
Her får du mormors klassiske opskrift på æblekage med æblekagerasp. En dansk klassiker, der smager af efterårshygge.
…Opskrifter fra mit årstidskøkken
Når man indbyder til en hyggelig Mortens aften er det dejligt at gøre lidt ekstra ud af borddækningen. Her får du mit forslag til en fin borddækning og desuden bordpynt du kan printe helt gratis.
…Jeg har altid elsket efteråret og netop derfor synes jeg at denne store flotte krans af efterårsblade er helt fantastisk. I skrivende stund står kransen og pynter fint ved min dør i selvskab med en krans af visne bregner. Begge dele synes jeg vil passe så fint ind i mit Mortens Aften tema og derfor deler jeg lidt billeder med jer her.
…I år falder Mortens aften på en søndag og derfor giver jeg den fuld gas med klassisk dansk andesteg, brunede kartofler og rødkål. Præcis sådan som langt de fleste danskere allerhelst vil fejre Mortensaften.
Normalt er det jo sådan med disse madplaner at de følger et relativt fast mønster, som jeg så bryder op når der er særlige mærkedage at fejre. De danske mærkedage er nemlig en hjertesag for mig og jeg prøver at vedligeholde og forny dem. Jeg tror på at vi skal åbne os mod verden, men også på at vi skal holde fast i det der er særligt dansk. Derfor fejre jeg både Halloween og Mortens aften på bloggen og jeg holder virkeligt meget af begge dele.
Mærkedagene er en måde at bryde hverdagene og det er når vi bryder hverdagene at vi får noget at huske. Samtidigt er traditionerne med til at skabe en tryghed og noget at glæde sig til. I et hektisk moderne liv er det en stor gave.
Faktisk er det ikke så meget der skal til for at markerer de små mærkedage og sådan vil jeg også helst have at det skal være. Når en mærkedag bliver et kæmpe besværligt udstyrsstykke bliver det jo pludseligt et projekt der kan give stress og dermed slet ikke den ro og forankring jeg ønsker mig.
Med Mortens aften har jeg valgt den lidt særlige tilgang at jeg kommer med forskellige forslag afhængigt af hvilken ugedag Mortens aften falder. I år falder Mortens aften som sagt på en søndag og derfor er det i år vi giver den fuld gas med klassisk dansk andesteg og et hav af ting og sager du kan printer og pynte op med. Faktisk ville jeg havde lavet min egen lidt anderledes Mortens and, men nu har jeg spurgt et hav af mennesker og alle siger at det de helst vil spise er den klassiske danske juleand. Så nu bliver det sådan og det betyder jo også at jeg til min store glæde har juleanden på plads til december.
Ugen er iøvrigt fyldt med nem og dejlig hverdagsmad så du kan samle kræfter til at gøre lidt ekstra ud af Mortens aften.
…Mortensaften er en skøn anledning til at inviterer familie og venner på lækker andesteg og hyggeligt selvskab. Jeg holder meget af Mortensaften og har lavet en invitation som du er velkommen til at printe ud ganske gratis. Inden Mortens Aften kommer der også bordkort og forslag til bordpynt.
…Kaffen damper, småkagerne står klar og alle er glade: Mortens Aften er den helt store mærkedag i november og en dejlig anledning til at se familie og venner.
Så er vi godt igang med november og på lørdag er det Mortens Aften. Jeg holder virkeligt meget af Mortens Aften, der er sådan en dejlig uformel tradition og en rigtig god lejlighed til at se familie eller venner til andesteg og hyggelige timer. Selv vil jeg faktisk helst have at Mortens Aften ikke bliver en slags juleaften og i de år hvor jeg selv holdt Mortens Aften, benyttede jeg lejligheden til at lave en helt anden slags and, server en efterårsdessert og pynte op med efterårsfarver. De sidste mange år har vi imidlertid været inviteret til Mortens Aften hos min svigermor og hun laver dansk juleand med brunede kartofler og det hele (sidste år var der endog risalamande med mandelgave). Det SÅ hyggeligt og hendes and smager pragtfuldt så jeg glæder mig! Det er bare endnu et eksempel på at der er så mange måder at gøre tingene på og at Mortens Aften kan være en hyggelig aften uanset om man vælger en helt traditionel dansk juleand, langtidstegte andelår, andebryst a la orange eller noget helt fjerde!
Ugens nye småkage opskrifter er måske et lidt overraskende valg i ugen op til Mortens Aften (især fordi jeg endnu ikke har delt en opskrift på en rigtig Mortens Aften and (men den har du her hvis det skulle have intresse)), men jeg har længe vidst at I skulle have opskriften på nøddesmåkagerne i netop denne uge. Netop fordi det er en lidt hemmelig opskrift jeg har fået af min svigermor og fordi jeg må en og samme gang gerne vil sige TAK for hendes Mortens Aftner og hendes skønne småkage opskrift.
Som altid når der er en vigtig mærkedag tilpasser jeg resten af ugens madplan til mærkedagen. I denne uge betyder det fx. at vi søndag får et restemåltid med and.
…
De allerbedste småkage opskrifter har altid været de lidt hemmelige. Dem der overrækkes på små sedler fra bedstemor til barnebarn og fra veninde til veninde. Disse nemme og lækre nøddesmåkager er netop sådan en opskrift. Jeg har opskriften fra min svigermor, der har den fra en veninde, der har den fra en veninde, der sikkert igen har den fra en veninde eller en bedstemor. I dag er det dig der får opskriften og selvom det ikke bliver på en lille håndskreven seddel lover jeg dig alligevel at du bliver virkeligt glad for den opskrift!
…På fredag er det Mortens aften. Altid en hyggelig anledning til en lille hverdagsfest
Så blev det november, en måned jeg af ærligt hjerte kan sige at jeg med tiden er kommet til at holde meget af. De fleste af årets måneder har en travl dagsorden og det gælder ikke mindst oktober og december. Derfor er det utroligt dejligt at november ligger lige der i midten helt uden forudbestemt og krævende dagsorden. I november kan man gøre det som man allermest har lyst til og alt hvad man gør kan man gøre med en lækker følelse af overskud fordi det er noget man selv har valgt at gøre. Der kan efterårshygges, julehygges på forhånd eller simpelthen bare hygges på sofaen med lune tæpper og ild i brændeovnen. Det kan man da kun elske!
…