
Græske souvlaki er et ægte sommerhit til grillen. De lækre grillspyd med saftigt mørt kød er nemme at lave og smager fuldstændigt fantastisk med græske pitabrød og tzatziki. Denne opskrift er med en nem og meget autentisk græsk marinade.
…Opskrifter fra mit årstidskøkken
Det er blevet sommer i Danmark. Studenterne er sprunget ud og skolebørnene har fået fri.
For de fleste bliver det en anderledes sommer end det plejer og jeg håber sådan at det bliver en skøn sommer hvor mange af os får oplevet nye hjørner af vores dejlige Danmark. Når jeg rejser er det jeg elsker allermest faktisk de små ting, alt det der ikke står i guidebogen og alle de små møder med mennesker. Dette gælder i min erfaring endnu mere når man rejser med børn. Man kan have planlagt nok så fine aktiviteter, men det der står tilbage som det bedste er faktisk ofte det uplanlagte. De små øjeblikke. Lad os få en masse af den slags oplevelser med hinanden denne sommer.
Den sidste uge har iøvrigt været så varm at der ikke har været nogen grund til at drømme sig sydpå og det eneste jeg selv har drømt om er skygge og iskold lemonade.
Derfor var det også opskriften på en helt klassisk og meget skøn lemonade I fik midt på ugen. Den smager som sagt helt klassisk, men lige lidt ekstra dejligt fordi jeg har et lille enkelt trick der booster citronsmagen. Jeg er vild med den lemonade, som jeg efterhånde har lavet i mange år og billederne er faktisk fra sidste år, hvor jeg tog dem på en dejlig solskinsdag, men aldrig nåede til at få opskriften udgivet før det pludselig blev efterårskoldt. Sådan kan sommeren jo lynhurtigt skifte her på vores bredtegrader. Det gør nu ikke så meget, for jeg synes faktisk at opskriften passer bedre ind her hvor vi går ind i skolesommerferien.
På madbloggens madplaner har jeg i skolesommerferien tradition for altid at bringe et forslag til en hyggelig ting man kan lave med børnene. Her passer det selvfølgelig perfekt med lemonade som er nemt, hyggeligt og populært hos stort set alle. Derfor bliver det helt naturligt årets første forslag.
Ugens madplan tager i det hele taget hensyn til at det er første uge i skolernes sommerferie og en uge hvor de fleste voksne ikke har fået fri. Sådan en uge vil man gerne have nem aftensmad så man får bedre tid til at være sammen med børnene. Derfor har jeg skrevet madplanen fuld af nem og dejlig hverdagsmad.
…Rabarber lemonade laves af rabarbersaft kogt med citron og den hjemmelavede saft smager simpelthen forfriskende dejligt med lige præcis den helt rigtige balance mellem sødt og syrligt. Ganske enkelt et kæmpe sommerhit i vores familie. Tilsat danskvand smager rabarber lemonaden simpelthen som sodavand burde smage, men helt uden alle de kunstige tilsætningsstoffer.
…Der er sol så langt øjet rækker i vejrudsigten for Danmark. Man kan jo dårligt tillade sig at være andet end taknemmelig, men for at være ærligt er det mange dage simpelthen for varmt til at stå ret meget i køknet og iøvrigt også alt for varmt til at spise tunge varme måltider. Varmt sommervejr kalder selvfølgelig på grillmad, men i min bog også på masser af salater, frittata, tærter og fisk. Måltider der er hurtige at lave og som smager af sommer. Desuden selvfølgelig koldskål, jordbær og vandmelon.
Ret passende er ugens nye opskrifter netop en helt klassisk dansk koldskål og de skønneste hjemmebagte kammerjunkere. Især kammerjunkerne er et kæmpehit hos alle der smager dem, fordi de simpelthen bare er klasser bedre end de købte. Tilmed er det så heldigt at de holder sig godt så når man først har brugt en times tid af sin sommer på at bage dem kan man hygge sig med dem i dagevis.
Der er intet der smager af dansk sommer som koldskål. Her får du min opskrift på hjemmelavet koldskål med æg, citron og tykmælk. Sæsonen igennem laver vi også mange andre variationer, men denne opskrift er den helt klassiske, der allerhelst spises med hjemmelavede kammerjunkere og dejlige danske jordbær.
…
Syltetøj med jordbær og rabarber er så skønt og sommerligt. De søde jordbær og de let syrlige rabarber passer bare så dejligt sammen og giver et dejligt syltetøj der passer perfekt ind på et dejligt morgenbord eller til en hyggestund på terrassen mellem roserne.
…At lave hyldeblomstsaft er den rene magi. Med et minimum af besvær indfanges selve den duftende danske sommer og kan man ønske sig noget skønnere? Her får du min gennemprøvede og populære opskrift på hyldeblomstsaft, der smager lige præcis som hyldeblomstsaft skal smage. Den færdig hyldeblomstsaft kan fortyndes til dejlig forfriskende hyldedrik eller den kan bruges til is og andre desserter. Derfor kan man simpelthen ikke få for meget hyldeblomstsaft. Af samme grund laver jeg gerne flere portioner efterhånden som nye hyldeblomster springer ud.
…Jeg elsker rabarberkompot! Elsker den perfekte balance mellem surt og sødt og de fine små vaniljekorn, der tilføjer en dejlig smag til den hjemmelavede rabarberkompot. Jeg elsker også at rabarberkompot er virkeligt nemt at lave og kan bruges til så mange forskellige skønne formål.
…