• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Fastelavnspynt

vinterferie

Mad til pandekagedagen og hele den dejlige vinterferie

2021-02-14 by Marina 2 kommentarer

DIY på silkepapirskvaster til fastelavnsriset

Allerførst glædelig fastelavnssøndag! Jeg håber du får spist dig tøndetyk i lækre fastelavnsboller og måske også har lejlighed til at glæde et barn eller en nabo med et festligt pyntet fastelavnsris.

For det er jo lige præcis i dag, fastelavnssøndag, at børn må rise deres forældre op mens der synges “boller op, boller ned” og det er også i dag og de næste dage at det er hyggeligt at have et fastelavnsris til pynt i stuen. Jeg har ofte selv brugt dem som en lille værtindegave (med chokolade hængt på) og i denne tid med afstand er jeg sikker på at en ensom nabo eller en god ven ville sætte pris på at få sådan en overraskelse.

Fastelavnsriset har oldgamle rødder, formodentligt helt tilbage til førkristen tid hvor det at rise hinanden i det tidlige forår var forbundet med frugtbarhed. Det var kraften fra de spæde knopper man tænkte kunne overføres og man har formodentligt riset både hinanden og dyrene. Senere blev det at rise forbundet med Kristus lidelser og først endnu senere blev fastelavnsriset det festligt pyntede udstyrsstykke vi kender i dag. Sådan et fuldt pyntet fastelavnsris er ikke særligt velegnet til at rise med, men til gengæld er det flot og hvis man stiller grenene i vand vil de springe ud og pynte når fastelavn er overstået og pynten er pakket væk.

Sådan gør jeg faktisk hvert år med en stor vasefuld grene. Jeg synes det ser så utroligt hyggeligt og festligt ud og glæder mig hvert år til at pynte op.

I det hele taget holder jeg helt utroligt meget af fastelavn, der selvfølgelig fejres i store dele af verden, men alligevel på en hel særlig måde her hos os i Danmark. Det vil jeg rigtigt gerne være med til at værne om og derfor er det en stor glæde at have taget lidt hul på fastelavns traditionerne i år hvor jeg i samarbejde med min yngste datter har flyttet nogle af de gamle DIY fra Badut.

Man kunne selvfølgelig sige at det havde været smartere at starte med en opskrift på fastelavnsboller når jeg nu skriver madblog, men I må tilgive mig for det gik pludseligt op for mig at min yngste næste år er på efterskole og så er jeg helt alene om at pynte fastelavnsris. Derfor fik I ingen ny opskrift i denne uge, men i stedet tre DIY på pynt til fastelavnsriset:

Silkepapirskvaster – til dit fastelavnsris

Slikposer til fastelavnsriset

Print pynt til fastelavn

Anna har hjulpet mig med alt pynten og stået håndmodel til billederne. Det er også Anna, der har malet arket med fastelavnskatte, krone og maske. Pynten er tænkt til fastelavnsriset, men kattene kan også bruges til at pynte fastelavnsbollerne som på dette billede:

Her pynter fastelavnskattene på hjemmebagte fastelavnsboller

Og så er det jo iøvrigt også Valentinsdag i dag. Ikke en dag jeg er god til at fejre (og slet ikke med frugtbarheds risning selvom dato sammenfaldet i år måske kan friste nogen romantiske flagellanter….). Hvis du er bedre end mig til at fejre med chokolade og røde roser håber jeg det bliver romantisk og dejligt.

Ugens madplan er selvfølgelig fyldt med dejlig vintermad og der er tænkt vinterferiehygge ind i mange af foreslagene fordi de fleste af landets skolebørn er på ferie i næste uge. Det bliver anderledes end det plejer, men jeg håber I får det hyggeligt og får mulighed for at bryde lidt med rutinerne selvom det skal være indenfor boblerne.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: Fastelavn, Fastelavnsris, Madplan, vinterferie

Mad til lyse februardage

2021-02-07 by Marina Skriv kommentar

Bordet er dækket til Valentinsdag

De her smukke lyse vinterdage med sne og frostgrader gør virkeligt noget godt for mit humør. Jeg kan mærke hvordan energi niveauet stiger og hvordan jeg dag for dag ser lysere på tingene.

Jeg skynder mig ud af døren og ud på travestierne ligeså snart jeg kan komme til det og jeg glæder mig så meget over at have mit eget lille paradis af travestier lige uden for hoveddøren.

Ellers er der ikke så meget at skrive hjem om, som man sagde dengang vi stadigt rejste ud. Googles januaroversigt lister således Vandkraftsøen som mit vigtigste punkt over “Highligths Places Visited” for januar. Der går jeg ligesom hver dag og har gjort det i 10 år uden at det nogen sinde tidligere er kommet med på listen. Endnu mere trist ser det ud for andenpladsen, der er Kvickly hvor jeg én gang om ugen har handlet dagligvarer. På trediepladsen kommer Bilka som er kommet med på listen fordi jeg én gang har hentet en pakke udenfor i deres pakkebox. Så jep det siger lidt om mit spændende liv for tiden.

Men det er OK. Humøret er godt og jeg er så heldig at have en dejlig familie at være i boble med. Mine tanker går hver dag til de der sidder alene eller de der ikke har det godt i deres familie. Denne tid har virkeligt omkostninger for mange, men også overraskende vindere.

Ugens madplan har jeg fyldt med mad der varmer og hygger. Det trænger vi til både i kulden og i boblerne.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: Fastelavn, madplaner, Valentinsdag, vinterferie

Familievenlig mad til vinterferien

2020-02-09 by Marina 2 kommentarer

Familievenlig mad til vinterferien

Så er det vinterferie og vi stornyder det allerede selvom ferien først lige er gået igang. En hel uge hvor vi faktisk ikke skal andet end at hygge og være sammen. Det er virkelig luksus i en travl hverdag.

Vejret har jo efter sigende ikke tænkt sig at arte sig fra den vinterfine side, men der kan jo også være en vis charme i at sidde indendøre når det blæser og regner udenfor. Især hvis man har kage. Kage og varm chokolade er ligesom ekstra velkommen i vinterstorme. Det er noget med at føle sig tryg og omfavnet af hygge.

Madplanen har jeg selvfølgelig fyldt med dejlig familie venlig mad sådan som jeg plejer at gøre det i børnenes vinterferie.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: Madplan, vinterferie

Børnehits til vinterferien

2019-02-10 by Marina Skriv kommentar

Madplan til vinterferien
Så er det vinterferie! Jubi! Da jeg skulle finde ugens madplansbillede kunne jeg ikke stå for den lille egernfamilie for lige sådan vil jeg også gerne hygge med mine unger i vinterferien. Iøvrigt passer det også med at egern får deres først kuld unger ved denne tid.

Så er det vinterferie og traditionen tro betyder det at jeg pakker madplanen med lækre børnevenlige forslag og ekstra mange hyggelige søde ideer. Simpelthen fordi mad og hygge er så tæt forbundne at en ferie først bliver rigtig dejlig når der er livretter at være sammen om.

Selvom ugens forslag er valgt med børn i fokus holder jeg mig alligvel til den sædvanlige struktur med restemad, fisk og rugbrødsdag. Jeg vælger bare det hele i dejlige børnevenlige varianter, men selvfølgelig også med tanke på at de vokse skal have lyst til at spise med. For det de heldige er det jo også en friuge for de voksne i familien!

HAV EN RIGTIG DEJLIG UGE!

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: februar, Madplan, vinterferie

Madplan til vinterferien

2018-02-11 by Marina Skriv kommentar

Madplan med børnevenlig mad fra Marinas Mad

I vinterferien skal der masser af livretter på bordet.

Så er der vinterferie! ❤☃ Og som det er blevet kutyme her på bloggen betyder det at I i denne uge får en hel madplan med mit bedste bud på børnevenlige nemme retter. Til dagligt synes jeg faktisk at det er bedst at planlægge med en blanding af retter så der er noget til alle i familien. Det at blive forældre er nemlig ikke ensbetydende med at man helt fordamper som menneske og det synes jeg godt børn må kunne se. Derfor skal de voksne også have deres livretter på bordet, selvom der er mindre børn i familien.

Men nu er det altså vinterferie og i de små skoleferier synes jeg godt at børnene må blive lidt ekstra forkælede. Desuden synes jeg det er ret vigtigt at opskrifterne ikke er alt for indviklede og tidskrævende. På den måde får man nemlig tid og overskud til at have børnene med i køknet og dét er bare hyggeligt. Bag en kage, lave en kop ekstra lækker varm chokolade og hyg jer sammen med aftensmaden. Ikke altid noget man har tid til i hverdagen og derfor dobbelt vigtigt i vinterferien.

Ugens nye opskrift har jeg glædet mig til at flytte fra Badut. Det er nemlig sådan at vi hvert år i vinterferien har valentinsdag og det giver jo lidt et dilemma når madplanen skal være med børnevenlig mad. Derfor synes jeg faktisk at det er ret hyggeligt med Lady og Vagabonden kødboller i tomatsovs. Det er da om noget et romantisk børnemåltid.

…

Read More »

Skrevet i: Madplaner, Vinter madplan Tags: børnelivretter, Madplan, vinterferie

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG VINTER MAD

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.