en handel hvor man til gengæld for sin pause kan forvente at få glød, god nattesøvn eller mindre stress. Man ER bare og det man er taknemmelig for, er det der får lov til at fylde øjeblikket.
På samme måde når man ser på sit liv og siger TAK for de store ting. TAK for dem man elsker, TAK for det af ens heldbred der virker og TAK for det held man har fået med på vejen. Selvom meget går imod en er der også altid lyspunkter. Det er dem man skal arbejde på at få til at fylde og igen helt uden bagtanke. Bare helt enkelt i taknemmelighed.
…
