• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder
  • Ramsløg

Asparges fritter

2017-05-10 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Asparges fritter. Opskrift
Lækre sprøde ovnbagte asparges fritter smager fabelagtigt godt.

Et af højdepunkterne i mit madår er altid når asparges endelig kommer i sæson igen. Jeg elsker asparges og bruger dem gerne på alle mulige dejlige måder. I dag får I opskriften på nogle helt fantastiske sprøde og lækre asparges fritter, bagt i ovnen og serveret med urtecream. I modsætning til andre former for fritter er disse lavet med asparges faktisk rigtigt sunde og de er fuldstændigt perfekte at server som førmiddag snack, som lille forret eller som tilbehør til aftensmaden.

Sådan laver du asparges fritter
Asparges fritterne laves af ganske få ingredienser

Da jeg første gang så et billed af disse asparges fritter var det kærlighed ved første øjekast. Jeg vidste simpelthen med det samme at sprøde knasende asparges KUN kunne være et hit og da jeg prøvede ideen af i eget køkken var det da også med det samme en success. Jamen jeg siger jer, jeg kunne næsten leve af de her lækre asparges frittter. Derfor spiste jeg også hele portionen lige med det samme da jeg var færdigt med at tage billeder til opskriften, noget jeg ellers aldrig gør, fordi der ofte lige er brug for et nyt billed fra en ny vinkel eller noget. Det gav jeg denne gang pokker i for årets første portion af disse skønne OG sunde lækkerbiskner var simpelthen for fristende. Det er derfor med fyldt mave og varme anbefalinger at jeg videregiver min version af de ovnbagte asparges fritter.

Ovnbagte asparges fritter. Opskrift

SÆSON:

  • Asparges fås indfløjet til Danmark hele året, men er i sæson i maj, juni og nogle gange lidt i juli. Det passer perfekt med at asparges fritter smager forrygende med den nemme urtecream og egner sig så dejligt som lille snack før et grillmåltid i haven.

TIPS OG TRICKS TIL ASPARGES FRITTER

  • Jeg bruger pankorasp til at lave asparges fritterne. Pankorasp fås i større supermarkeder men er meget bedre og billigere købt i asiatiske butikker. Asparges fritter laves bedst med mindre pankokrummer så hvis du handler der hvor du har valgmulighederne er det dem du skal vælge. De dyre pakker de sælger i supermarkederne er bare en blanding af store og små krummer. Har du ingen pankorasp kan du bruge almindeligt rasp.
  • I opskriften river jeg parmasan ost ud over aspargsfritterne. Det giver dem en ekstra lækker smag og parmesan osten bliver nærmest til parmesan chips nogle steder. Det er superlækkert men kan undlades hvis du synes det bliver for fedt. Lad være med at bruge andre slags ost og lad være med at bruge forrevet parmesan ost.
  • Man kan evt vælge at dobbelt panerer aspargesene hvis man gerne vil have dem ekstra sprøde og knasende.
  • Det er meget nemt at håndterer grønne asparges da de hverken skal skrælles eller noget andet besværligt. Det eneste du skal gøre er at knække den træede ende af. Hvis du starter nedefra og langsomt føler op af aspargesen kan du mærke hvor du skal knække. Aspargesenderne kan fryses og bruges til at skabe dejlig smag i hjemmelavede supper eller fonds.
Asparges fritter opskrift

Opskrift på asparges fritter

De super lækre ovnbagte asparges fritter er nemme at lave og kræver kun få ingredienser. Start ca 30 minutter inden du vil server de sprøde asparges fritter og server dem direkte fra ovnen med en god dip. Jeg anbefaler urtecream (se link til nem opskrift under denne opskrift.)
4.63 fra 8 stemmer
Udskriv
Forb. tid 5 min
Tilb. tid 10 min
Samlet tid 15 min
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt asparges - ca 20-25 styks
  • 30 g rugmel
  • 1 stort æg - 2 hvis du vælger at dobbeltpanerer
  • salt og friskkværnet peber
  • 50 g pankorasp - 100 g hvis du vælger at dobbelpanerer. Se tips og tricks over opskriften.
  • 25 g parmesan

Sådan gør du
 

  • Start med at tænde ovnen. Den skal stå på 200 C. Gør en bageplade klar med et stykke bagepapir.
  • Vask asparges og knæk den træede ende af. Se evt tips og tricks over opskriften.
  • Sæt tre store flade tallerkner frem. Put rugmel på en, pankorasp på en anden og æg pisket let sammen med salt og peber på den tredie.
  • Vend aspargesene en af gangen først i rugmel, så i æg og tilsidst i pankorasp. Læg forsigtigt aspargesen på bagepladen så pankoraspen bliver siddene. Hvis du gerne vil dobbelt panerer vender du aspargesen i ægget igen når du har vendt den i pankorasp. Bagefter vender du igen i pankorasp før du ligger den på bagepladen.
  • Når alle aspargesen er klar og ovne er varm sætter du pladen i ovnen. Bag aspargesene i 10 minutter.
  • Tag pladen ud af ovnen og riv parmesan ud over alle aspargesene. Sæt bagepladen i ovnen igen og giv dem yderligere 10 minutter. Hold lidt øje. Alle ovne er forskellige og det du gerne vil opnå er sprøde lysebrune asparges. Du vil ikke have din parmesan ost til at brænde på for det smager ikke godt. 
  • Mens aspargesene er i ovnen laver du den nemme urtecream. det kan du gøre på ca 5 minutter så der er tid til overs til andre ting.
  • Server straks de lækre sprøde asparges fritter med urtecream eller anden dip.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Jeg så ideen til disse lækre asparges fritter på en amrikansk blog og vidste med det samme at dem måtte jeg lave. Jeg lavede dem bare efter mit eget hovede for større videnskab er det jo ikke når man først har set ideen. Når jeg googler nu kan jeg se at der er mange opskrifter, men mener at jeg så ideen her hos Skinny Ms.  og derfor er det hende jeg krediterer. Som man kan se er min opskrift ikke helt magen til hendes men jeg lover jer at den er god!
HVAD GØR DU MED RESTERNE
Som de fleste panerede ting er asparges fritter bedst når de bliver spist med det samme.
KOM PÅ FORKANT
Asparges fritterne skal serveres lige fra ovnen. Hvis du ved du får travlt kan du godt panerer dem på forhånd og sætte pladen med aspargesene i køleskabet. Så er det altså en lynhurtig snack at sætte på bordet.
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Asparges fritters serveres meget gerne med

opskrift på urtecreme

Urtecream

Pin
Share
Email

Skrevet i: Asparges, Opskrift, Tilbehør Tags: Asparges, forårsmad, Snack, tilbehør

Previous Post: « Madplan uge 19: Store bededag og mors dag
Next Post: Madplan uge 20: Blomstrende maj »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Fakta om ramsløg

Læs hele mit store nye tema om ramsløg. Masser af billeder og fakta om sæson, voksested og plukning

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Opskrift på sauteret ramsløg i citron fløde

Sauterede ramsløg i citron fløde. En super nem og meget lækker lille forårs ret med ramsløg.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.