• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Julebag

Julesmåkager og andet dejligt julebag

2021-12-06 by Marina 4 kommentarer

Julesmåkager i røde dåser med julehjerter

Julesmåkager er noget af det dejligste ved den danske jul. Her får du alle mine bedste opskrifter på lækre julesmåkager og andet julebag. De fleste af småkage opskrifterne er nemme, men der er også et par dejlige luksus opskrifter imellem.

Under opskrifterne på julesmåkager får du et par opskrifter på andet uundværligt julebag som luciaboller, juleboller og æblekager, der smager af jul.

Til sidst deler jeg en håndfuld gode råd til småkagebagningen.

Nemme julesmåkager

Børnevenlige småkager udstik

Min populære opskrift på vanilje småkagedej er utrolig alsidig og kan bruges på så mange dejlige måder. Dejen er genial til udstikssmåkager hvor de færdige småkager står knivskarpt og den er dejlig nem at arbejde med – også når man har børn i køknet:

Nemme vanilje småkager – grundej

Else skriver om opskriften: “Som Bedstemor skal der ske noget sammen med børnebørnene. Jeg har søgt efter en nem bageopskrift, hvor kagerne også smagte af noget. Jeg har nu prøvet din opskrift på nemme vanilliekager flere gange – og de er uovertrufne” 

Udstikssmåkagerne kan selvfølgelig pyntes med den lækre glasur med æggehvide:

Glasur til småkager

Småkager bagt af samme gode grunddej:

Kanelsmåkager. Opskrift.

Kanelsmåkagerne er super nemme at bage og står virkeligt flot og skarpt hvis man gerne vil have smukke småkager med det klassiske kanelsukker.

Nemme kanelsmåkager

Chokosmåkager i en kagedåse omgivet af julepynt

Hvis du gerne vil bage en julesmåkage med chokolade er disse nemme Chokosmåkager et godt bud. De er en af favoriterne blandt mange børn i vores familie og det er virkeligt super nemt, fordi dejen rulles til en pølse og skæres i skiver. Den flotte kant med de knasede “snefnug” som på billedet får man hvis man ruller dejpølsen i svensk perlesukker.

Chokosmåkager

Opskrift på småkager med lakrids og tranebær

Her er en småkage til dig der elsker lakrids! Min populære opskrift på lakridssmåkager med tranebær er lige så nem at bage som chokosmåkagerne, men smager selvfølgelig anderledes. Ofte bager jeg lige en rulle af både chokosmåkagerne og lakridssmåkagerne og så er alle glade.

Småkager med lakrids og tranebær

Om opskriften skriver Lone: “Supergode småkager ! Elsker man lakrids …. så er det skønne helårs småkager.”

Børnenes julesmåkager med glasur

Hvis du gerne vil have en nem udstikssmåkage med klassisk brunkage smag kan du lave denne småkagedej:

Børnenes julesmåkager med brunkagesmag

Endelig vil jeg lige nævne at såvel den klassiske lyse vaniljedej som den brunkagekrydrede er meget velegnede som stempelsmåkager hvor man bruger et småkagestempel eller små bogstaver:

Her kan man se dejen med brunkagekrydderi udstukket og trykt med småkagestempler

Klassiske danske julesmåkager

En stak sprøde jødekager. Den øverste er der bidt af så man kan se det særlige luftige indre

Klassiske jødekager har en helt særlig porøs og luftig struktur som du kan se på billedet herover.

Min opskrift på jødekager er udviklet med udgangspunkt i min farmors kogebog fra 1932 og de er et kæmpe hit hos alle jeg bager småkager til.

Jeg gjort mig umage med at udvikle en nem opskrift hvor dejen kan rulles til en pølse og skæres i skiver. Når man gør det på den måde får man bedre småkager end når dejen rulles og udstikkes. Man undgår nemlig ekstra mel og bevarer bedre den luftige struktur.

Jødekager

Og JA småkagerne må gerne hedde jødekager – du kan læse mere om hvorfor i opskriften.

Opskrift på de dejligste marcipan specier

Håkonskager med marcipan og vanilje er en meget populær luksus småkage, der også nogle gange kaldes Marcipan specier. Selvom det er en luksus småkage er det også en dejlig nem småkage.

Håkonskager: julesmåkager med marcipan

Luksus vaniljekranse i kagedåse

Jeg kan bedst lide at dele nemme opskrifter på småkager. Med vaniljekransene gør jeg en undtagelse og deler min opskrift med hjemmelavet mandelmel og masser af vanilje. Det er ikke den nemmeste opskrift på vaniljekranse, men opskriften har vundet en stor konkurence hvor de blev kåret til Danmarks bedste. Derfor synes jeg de er umagen værd.

Vaniljekranse

Andre gode bud på nemme jule småkager:

De lækre sprøde ingefærcookies set oppefra

Ingefær er et rigtigt julekrydderi og derfor synes jeg disse nemme og lækre ingefærcookies passer super godt ind mellem julens andre gode småkager.

Ingefærcookies – lækre småkager med ingefær

Havregrynssmåkager med striber af chokolade.

Havregrynskager er en af de nemmeste og lækreste småkager jeg kender. Perfekt når man bager med børn og gerne vil have småkager til julehyggen hurtigt. Hvis du gerne vil give dem ekstra god julesmag kan jeg anbefale at putte appelsinskal i dejen og måske også bruge appelsinchokolade i striber oven på.

Havregrynskager: nemme og knasende sprøde

Opskrift på nemme nøddesmåkager

Opskriften på nemme nøddesmåkager har jeg fra min svigermor og det er virkelig en super nem småkage at bage.

Nøddesmåkager

Andet julebagværk

Opskrift på Luciaboller fra Marinas Mad

Ægte svenske luciaboller er en af mine yndlings jule opskrifter. Min danske opskrift har jeg udviklet med udgangspunkt i populære svenske opskrifter og jeg har gjort mig rigtig meget umage med at skrive en opskrift hvor luciabollerne ikke bliver tørre. Jeg viser dig trin for trin hvordan du bager de smukke brød i mange traditionelle former og også hvordan du får mest muligt smag ud af den dyre safran:

Luciaboller: skønne lussekatter og andre luciabrød til Luciadag

Luciakransen i vinduet med tændte stearinlys i baggrunden

Denne smukke luciakrans af lussekatter kan man bage til luciadag eller ved andre lejligheder i julen. Jeg bager den altid til morgenmaden selve juledag.

Luciakrans: Et luciabrød af lussekatter

Juleboller står til afkøling

Mine dejlige juleboller er helt uundværlige i december og på morgenbordet julemorgen.

Opskriften er helt ny på bloggen, men den er skrevet med udgangspunkt i min meget populære opskrift på luftige boller så jeg håber denne opskrift vil være med til at sprede juleglæde i mange familier.

Juleboller med marcipan og julekrydderier

Opskrift på nem æblekage med marcipan og valnødder

Denne lækre æblekage er med marcipan, valnødder og kanel. Det er en af mine yndlingskager og en kage jeg synes smager SÅ dejligt og julet. Det er en kage der fryser godt og som jeg ofte kan finde på at server til juelbrunch eller eftermiddagshygge.

Æblekage med kanel, marcipan og valnødder

Om kagen skriver Anette: “Nu har jeg bagt æblekagen med marcipan og valnødder 2 gange, og det må være min absolut favorit efterårskage fra nu af. Den er nem at lave og smager fantastisk!
Kagen bliver ikke tør, og er ligeså god dagen efter den er bagt”

Jeg vil tilføje at den også fryser virkeligt godt og er en kage jeg ofte har brugt til julebrunch.

Opskrift på æblekage med farin og kanelkrydrede æbletern

Et andet godt bud på en juleskære kage er denne æblekage med farin og kanelkryderede æbler.

Æblekage med farin og kanelkrydrede æbletern

Til kagen har Eva dette gode råd hvis du bager den som julekage: “Super lækker æblekage 👏 tak for den 😊 Jeg kom hakkede pecannødder i og udskiftede det halve af kanelen med “brunkagekrydderier” for en mere julet version 🎄 Den vakte jubel ved kagebordet!“

Opskrift på fransk helligtrekongerkage med frangipane og butterdej

Julen slutter til Helligtrekonger og her kan man bage og spise den franske helligtrekongerskage med frangipane og indbagt bønne (figur eller mandel). Den yngste i selvskabet skal sidde under bordet og bestemme hvem der får hvilket stykke kage. Den der får bønnen bliver konge for en aften. Det er herfra vores tradition med mandel i risalamande stammer.

Galette des rois: Fransk helligtrekongerskage

Dåser med julesmåkager

Sæt skilte på dine småkage dåser

Jeg bager virkeligt mange småkager hvert år i december og synes også jeg laver meget konfekt. Alligevel var det som om dåserne var tomme inden vi nåede frem til juleaften.

Derfor begyndte jeg at sætte bånd om de dåser, der var reserveret til juleaften og nogle år senere lavede jeg de små skilte som er lige til at sætte på de dåser jeg vil gemme. De små skilte med teksterne: “Småkager“, “Juleaften” og “Konfekt” kan printes af læsere af min nyhedsbrev. Kodeordet er det samme som til årets øvrige juleprint og er oplyst i flere af julens nyhedsbreve. Som medlem af mailinglisten kan du udskrive fra denne side. Hvis du ønsker at være medlem af min mailingliste kan du skrive dig op her. Du modtager mail med kodeordet i morgen. De små skilte er også søde når jeg giver småkagerne væk som gaver.

Jeg synes de julepyntede kagedåser er super hyggelige og ideen dur jo også fint selvom du selv skriver din seddel eller nøjes med fine gavebånd og pynt.

Gode råd og tips til småkagebagning:

Julekrydderier

Mange julesmåkager bages med stødte krydderier og særlige ingredienser. Tjek at dine krydderier er friske og stadigt har den smag de skal have. Tjek også at ting som hjortetakssalt og potaske er virksomt. Småkagerne får ikke den rigtige smag og konsistens hvis smag og virkning er forsvundet. Tørrede krydderier holder ikke ret godt når posen først er åbent, så hvis din åbne pose er fra sidste jul, skal du købe en ny. I de fleste opskrifter er det fint at bruge vaniljesukker. Brug ægte vanilje de steder hvor det virkeligt kan smages! Har du vaniljebælge i overskud anbefaler jeg mit elskede citron vanilje sukker som jeg ofte bruger i småkager.

Her kan man se køleskabskoldt smør skåret i tern

Langt de fleste småkager skal bages med smør og ikke med blandingsprodukter eller margarine. Det skyldes både den gode smag og det at smør giver sprøde småkager. Smørret skal være køleskabskoldt, med mindre andet er oplyst. I gamle opskrifter står der ofte at der skal bruges usaltet smør, men i dag er det almindeligt at bage med saltet smør. I de fleste opskrifter skærer jeg det køleskabskolde smør i små tern inden det smuldres i mel.

Færdig småkagedej

Man skal aldrig arbejde længere med en småkagedej end nødvendigt. Til mange opskrifter kan man fint bruge en foodprocessor, men man skal ikke køre mere end nødvendigt på hvert trin i opskriften. Jeg foretrækker altid at afslutte med at tage dejen ud på bordet og gøre den færdig der.

Her kan man se hvordan kanelsukker kommer på efter hakkede mandler

Hvis småkager eller boller skal drysses med flere slags pynt skal man altid starte med det største pynt. Gør man det modsat vil det største pynt ikke hænge ordentligt fast.

Her kan man se hvordan kanten på lakridsmåkagerne laves

I mange af mine opskrifter tilføjer jeg en lækker og smuk kant eller top. Det er blevet en slags signatur for de småkage opskrifter jeg selv udvikler. Når man gør det må man gerne trykke lidt til så pynten kommer godt ind i småkagedejen.

Her kan man se to slags småkagedej der ligger ved siden af hinanden

Jeg laver mange småkager hvor dejen formes til en dejpølse og hviler i køleskabet før den skæres i skiver. Her kan man være opmærksom på at dejen er blød når den kommer i køleskabet og derfor bliver flad på den side den ligger på. Hvis man gerne vil have runde småkager får man det helt enkelt ved at vende dejpølsen et par gange mens den køler ned. Når den først er kold tager den ikke længere form. Er man mere optaget af at reducerer pladsforbruget i køleskabet kan man lægge dejpølserne tæt i bøtter af passende størrelse. Disse kan stables i køleskabet.

Småkager skal anbringes på kolde bageplader så smørret ikke begynder at smelte før småkagerne er i ovnen. Helt lavpraktisk gør jeg det ved at jeg sætter bagepladerne udenfor et øjeblik i vinterkulden. Så er de hurtigt klar til næste hold småkager.

Her kan se hvordan der lægges bagepapir i kagedåsen

Lad småkagerne køle helt ned på afkølingsrist før du flytter dem til tætsluttende kagedåser. Da kagedåser ofte bliver skæve i brug, er det en god ide at lægge et stykke bagepapir ned i dåsen inden man kommer småkagerne i dåsen. Når man sætter låget på vil det slutte tæt.

Opbevar forskellige typer af småkager i hver sin dåse. Så tager de ikke smag af hinanden.

Tre slags julesmåkager: håkonskager, vaniljekranse og jødekager. Tre af de bedste danske julesmåkager
Klassiske danske julesmåkager: Vaniljekranse, jødekager og Håkonskager

Rigtig god bagelyst og god jul

Hvis du har forslag, gode tips eller ønsker til fremtidige opskrifter må du meget gerne skrive en kommentar. Gode råd og ideer fra mine læsere er i høj grad med til at gøre mig klogere når jeg udvikler opskrifter.

Skrevet i: Julebag, Julemad, Opskrift, småkage Tags: Julebag, småkager til jul

Juleboller med marcipan og julekrydderier

2021-12-05 by Marina Skriv kommentar

Opskrift på juleboller

De saftige juleboller er bagt med marcipan og skønne julekrydderier. Når de står i ovnen spreder duften af julehygge sig til hele huset. Spis dem til eftermiddagshyggen eller til din julebrunch.

…

Read More »

Skrevet i: boller, Julemad, Opskrift Tags: Julebag, Juleopskrifter, Marcipan

Jødekager

2017-12-07 by Marina 2 kommentarer

Opskrift på jødekager fra Marinas Mad

De skønne sprøde jødekager er en klassisk dansk jule småkage. Nem at bage og med skøn smag af mormors julehygge.

…

Read More »

Skrevet i: Julemad, Opskrift, småkage Tags: Jødekage, Julebag, Julesmåkage, Småkage, småkager

Småkager med kokos

2016-12-09 by Marina 4 kommentarer

Småkager med kokos. Opskrift

Småkager med kokos er elskede i huset ved åen

Kokos er vel ikke rigtigt julet. Alligevel kan jeg se på mine julebilleder at vi meget tit bager småkager med et fint hvidt drys af kokos. Det skyldes dels at det smager godt, men nok også at kokos med lidt god vilje kan ligne sne. Derfor bruger vi det meget ofte når vi laver pyntekager fx til vores populære julebrownie eller til små muffins med snedækkede juletræer.

…

Read More »

Skrevet i: Julemad, Kage, Opskrift, småkage Tags: jul, Julebag, Småkage

Glasur til småkager

2016-12-09 by Marina 20 kommentarer

Nemme småkager til udstik.

Det er nemt at lave den flotte blanke glasur man ser på professionelle kager og alt hvad du skal bruge er æggehvide og flormelis, samt meget gerne en lille dråbe vaniljeessens til at give ekstra dejlig smag til glasuren. Hvis du gerne vil have farvet glasur tilføjer du pastafarve.

…

Read More »

Skrevet i: Julemad, Kage, Opskrift Tags: glasur, Julebag, julekager, Småkage

Nemme kanelsmåkager

2016-12-06 by Marina 4 kommentarer

Opskrift. Kanelsmåkager

Kanelsmåkager udstukket som stjerner er ren julehygge

Småkager med knasende kanelsukker er ren julehygge. Især når de som her er udstukket som stjerner. Kanelsmåkagerne er super nemme at lave så de er perfekte når man gerne vil have julekager i kagedåserne uden alt for stor arbejdsindsats. Vil du i stedet bage rigtige jødekager kan du finde opskriften her.

…

Read More »

Skrevet i: Julemad, Kage, Opskrift, småkage Tags: jul, Julebag, Julekage, julemad, Småkage

Nemme vanilje småkager – grundej

2016-12-05 by Marina 88 kommentarer

Børnevenlige småkager udstik

Vores opskrift på vanilje småkager er et hit! Småkagedejen er nem at arbejde med og de færdige kager smager fantastisk. Dejen er derfor perfekt, hvis man gerne vil bage med børn. Desuden står de færdige kager virkeligt flotte og skarpe i kanterne så vanilje småkagedejen er også god til de der gerne vil bage ambitiøse udstikssmåkager.

…

Read More »

Skrevet i: Julemad, Julesmåkager, Kage, Opskrift, småkage Tags: december, Julebag, Julekage, Julesmåkager, småkager

Julebrownie

2016-12-01 by Marina 2 kommentarer

Julebrownie. Opskrift

Festlig brownie med julestemning

Denne skønne julebrownie er nem at lave, men ser helt fantastisk ud, fordi den er pyntet som et helt lille julelandskab med marengs sne og vaniljesmåkager. Brownien bliver på den måde et naturlig midtpunkt for ethvert veldækket jule kagebord. Netop fordi den er simpel at lave, men ser imponerende ud, er den julepyntede brownie helt perfekt at medbringe til julens mange sammenskudsgilder. Ingen kan alligevel holde ud at spise æbleskiver og pebernødder hele december og netop derfor er denne julebrownie et kærkomment alternativ. Brownien oser af julestemning og smager lidt af jul, men er samtidigt noget nyt og anderledes som både børn og voksne vil elske.

…

Read More »

Skrevet i: Brownie, Julemad, Kage, Opskrift Tags: Brownie, Julebag, Julekage, julestemning, opskrift

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}