Så skriver kalenderen septemper, en af mine absolutte yndlings måneder. Septemper har det smukkeste lys, de dejligste råvarer og en stemning af både gavmildhed og let tænksom melankoli. Jeg kunne gå i septembers lange skygger og indsnuse duften af solmoden frugt i al evighed.
Mange andre har det anderledes med septemper og jeg ved derfor godt det kan virke lidt provokerende når jeg siger jeg elsker efteråret. Men som med så meget andet er det altid et spørgsmål om at finde glæden og skønheden lige der hvor man er.
I forrige uge var jeg på Frederiksberg i min mands lejlighed og ved lyskrydset på min vej til parken mødte jeg en ung mand, der samlede ting op fra jorden. Jeg troede først han ledte efter noget han havde tabt og trådte lidt til side for ikke at stå i vejen. Lige før lyset skiftede til grønt så jeg at det var glasskår han samlede op. Vi gik samtidigt over lyskrydset og jeg roste ham. Han svarede at det gjorde han altid når han ventede på grønt og han gjorde det af hensyn til børn og hunde. Ikke noget han gjorde et nummer ud af, ikke noget han forventede tak for og faktisk ikke engang noget der ligesom var en forkromet mission. Altså ikke en ting der fyldte hele hans forrude og skulle postes på de sociale medier med opfordringer til os andre. Bare en lille hensynsfuld vane.
Jeg har tænkt over den unge mand og hans glasskår siden. For det er jo lige det valg vi allesammen har hver dag. Vil vi gøre en lille ting uden tak. En ting der gør livet lettere/sikrere/gladere for andre. Eller vil vi hellere sætte vores egen magelighed og frihedstrang øverst?
I virkeligheden gør vi nok allesammen lidt af hvert for, der er ingen der er helgen og få der er skurke. Den unge mand holder måske fester på åbne pladser hele natten og holder naboerne vågne. Den der har kastet flasken i lyskrydset hjælper måske gamle damer i supermarkedet. Vi ved det ikke og i virkeligeheden er det jo også lidt ligemeget. Ligesom med taknemmelighed er den lille venlige handling en ting vi skal gøre uden at forvente ros og uden at holde regnskab.
Alligevel vil jeg gerne her sige TAK til dig der læser med. TAK for alle de glasskår du samler op rundt omkring i din verden. Jeg tror meget stærkt på at den slags spreder sig som ringe og er med til at tippe balancen sådan at verden bliver et bedre sted.
…
