• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Fastelavnspynt

januar

Aftensmad sidst i januar

2021-01-24 by Marina Skriv kommentar

Bordet er dækket til aftensmad i januar

Min magnolia blomstre! Altså ikke den vindblæste uden for mit vindue, men de grene jeg klippede af og tog ind i stuevarmen. Jeg har altid elsket at drive grene om vinteren. Elsket det, fordi det minder mig om at foråret kommer tilbage og om at jeg selv kan gøre nogle små ting for at holde humøret oppe gennem vinteren.

Om lidt skal jeg pynte fastelavnsris! Hver dag kan jeg gå langs Åen og se på fuglelivet. Jeg kan lave friskpresset juice til min familie og grine med dem over aftensmaden. Små ting jeg ved det godt, men allesammen ting jeg glæder mig over og som gør mig dybt taknemmelig. Taknemmelighed er det vigtigste vi har. Ganske særligt i tider som disse og hvis man kikker godt nok efter kan man hver dag finde lidt at være taknemmelig for.

I sidste uge var jeg nød til at arbejde hårdt for at finde min egen taknemmelighed. Sådan er det nogle gange og det skal der også være plads til. I denne uge går det bedre.

Jeg er taknemmelig over de første spæde skridt mod forsoning i det USA jeg elsker. Jeg er taknemmelig over at bo i Danmark og taknemmelig over at det går den rigtige vej med smittetallene. Jeg kikker mig i spejlet og ser jeg bliver ældre, men også at min krop stadig er stærk og kan give mig mange gode år endnu. Også for det er jeg taknemmelig.

Det er de små ting. De små og ydmyge ting, der i virkeligheden er overfladen på langt dybere mere rodfæstede gaver. Min familie, mit liv, mit samfund og en verden der kan rumme både håb og poesi.

Her på bloggen er jeg taknemmelig over jer der læser med. Jeg ved godt at jeg skriver det ofte, men det er fuldstændigt sandt. Da jeg for godt fire år siden begyndte på denne blog havde jeg aldrig forvententet eller ture håbe at den ville vokse sig så læst som den er. Det gør mig ydmyg og dybt taknemmelig at så mange stoler på mine opskrifter og på dage hvor det er op af bakke tænker jeg på familier der samler sig om middagsbordet, på børn der bager kager og på små øjeblikke af glæde. Så får jeg energi også til de mange elementer af arbejdet der er mindre spændende. Så TAK! TAK for jer.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: hverdag, januar, madplaner, vinter

Hverdagsmad og hygge midt i januar

2021-01-17 by Marina Skriv kommentar

Klar til vinter hygge med musselmalede  kopper og tekande

Det er vinter i ordets egentlige forstand. Vinter hvor vi kryber i hi og prøver at holde humøret oppe. Vi sætter hyggen i højsædet, prøver at overleve fra dag til dag og længes inderligt mod foråret.

Det slog mig i denne uge at denne vinter er den første af den slags i min levetid og at det på mange måder minder mere om vores forfædres januar end de vintre jeg plejer at gennemleve. Bevares der er ingen mangel på mad, mit hus er varmt og underholdning og selvskab er nemt at finde på min iPad, hvor jeg med få klik er i forbindelse med hele verden.

De vigtigste bekymringer er jeg foruden. Alligevel er det usædvanligt at være lukket inde i sin egen lille minibobbel. Det føles lidt som at være sneet inde og selve det at man ikke kan rejse ud i verden, grine højt i biografen eller glemme hverdagen for en aften på en god restaurant er mærkeligt klaustrofobisk. Det er ikke sådan at jeg normalt ville gøre meget af det i fornuftige januar, men muligheden ville være der og alene det at en dør står på klem gør på en måde min verden større. Samtidigt er det jo det, der nu er vores normal standart og når jeg ser film sidder jeg hele tiden og tænker: “så hold da afstand” når folk står i store forsamlinger eller synger højt i kor. Vi skal have det her til at gå væk, det tænker jeg alle må kunne blive enige om.

Denne vinter er noget for sig selv og den kræver derfor også en helt anden tilgang end de sædvanlige. Ved nedlukningen talte vi i vores lille familie med hinanden og lovede at gøre os umage med at være gode ved hinanden. Vi aftalte også små rutiner som jeg synes vi har været gode til at holde fast i. Jeg tror mange familier har gjort det samme og jeg kan fx se at der bliver bagt flere småkager, lavet flere hjertevafler og lavet mere hyggemad end der plejer i januar. Og det er så fint. Sund mad er så meget mere end bare ernæring. Var det så enkelt kunne vi bare udvikle og spise perfekt sammensatte kosttilskud. Det kan vi ikke for mad skal ud over ernærning give os sammenhold, nærvær, omsorg og minder. I denne tid skal den også af og til give os en lille dør, der står på klem mod den verden der ellers er lukket.

Det er med det tankesæt jeg har skrevet ugens madplan og jeg håber du kan finde noget der inspirerer.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: hverdagsmad, januar, madplaner, vintermad

Nytårsny og januar hverdage

2021-01-10 by Marina Skriv kommentar

På billedet kan man blandt andet se en kvinde under nymånen og en mønt

Vinteren er altid smukkere med et drys sne og i denne uge var de fleste af os danskere så heldige at vi fik lov til at opleve et fint hvidt drys. Nogen fik meget, andre mindre, men for de fleste var det et velkomment lille eventyr midt i en januar hverdag, der i år er mere udfordrende og bekymrende end den plejer.

Så er det på en måde ekstra dejligt at der i den kommende uge er en oldgammel lejlighed til at ønske. På onsdag er det nemlig “Nytårsny” den første nymåne, der fra gammel tid er blevet tillagt særlige kræfter til at indfri ønsker. Desværre ikke de kæmpe store som “Politisk samarbejde og forståelse” eller “En verden hvor vi kan rejse og kramme“. Ønsker som vi nok kunne have brug for magisk månemagi til at fremme, men hvor det nok kræver mere arbejde. Nytårsny er til de personlige nære ønsker og blev i gammel tid især brugt til at sikre at der var tilstrækkeligt med mad og penge i en husstand:

Britta Larsfn skrev midt på ugen til mig og fortalte om hendes mor der altid markerede nytårsnyet:

Tak for din historie.
Min mor som døde for halvandet år siden 98 år gammel, har altid snakket om nytårsny. Så stod hun med – og jeg tror det var salt, og ikke flæsk- og med en mønt i døren.
Så fint at læse, at der er flere der kender til det.
Så fra nu af, vil jeg videreføre min mors tradition

Jeg blev utroligt glad for den historie for jeg er selv kommet til at holde meget af Nytårsny. Dels fordi det er så smukt et ord og dels fordi den lidt senere dato giver mig lidt ekstra tid til at tænke over min prioriteter for året. Jeg bruger jo selv nytårsnyet noget anderledes end Britta Larsfns mor og tolker det lidt frit som du kan læse i dette indlæg. Alligevel er det til ære for Brittas mor og den fine historie at jeg til denne uges madbillede har fotograferet en mønt sammen med et af de kort du kan printe. Læs meget mere om nytårsny, print kort og lister og se også datoerne for de kommende år i dette indlæg.

Ugens madplan er januar dejlig med masser af god hverdagsmad. Den sædvanlige struktur er lidt i opløsning fordi de fleste danskeres hverdag er anderledes end den plejer. Det er således fint nok at vende lidt op og ned på hvilke dage vi spiser hvad. Håber der er noget imellem der kan inspirerer og at du får en god uge.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: hverdagsmad, januar, madplaner, vintermad

Velkommen 2021

2021-01-03 by Marina 4 kommentarer

En vinterfugl flyver mod månen. Der er dækket op med nytårsfortsætter og hvide tallerkner

Godt nytår! Jeg håber du har haft en dejlig hyggelig jul og et fint og stille nytår. Jeg håber også du har mod på det nye år og at det kommer til at bringe dig og dine mange glæder.

2021 er et år der starter andeledes end noget andet jeg kan mindes og som derfor også kræver en lidt anden tilgang end den sædvanlige.

Et nyt og renskuret år er altid et vendepunkt. Sådan er det hvert år hvor vi lukker et kapitel og åbner et nyt. Alligevel er der noget helt særligt ved årsskiftet i år og sjældent har vi med større lettelses sagt farvel til et år og goddag til et nyt.

2020 skulle på alle mulige måder have været et helt særligt fint år. Alligevel blev året overordnet set det stik modsatte. Mange havde et hårdt år, andre et fint år på det personlige plan. Børn blev født, kærester blev fundet, drømme gik i opfyldelse. Også i 2020! Men selv for de der havde et godt år lå der jo en skygge over glæden. Verden var en anden og vi sad i hver vores lukkede boble.

Vi kom igennem det og jeg tænker også vi kommer gennem den vinter der ligger foran os. Sjovt bliver det ikke og når noget ikke bliver sjovt kan man lige så godt se det direkte i øjenene og få det bedste ud af situationen. Netop derfor har jeg i år ændret min egen januar rutine.

Normalt er januar en renskuret og fornuftig måned, hvor vi i vores familie skære ned på forbrug og kalorier. Oftest en velkommen nødvendighed efter jul og nytår. En måned hvor vi sætter os nye mål og ryder op i vaner, der ikke er gode for os. I vores familie er januar udgangspunktet, afsættet om man vil, for resten af året. Sådan skal det også være i år, men det skal være med færre krav, mindre strenghed og mere hygge og tilgivelse. Jeg vil personligt være mindre streg ved mig selv denne januar. Jeg vil sige “pyt” når jeg fejler og “pyt” når andre svigter. Alle er trætte – også de der normalt er stærke. Varme, venlighed og hygge er det der skal få os godt igennem vinteren og frem til det lysegrønne forår.

Mad er så meget mere end bare næring til kroppen. Det er stemning, fællesskab og minder. Derfor bliver januar madplanerne i år anderledes end mine sædvanlige januar madplaner. Jeg skærer selvfølgelig ned på kager og desserter i forhold til julen, men jeg fjerner dem ikke helt. Mit fokus bliver i år ikke udelukkende på kroppens sundhed, men derimod på at gøre januar hyggelig og energigivende på en og samme tid. Håber I har mod på det eksperiment!

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: helligtrekongersaften, januar, Madplan

Mad til kyndelmisse og midvinterdage

2019-01-27 by Marina Skriv kommentar

Madplan til kyndelmisse
2. februar er det kyndelmisse og så er vi halvvejs gennem januar! I det milde vejr har jeg både juleroser og vintergækker i haven.

På lørdag er det kyndelmisse og så kan vi så småt begynde at skimte foråret i horisonten. Jeg synes godt vi kan give hinanden et klap på skulderen, fordi vi nu er nået godt igennem det meste af januar og forbi den der farligt triste “Blue Monday”. Sjovt nok anede jeg ikke selv at tredie mandag i januar er udnævnt til at være årets dårligste dag, men rent faktisk havde jeg en dum dag, helt uden at vide at det var helt efter bogen. Derfor har jeg allerede bestemt at jeg næste år vil sikre mig bedre mod tungsind. Ikke ved trylleri og sære ritualer, men simpelthen ved at spise ting der opper humøret. Og nej det er faktisk ikke flødeskumskager og slik, selvom man nogle gange godt kan få sig selv til at tro det. Gode bud er istedet laks, kikærter, mørk chokolade, bananer og sådan en kålsalat som I fik opskriften på i denne uge. Derfor er det selvfølgelig lige hvad der skal på menuen næste år!

Bortset fra det kan jeg nu godt lide januar for den renhed, orden og nøjsomhed måneden indbyder til. Hjemme hos os er vi lidt stolte af at vi i år slet ikke har haft svært ved at holde måneden slik og kagefri, men nu glæder vi os altså til pandekager og fastelavnsboller!

Ugens madplan er fyldt med skønne og hyggelige retter, og jeg håber at den kan hjælpe dig med at holde vinterhumøret oppe.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: februar, januar, kyndelmisse, Madplan

Vintermad til januar dage

2019-01-20 by Marina Skriv kommentar

Vintermad fra Marinas Mad
Ugens madplan er fyldt med dejlig hverdagsmad.

Sikken en weekend vi kan nyde i denne omgang! Dejlig let frost og masser af sol. Perfekt til dejlige vintergåture. Det er ligesom min januar mangler noget når der ikke er nogle af de der dejlige dage hvor det knitre let under fødderne når man går og hvor solen fylder energi depoterne op så jeg er bare glad!

Ugens madplan er også fyldt med dejlige forslag der gerne skulle fylde energi i dine vinterdepoter. For mig gælder det nemlig både om at gøre kroppen glad og om at få fyldt hygge og samvær på den indre humørkonto. Jeg håber I allesammen får en dejlig uge.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: januar, Madplan

Mad først i januar

2019-01-06 by Marina 6 kommentarer

Madplan til januar
Det nye år er godt i gang og der er dejlig vintermad på menuen.

Så er vi godt i gang med januar, en måned jeg elsker for dens renskurede fornuft og fremtidstro. I år synes jeg imidlertid at det er usædvanligt hårdt at komme i gear, men krydser fingere (og tær) for at det snart kommer.

Til alle jer derude håber jeg at I har haft en dejlig jul og et skønt nytår og at I har helt anderledes nemt ved at komme igang og op af januars første stejle bakker.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: januar, Madplan

Madplan uge 1: sund hverdagsmad og hellig tre konger

2017-01-01 by Marina 8 kommentarer

Madplan med sund hverdagsmad

Sund hverdagsmad i januar

Den første uge af januar er en frisk ren start. Hvis man vil det har netop den uge en helt særlig opstarts magi, der kan få ting til at lykkes. Madmæssigt er ugen altid lidt af et paradoks for mig. Jeg vil jo altid gerne spise årstidsnært, men lige præcis i den første uge af januar har jeg en voldsom lyst til forårsmad. Å at kunne sætte tænderne i helt sprøde friske forårsgrønsager, masser af friskplukkede krydderurter og friske salater. Virkeligheden er jo en anden, men jeg snyder altid en lille bitte smule og putter mindst et par retter ind, der smager friskt og forårsfint. De tunge vinterretter gemmer jeg til resten af januar og februar.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: hellig tre konger, hjemmelavet fastfood, hverdagsmad, januar, Madplan, madplaner

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG VINTER MAD

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.