• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner

Julesirup

2017-11-28 by Marina 11 kommentarer

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på sirup med julekrydderier
Hjemmelavet julesirup smager vidunderligt og er let at lave.

Julesirup er krydret med appelsin og alle julens skønne krydderier og den hjemmelavede sirup smager derfor så dejligt af jul. Brug den fx til pandekager, is, klatkager og i alle decembers hyggelige drikke. Selv holder jeg fx virkeligt meget af at give min æblegløgg et ekstra lille skvæt julesmag og at søde min klassiske gløgg med lidt af julesiruppen. Julesirupen smager også fantastisk til en portion skyr med frisk frugt. Endelig bruger jeg faktisk også nogle gange min julesirup som tilsmagning i dressingen til kålsalater og julens rødkål.

Julesirup opskrift på sirup med julekrydderier
Man kan sagtens lave min elskede æblegløgg uden julesirup men har man det ved hånden er det en skøn og julet måde at søde æblegløggen.

HJEMMELAVET JULESIRUP – KOM LIDT PÅ FORKANT MED JULENS GLÆDER

Hvis du har læst med på bloggen i et stykke tid vil du have opdaget at jeg elsker alle de små ting man kan gøre for at komme lidt på forkant. Det er de små nemme småting, der er nemme at lave, men som gør en kæmpe forskel i køknet på en travlt hverdag. To rigtigt gode eksempler er mit løvstikkesalt, og mit citron vaniljesukker. Begge dele er noget som jeg selv har fundet på og som nu indgår flittigt i den daglige madlavning.

Julesirup derimod har jeg ikke selv fundet på! Min opskrift på julesirup er nemlig opstået som videreudviklingen på en juledessert jeg har lavet hvert eneste år siden børnene var små. Den opskrift får du lige her, men fordi julesirup er en vigtig del af den opskrift synes jeg lige at du skulle have opskriften på den hjemmelavede julesirup som en seperat opskrift.

Julesirup med kanel, vanilje og stjerneanis
Julesirup smager dejligt på græsk jogurt og til de amerikanske brunch pandekager. Perfekt på brunch bordet i december.

Julesirup kan nemlig så meget andet end at julemarinerer frugt og det er et princip her på bloggen at skrive opskrifterne som byggeklodser, så du selv kan sætte sammen på kryds og tværs hjemme i dit eget køkken.

Når du først har lavet dig en flaske julesirup kan den holde hele december og du vil opdage mange skønne steder hvor den julekrydrede sirup kan bruges. Jeg elsker fx at bruge den til at søde min æblegløgg og min varme rødvinsgløgg men det er også skønt at server den fx til hjertevafler eller små tykke amerikanske pandekager til julebrunch.

Endelig er det selvfølgelig oplagt at bruge julesirupen som værtindegave.

FYLD HUSET MED JULEDUFT

Julekrydderier til hjemmelavet julesirup
Julesirupen er krydret med alle julens dejlige krydderier: kanel, stjerneanis, vanilje, nelliker, kardemomme og appelsin

Som en virkelig velkommen bonus er der få ting der kan få hele huset til at dufte så dejligt af jul som en julesirup der står og simre på komfuret. Man bliver simpelthen glad og julemild af den duft.

Engang afprøvede jeg et trick jeg så på pintrest om at koge en gryde med krydderier og grangrene. Det skulle få huset til at dufte af jul, men for at være ærlig faldt det trick noget til jorden. For det første duftede det faktisk ikke særligt godt og for det andet blev hele familien noget skuffet over at det var en gryde med grangrene jeg stod og kogte!

Skal jeg have mit hus til at dufte dejligt af jul bager jeg meget hellere end omgang brunkager eller laver denne julesirup!

Opskrift på sirup med julesmag

SÆSON

  • Sirup kan man lave året rundt, men julesirup er selvfølgelig en juleglæde.

TIPS OG TRICKS TIL JULESIRUP

  • Du kan krydre din julesirup med det du bedst kan lide (og lige har ved hånden). Jeg foretrækker at koge smag ud af hele krydderier så der ikke kommer for meget grums i siruppen, men det er dig der bestemmer hvilke krydderier du bedst kan lide smagen af. Lav eventuelt julesiruppen efter min opskrift en gang eller to og tilpas så til dine yndlingskrydderier.
  • Hvis du er vant til at koge din egen sirup vil du måske synes at jeg har meget væske til sukker i denne opskrift. Det er sådan jeg har gjort i årevis (fordi det var sådan der stod i den opskrift jeg startede med). Fordelen er at kogetiden bliver forlænget sådan at man kan nå virkeligt at få kogt masser af smag ud af krydderierne. Med kortere kogetid får man ikke helt nok ud af de tørrede krydderier synes jeg.
  • Der bruges rørsukker i opskriften, fordi det giver en bedre, mere karamelagtig smag.
  • Man kan ikke angive en helt præcis kogetid på julesiruppen for det afhænger selvfølgelig både af dit komfur og din gryde. Til gengæld er det nemt at sige hvornår den hjemmelavede sirup er klar. Det er den nemlig når et sukkertermometer viser 105 C. Hvis du ikke har et sukkertermometer holder du øje med farven og boblerne i gryden og når det begynder at nærme sig det rigtige tidspunkt tager du en lille dråbe op på en tallerken og ser på hvordan siruppen opføre sig når den bliver kold. Det er ikke svært og det er faktisk ikke altid jeg orker at grave sukkertermometeret frem når jeg skal lave sirup.
  • Får du ikke givet siruppen helt nok vil den være tynd (og holde sig dårligere). Løsningen er at hælde den op i en gryde igen og koge den lidt længere. Det sker der ikke noget ved. Får du omvendt givet siruppen lidt for længe vil den være for tyk. Tilsæt lidt vand eller appelsinsaft og kog den igennem til konsistensen er passende.

SVÆRHEDSGRAD – HER SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM

Opskriften er nem og der er ikke meget der kan gå galt.

Opskrift på hjemmelavet julesirup

Opskrift på julesirup med appelsin og vanilje

Julesirup smager så dejligt af alt det bedste i julen. Brug den på pandekager, til morgen skyr eller i julens varme drikke.
Det er virkeligt nemt at lave hjemmelavet julesirup, men det tager noget tid. Lad siruppen stå og koge ind, mens du alligevel laver noget andet i køknet. 
Hold øje med boblerne mens siruppen koger ind. Ved 100 C får du sammenhængende bobler efterhånden som siruppen koger mere ind bliver de lige som tættere i det. Hvis du vil have en meget tynd sirup kan du tage den af ved 100 C, men jeg synes 105 C giver den bedste smag og konsistens.
4.8 fra 5 stemmer
Udskriv
Forb. tid 2 min
Tilb. tid 38 min
Samlet tid 40 min
Antal 3 dl

Ingredienser

SIRUP

  • 7 dl vand
  • 1 dl friskpresset appelsinsaft – (ca fra en appelsin)
  • 2 dl rørsukker – (kan erstatte af hvidt sukker, men rørsukker smager bedre.)

KRYDDERIER TIL JULESIRUP. UDSKIFT GERNE EFTER DIN EGEN SMAG

  • 4 hele stjerneanis
  • 3 kanelstænger
  • 1 vaniljestang
  • 4 nelliker
  • 7 kardemommekapsler

Sådan gør du
 

  • Hæld vand, rørsukker, friskpresset appelsinsaft og krydderier i en gryde.
    TIP: Du får mest appelsinsaft ud af din appelsin ved at varme den kortvarigt i en mikroovn (ca 10-20 sec.) og herefter rulle den fast henover bordet med håndfladen. 
    Tilpas mængden af vand til mængden af appelsinsaft ved at hælde appelsinsaften i dit deciliter mål og fylde op med vand til du har den korrekte mængde.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og gnid dem ud i lidt sukker. Tilsæt sukker med vaniljekorn og den tomme vaniljebælg til gryden. 
    TIP: Når du gnider vaniljekornene med lidt sukker bliver de bedre adskilt når du koger siruppen. 
  • Varm op til kogepunktet og lad herefter siruppen simre lige omkring kogepunktet. Jeg koger min sirup i ca 30-40 minutter, men tiden kan være anderledes i dit køkken.  
    TIP: Siruppen skal selvfølgelig koge uden låg. Ideen er jo netop at vandet skal fordampe.
  • Kik til siruppen af og til. Når den begynder at blive smukt lysebrun og boblerne på overfladen bliver større og ligesom mere holdbare er det tid til at teste om julesiruppen er ved at være klar. Tjek med et sukkertermometer der skal vise 105 C eller ved at lade en lille dråbe køle af på en tallerken. Hvis den lille dråbe har den rigtige konsistens er siruppen færdig. 
  • Lad sirupen køle ned i 5 minutter og si den herefter.
  • Hæld julesirupen på en skoldet flaske og sæt den i køleskabet. Put eventuelt vaniljebælgen og et par kanelstænger i flasken. Det ser fint ud og giver lidt ekstra smag. Omvendt er det selvfølgelig lidt mindre nemt at hælde af flasken.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Min julesirup er en videreudvikling af en opskrift jeg engang så i et madblad. Siruppen indgår her i en dessert med mandariner (hvor du også kan læse mere om kilden). Siden har jeg år for år ændret lidt i opskriften og er blevet rigtig glad for at bruge siruppen andre steder end i den oprindelige dessert. 
HOLDBARHED
Julesirup holder sig fint i køleskabet og kan ihvertfald holde julen over hvis din flaske er skoldet og ren. Husk at holde god hygiene når du tager af siruppen. 
HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN
Så vil jeg altid gerne høre fra dig. Brug et lille øjeblik på at bedømme opskriften med stjerner. Det gør en stor forske for mig og bloggen. Jeg bliver også altid så glad for kommentarer og besvarer alle kommentarer. På forhånd TAK for din venlighed.
OPSKRIFTEN ER SENEST GENNEMTESTET OG REVIDERET 14/11/19
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

DERFOR ER DIN MENING VIGTIG

Jeg gør mig meget umage med mine opskrifter og gennemtester dem før jeg deler. Alligevel er det jo først når du bruger opskriften i dit køkken at jeg for alvor kan vide om opskriften virker.

Derfor vil jeg rigtigt gerne høre fra dig!

Du er altid velkommen til at skrive en kommentar og jeg har stort udbytte af dine erfaringer når jeg udvikler og reviderer opskrifter. Det gælder også selvom du helt enkelt bare er glad for opskriften.

Bloggen har også et stjernesystem hvor du kan rate opskrifterne. Jeg er ikke tilhænger af at alt skal rates hele tiden, men det giver faktisk mening med opskrifter at man kan se om andre bruger dem og er glade for dem. Derfor bliver jeg virkelig glad hvis du vil bruge et øjeblik på at vurderer opskriften ved at trykke på det antal stjerner du synes den fortjener.

På forhånd MANGE TAK!

Opskrift på hjemmelavet julesirup

Julesirup bruges til at marinerer mandariner i denne opskrift

Opskrift på juledessert med mandariner
Opskrift på
JULEDESSERT MED MANDARINER

Julesirup smager også skønt til pandekager:

Opskrift på danske pandekager fra Marinas Mad
Opskrift på
PANDEKAGER
-en opskrift fyldt med gode tips til de allerbedste pandekager

GemGemGemGemGemGemGemGemGemGemGemGemGemGemGemGem

Pin
Share
Email

Skrevet i: Hjemmelavet sirup, Julemad, Opskrift, Tilbehør Tags: julemad, julesirup, Sirup

Previous Post: « Madplan til uge 48: Nu kommer nissen
Next Post: Juledessert med mandariner »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Nana skriver

    2017-11-28 kl. 20:45

    Den må jeg prøve at lave. Det lyder lækkert!
    Jeg har flere år forsøgt mig med æblegløgg, men er ikke blevet helt tilfreds. Er det mon noget du har en opskrift på, Marina? Jeg har lagt mærke til at du har nævnt æblegløgg flere gange, men jeg kan ikke lige se at du har en opskrift liggende her på bloggen …?
    Kh Nana

    Svar
    • Marina skriver

      2017-11-29 kl. 8:43

      Kære Nana

      Julesirup er så lækkert og virkeligt nemt at lave. Man kan faktisk blive helt afhængig af det.

      Med hensyn til æblegløgg har jeg (endnu) ingen opskrift her på siden. Jeg kan simpelthen ikke nå at lave alle de opskrifter jeg gerne vil, men en dag kommer der helt sikkert en opskrift for jeg ELSKER æblegløgg. En kærlighed der stammer helt tilbage til min tid i New York hvor vi drak det hele efteråret (der er det nemlig ikke kun en juledrik. Amerikanerne er vilde med hot apple cider). Siden drak vi det stort set til alle julekomsamner på Fejø hvor vi jo havde masser af dejlig æblemost.

      Der er flere ting der kan gøre at du ikke er så vild med de opskrifter du har prøvet. For det første er det vigtigt med rigtig god ufiltreret æblemost. Ellers kan det være ligegyldigt! For det andet er der krydringen. Amerikanerne kan bedst lide at bruge tørrede stødte krydderier i deres “apple cider” og de krydre også ret meget mere end vi danskere. De fleste danskere synes at det bliver for stærkt og bittert, så hvis du bruger en amerikansk opskrift er det måske derfor. Omvendt synes jeg som oftest vi danskere bruger for meget frisk ingefær (og også tit for meget appelsin). Det skal jo smage af jul og af æble. Jeg har en opskrift som jeg selv har lavet, der er et miks mellem de to traditioner, men ofte så vinger jeg det bare og smider de krydderier i jeg har ved hånden (fx når jeg har krydderier tilbage fra julesiruppen, så ryger de lige i næste gang jeg laver æblegløgg). Før opskriften ryger på bloggen skal jeg lige have lidt flere prøvesmagere ind over. Jeg er jo vild med min opskrift, men jeg ved ikke helt om jeg vil have den “fordansket” lidt mere. Selv er jeg jo farvet af min kærlighed til hot apple cider…

      Svar
  2. Nana skriver

    2017-11-29 kl. 8:47

    Tak for dit svar, Marina! Mens jeg glæder mig til at du en dag bringer din opskrift, vil jeg eksperimentere herhjemme 🙂 Jeg tror mindre ingefær er en god idé, så der vil jeg starte …
    Jeg ønsker dig en god start på vinteren og julemåneden!
    Kh Nana

    Svar
    • Marina skriver

      2017-11-29 kl. 9:15

      God fornøjelse. Jeg er sikker på at du rammer lige det du bedst kan lide.

      Svar
  3. Margit skriver

    2020-05-18 kl. 20:53

    Hej Marina
    Du nævner citron vaniliesukker. Men syntes ikke der er nævnt citron i ingrediens oversigten
    Mvh Margit

    Svar
    • Marina skriver

      2020-05-18 kl. 21:11

      Hej Margit

      Det er mit citron – vanilje sukker jeg henviser til hvis jeg har nævnt det. I mange år var det simpelthen en fast grundbestandel af mit dessert køkken og sådan var det også da jeg startede bloggen her. Derfor brugte jeg det i masser af mine opskrifter. Med vaniljeprisens himmelflugt bruger jeg citron vanilje sukkeret mindre i mit eget køkken og endnu mindre i mine opskrifter. Jeg har fjernet henvisningerne til det i mange af de gamle opskrifter hvis jeg ikke synes man får fuld valuta for pengene. Måske er det smuttet i denne opskrift så jeg stadigt nævner det men ikke længere har en henvisning til opskriften. Jeg tjekker lige op på det. Iøvrigt kan jeg meget varmt anbefale citron vanilje sukkeret (og der er en opskrift hvis du kikker efter den i opskriftsindekset eller søger på den). Jeg elsker det fortsat.

      Tak fordi du skrev og gjorde mig opmærksom på en ting jeg havde overset.

      Mange varme hilsner

      Marina

      Svar
      • Marina skriver

        2020-05-18 kl. 21:17

        Så skulle det være rettet. Endnu engang tak fordi du skrev.

        Svar
  4. Theodora skriver

    2020-11-19 kl. 11:46

    Hej 🙂
    Hvor længe tror du siruppen kan holde sig?

    Svar
    • Marina skriver

      2020-11-19 kl. 12:53

      Hej Theodora

      Hvis du bruger en skoldet ren sylteflaske og opbevarer i køleskabet, kan sirup holde sig ret længe. Jeg vil i hvertfald sige tre uger.

      God fornøjelse og hav en skøn dag

      Marina

      Svar
  5. Rikke Lind skriver

    2020-12-22 kl. 16:45

    Jeg har lige lavet siruppen og ååååååh den smager fantastisk. Jeg havde en lille sjat til overs efter jeg havde hældt det på glas. Sjatten kom i kaffen og det smagte helt vidunderlig.

    Svar
    • Marina skriver

      2020-12-24 kl. 9:39

      Hej Rikke

      Hvor er jeg bare glad for at høre det. ?❤️? Julesirup er bare smagen og duften af jul.

      Jeg håber du får den skønneste, hyggeligste jul i år.

      Julehilsner

      ❤️?❤️
      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

BAG MED BØRN

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene.

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Gammeldags havregrynskager smager dejligt og er super nemme at bage. Opskriften har masser af DIY billeder så større børn selv kan bage småkagerne

Opskrift på chokolade cookies

Disse lækre chokolade cookies er vores egen yndlingssmåkage

DEJLIG MAD I JANUAR

Marinas opskrift på dejlig dansk hønsekødssuppe.

Klassisk dansk hønsekødssuppe. En ægte sjælevarmer. Opskriften er nyudgivet med masser af tips og DIY billeder

Opskrift på den franske gryderet Daube

Den Franske gryderet Daube smager fantastisk

Sådan koger du torskerogn

Torskerogn smager helt fantastisk og er så sundt. Se hvordan du koger den friske torskerogn her

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

GOD MAD TIL HVERDAG

Opskrift på nem ærtesuppe

Nem og billig ærtesuppe lavet på frosne ærter. Smager af forår men kan laves om vinteren.

Opskrift på kartoffel porre suppe

Kartoffel pore suppe er skøn og billig mhverdagsmad der bare smager fantastisk

Nem og virkelig lækker opskrift på kyllingelår

Kyllingelår med chili og lime smager fantastisk og er super nem aftensmad.

Opskrift på ovnbagt frittata

Nem og lækker fritatta med ærter, squash og porre

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Opskrift på tomatsovs med grøntsager

Min gamle opskrift "hjemmelavet tomatsovs" er erstattet af en ny "tomatsovs med grøntsager". Samme gode opskrift men nu med masser af omhyggelige DIY billeder.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.