I ugen der kommer begynder den lyse tid for alvor. I morgen mandag er det nemlig forårsjævndøgn, den dag hvor vi siger at der er præcis lige meget lys og mørke. Jeg har altid elsket den dag og da børnene var mindre fejrede vi den ved at jage vinteren væk. Fra i morgen og frem til efterårsjævndøgn vil vi leve i det lyse halvår, hvor der er mere lys end mørke og frem til sommersolhverv vil vi tilmed leve i den del af året hvor dagene dag for dag bliver længere og lysere. Når man tænker på det kan man da kun komme i tindrende forårshumør, også selvom der her til morgen lå sne på mit tag da jeg vågnede. På bloggen vil det også kunne ses at vi nu går ind i det lyse halvår for i den periode vil der være hovedvægt på de lyse og lette billeder, mens der i det mørke halvår har været mange mørke stemningsmættede billeder. I ugens madplansbilled har jeg således forsøgt at skabe en lys og let forårstemning af den slags som jeg selv holder af når jeg pynter bordet pænt. På søndag begynder det mærkelige fænomen sommertid som vist nok skal spare strøm ved at få os til at stå tidligere op, men som for mig først og fremmest er en frygtelig irriterende og furstrende opfindelse. Det tager mig gerne et par uger at få det indre ur på plads og i den tid lever jeg med en konstant fornemmelse af at komme for sent til alting. Virkeligt irriterende. Er der mon andre end mig der også har det sådan når der pilles ved vores ure?
…