Foråret ruller sig ud, håbet spirer og Danmark er lysegrønt. Jeg orker ikke at høre mere om det forsømte forår, for vi bliver jo langt hen af vejen den historie vi fortæller om os selv og i det omfang man overhovedet kan, skal man derfor vælge at fortælle den positive historie. Så hos mig er det ikke et forsømt forår, det er et anderledes forår! Et forår hvor det var nogle andre ting der fik værdi og et forår hvor gode ting spirede. Lad os sammen prøve at passe på de gode små spirer – også fremadrettet når der nu igen kommer en anden rytme i samfundet.
I min egen lille verden er vi så småt ved at finde os til rette i den nye hverdag hvor min mand bor og arbejder på Frederiksberg, mens vi andre bor i den anden ende af landet. Det er fortsat mærkeligt og lidt ensomt. Også selvom vi er vant til at min mand er meget væk og det på den måde ikke er nyt. Men igen, også her prøver vi at se den gode side af historien, alle mulighederne og selvfølgelig især at min mand er så kisteglad for at kunne komme hjem til sig selv efter en lang arbejdsdag, for det med at bo på Wake Up bliver altså trist i længden. Jeg er så heldig at han savner mig og vi glæder os begge to til jeg snart skal være fem hverdage i den nye lejlighed. Børnene på deres side glæder sig til at have huset for sig selv og sådan har vi allesammen noget at se frem til.
Den kommende uge bliver også god for det er en af de dejlige danske forårs weekender der bliver ekstra lang og hyggelig af en lille helligdag. Det er nemlig Kristi Himmelfarts dag torsdag og det fejre jeg i madplanen med forårs minestrone og dessert. Der er nemlig ingen fastlagt tradition til Kristi Himmelfart, så der kan man gøre lige præcis det man selv synes er hyggeligst.
…