Smukke lysegrønne maj er våd og kold på mine kanter. På plussiden betyder det at vi i år har kunnet nyde magnolien i ugevis og at hele haven dufter lysegrønt og friskt. Roserne, afgrøderne på markerne og i det hele taget planterne er også glade for regnen. Der er altid en lys side ved det meste og i hverfald ved koldt og regnfuldt forårsvejr.
Jeg holder meget af mad – ellers ville det jo også være dumt at skrive madblog – men mit liv består også af mange andre passioner og aktiviteter og med det føler jeg mig meget rig. Hvis det ene går lidt i stå eller driller har jeg nogle gange held eller medvind på andre områder. Så går der måske lidt og så er det i et andet aspekt af livet at man skal finde glæden og energien. Hele tiden handler det om at finde det der kan være den positive motor også når livet slår koldbøtter eller bliver lidt for uoverskueligt.
I den kommende uge har vi igen noget at fejre og glæde os til. I denne omgang er det pinsen der fejres på søndag og strækker weekenden så dejligt med en ekstra fridag mandag. Det er den sidste af de mange små kristne mærkedage i foråret, men foran os har vi jo heldigvis både grundlovsdag og sankt hans og derefter sommerferie.
Pinsen fejre helligåndens komme og regnes for kirkens fødselsdag, fordi det var der helligånden kom til jorden hvor den indgav disciplene mod og gav dem evnen til at tale i mange tungemål så de kunne sprede det kristne budskab til alle folkeslag.
I pinsen har vi danskere tradition for at blive så længe oppe at vi kan se solen danse pinsemorgen. Det er faktisk en tradition, der oprindeligt var tilknyttet påsken hvor man sagde at solen dansede af glæde over Kristi opstandelse påskemorgen. Nu er der bare det at det her nordpå oftest er koldt i påsken og derfor knap så hyggeligt at sidde oppe hele natten og vente på danseriet. Derfor flyttede vi meget praktisk traditionen til pinsen, der falder 50 dage senere og hvor chancen for dejligt vejr derfor er større. Faktisk synes jeg at den fantastiske og lidt vilde ide med at solen danser passer meget fint til Pinsen og det at disciplene fik nyt mod og nye evner.
Min erfaring med danseriet er iøvrigt at det ikke er så nemt at få lov til at opleve. Jeg har mange gange forsøgt, men jeg er ikke helt sikker på at jeg er gået hårdt nok til de våde varer. I hvertfald er det selv med min bedste vilje aldrig lykkes mig at få øje på selv det mindste lille dansespjæt.
…