
Disse grillede kyllingebryster bliver dejligt saftige med rigtig god smag takket være den gode græske marinande. Det er en af sommerens favorit grillopskrifter i vores familie.
…Opskrifter fra mit årstidskøkken
Her er en nem og lækker broccolisalat med masser af smag og dejligt meget knas. Broccolisalaten er uden bacon og smager fantastisk året rundt. Den er perfekt som tilbehør fx til grillmad, men også skøn som måltidssalat til frokost.
Alle kender den klassiske broccolisalat med bacon og rosiner vendt i en cremet dressing. Den er selvfølgelig også god.
Alligevel må jeg personligt indrømme at jeg er fuldstændigt vild med denne variant uden bacon og med masser af krydret smag og gode strukturer. Ligesom klassikeren har denne broccolisalat alle de forskellige smags elementer. Der er noget salt, noget surt og noget sødt. Desuden har denne broccolisalat også noget styrke fra den særlige dressing.
Både min mand og jeg er vilde med den. Både som tilbehør og som selvstændigt let måltid fx til frokost. Ud over den oprindelige opskrift laver jeg salaten i en række varianter og lidt længere nede får du to gode bud.
Opskriften stammer oprindeligt fra mit yndlings madmagasin Bon Appétit hvor den kaldes “Broccoli Spoon Salad With Warm Vinaigrette“. I det øjeblik jeg først læste opskriften vidste jeg at det ville være et hit i mit køkken og det viser sig at jeg ikke var alene om at tænke sådan, for salaten er netop kåret som en af årets mest populære BA opskrifter (og der skal meget til!). Flere kommenterer og skriver at det er den bedste salat de har lavet og at der ikke er grund til nogensinde at spise broccoli på andre måder!
I respekt for den originale opskrift har jeg valgt topbilleder, der ligger ret tæt på originalen, men jeg laver faktisk meget ofte broccolisalaten i variationer alt efter hvad jeg har lyst til og alt efter hvad jeg sådan lige har i skabe og køleskab. Her er foreløbigt to eksempler:
Den originale opskrift er født med letristede pistacienødder og det er super godt. Jeg synes dog pistacienødder er lidt kostbare, så i min daglige omgang med broccolisalaten har jeg udskiftet dem med peanuts, der også bidrager med salt som klæder salaten.
I denne variation er der tilføjet en stor saftig appelsin skåret i fileter samt tranebær i stedet for dadler og pistacienødder i stedet for peanuts. Da appelsinerne er saftige er det ikke nødvendigt at tilføje yderligere dressing.
Denne broccoli salat er dejlig frisk og jeg føler mig vildt sund og glad når jeg spiser den.
Hvis man synes pistacienødder er for dyre er denne variant også god fx med ristede mandler eller med honningglaserede valnødder. Peanuts synes jeg ikke passer.
I denne skønne måltidsvariant laver jeg dobbelt portion dressing så der også er nok til edamamebønner og avocado. Trods det er det stadigt en lidt mildere og mere cremet variant.
Start med at lave honningglaserede valnødder og læg dem til afkøling.
Hæld kogene vand over ca 100 g kogte og pillede edamamebønner fra frost. Dryp af.
Lav salaten efter opskriften, men vend edamamebønnerne sammen med broccolien inden du hælder dressingen over. Gem en smule dressing.
Skær avocado i fine både og vend dem forsigtigt i dressingen. Anbring dem øverst på salaten og drys med de honningristede valnødder.
Broccolisalaten kan spises hele året og tilpasses sæsonen. Den er skøn til grillmad og dejlig når man trænger til noget sundt og grønt i januar.
Jeg anbefaler på det varmeste at bruge Ras el Hanout i dressingen. Man kan godt lave dressingen med andre krydderier, men den bliver bare ekstra særligt god med Ras el Hanout. Du kan købe Ras el Hanout færdigblandet eller du kan lave en hjemmelavet version efter min opskrift.
Men altså står du en tirsdag og har lyst til salaten uden at have Ras el Hanout så har jeg med succes også lavet den med andre krydderier.
Det er vigtigt at broccolien er skåret i meget små buketter og at du kun bruger den møre del af stokken. Bruger du i stedet den skønne aspargesbroccoli kan du bruge det hele.
Vær opmærksom på dressingen. Krydderierne skal have varme og hvidløget blive gyldent, men ingen af delene skal have for lang tid i varmen. Tilsæt med det samme de kolde elementer så du undgår at brænde din krydring på.
Marinas Mad er en madblog med fokus på de danske årstider. Året rundt deler jeg opskrifter med årstidsaktuelle råvarer. Jeg skriver desuden hver uge en madplan med fokus på årstiden og de aktuelle mærkedage.
Alle opskrifter på bloggen er gennemtestede og med masser af tips.
Madplanerne er mere end en opremsning af opskrifter. Her finder du fx baggrunds information om alle danske mærkedage, årstidsinspiration og råd om brug af rester fra det ene måltid til det næste.
Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester før jeg deler. Alligevel er det jo først når opskriften virker hjemme i dit køkken at den er en succes. Derfor vil jeg virkeligt gerne høre fra dig og lære af dine erfaringer. Skriv meget gerne en kommentar, som selvfølgelig besvares. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.
Bloggen har desuden et stjernesystem hvor du kan trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det gør mig altid meget glad når jeg ser at nogen har givet en opskrift en top vurdering. TAK.
Jeg er ikke aktiv på Facebook, men jeg skriver et nyhedsbrev og deler bag om bloggen glimt mm på Instagram.
TAK fordi du læser med.
Denne vietnamesiske citrongræs marinade er virkelig lækker og gør kødet mørt og saftigt. Jeg har opskriften fra en vietnamesisk kok og den er god både til gris og kylling.
…Vi elsker græske pitabrød! De smager så super dejligt og er meget nemme at lave. Derfor er der ikke noget at sige til at disse fladbrød er et af mine allermest brugte madbrød. Når vi er så glade for de græske pitabrød er det nok fordi jeg er så heldig at jeg har fundet den helt perfekte opskrift som jeg med tiden har tilpasset og gjort til min egen. Opskriften er fyldt med tips så du også får held med dine hjemmebagte fladbrød.
…Disse vafler fyldt med smeltet chokolade, ristede skumfiduser og friske bær er en amerikansk opfindelse. I USA går vaflerne under navnet “campfire cones” fordi de er en perfekt båldessert i tæt familie med de elskede s’mores. Heldigvis kan s’mores vaflerne også let laves på have grillen eller i ovnen, så de kan laves og nydes i alt slags sommervejr.
…