• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Madplaner
  • Mormor mad

Løvstikkesalt

2017-04-29 by Marina 9 Comments

Pin
Share
Tweet
Email
Gå til opskrift Udskriv
Løvstikkesalt. opskrift

Hjemmelavet kryddersalt med løvstikke passer perfekt til sommerens nye kartofler. Den smukke krukke har jeg fået af min mor. Krydderurtesaltet bør dog opbevares i glas med tætsluttende låg.

Nogle ting er så enkle at lave at man næsten ikke vil kalde det en opskrift. Alligevel kan de være så vidunderlige at have i sit køkken, at jeg ikke kan lade være med at dele metoden. Hjemmelavet løvstikkesalt er netop sådan en ting, der kan laves på få minutter, men som gør en kæmpe forskel i min daglige madlavning.

Løvstikke

Løvstikke i køkkenhaven. Vokser gavmildt, men smager allerbedst først på sommeren.

For mig smager nye kartofler allerbedst når de er kogt med løvstikke eller løvstikkesalt og faktisk er jeg så glad for smagen, at jeg også kan finde på at koge kartofler med løvstikkesalt uden for sommersæsonen. Det er en helt igennem enkel og billig luksus, der kun kræver få minutters indsats først på løvstikke sæsonen, men som kan holde hele året.

Kryddersalt med løvstikke. Opskrift

Kartofler drysset med lidt løvstikkesalt. Så skønt og sommerligt.

Det er lige nu og en seks uger frem at den dejlige løvstikke smager allerbedst og derfor også lige nu at jeg laver min årlige omgang løvstikkesalt til sommerens nye kartofler. Jeg har efterhånden gjort sådan i mange år og vil meget nødigt undvære kryddersalt med løvstikke i mit daglige køkken. Selvfølgelig kan jeg bare gå over i køkkenhaven og nappe mig et skud løvstikke til kogningen af de nye kartofler, men der er flere fordele ved at have løvstikkesalt ved hånden. Den største fordel er helt klart at når det først er lavet har jeg adgang til det året rundt og det vil sige at jeg også kan koge kartofler med løvstikkesmag når løvstikken ikke er i sæson eller når tiden er knap og jeg ikke lige kan nå ud og plukke ind. Før jeg fik egen køkkenhave var det på samme måde skønt at kunne købe ét stort bundt løvstikke og så have løvstikkesalt til hele sæsonen istedet for at gå og købe løvstikke hver gang jeg gerne ville koge nye kartofler med løvstikke. Desuden holder jeg virkeligt meget af at kunne drysse lidt løvstikke salt ud over nye kartofler, noget man selvfølgelig kun kan hvis man har lavet sig en omgang dejlig kryddersalt med løvstikke, mens den var frisk og lækker.

Hjemmelavet løvstikkesalt

SÆSON

  • Løvstikkesalt bør laves når løvstikken er kommet godt igang, men er stadigt er allermest frisk og lækker. Lidt afhængigt af vejret er det i maj og juni. Senere på sommeren bliver løvstikken lidt mere træt i smagen. Kryddersalt med løvstikke passer til nye kartofler men også til kartofler man gerne vil have til at smage lidt af sommer. Højsæsonen for brug af løvstikkesalt er forår, sommer og sensommer, men jeg kan godt finde på at bruge det til kogning af små faste kartofler året rundt.

TIPS OG TRICKS TIL KRYDDERSALT MED LØVSTIKKE

  • Til min overraskelse kan jeg se at de fleste opskrifter anbefaler at tørre løvstikkesalten i ovnen. Det gør jeg ikke og jeg kan hellere ikke se at det giver nogen mening. Ovntørring er lidt besværligt og vil fratage løvstikken noget af dens friske smag. Med min metode får du løvstikkesalt der smager af friske krydderurter. Saltet er mere vådt end det ville være hvis du ovntørrede det men det er ikke noget problem.
  • Man skal ikke være bekymret over holdbarheden. Salt er konserverende og jeg har flere gange brugt løvstikkesalt, der var mere end ét år gammelt, men stadigt lige så friskt og lækkert som da jeg lavede det. For en sikkerheds skyld opbevare jeg mit løvstikkesalt i skoldede glas med skruelåg som jeg sætter i køleskabet. Jeg har lavet løvstikkesalt på denne måde i mere end 10 år og kan fuldstændigt stå inde for metoden. Den smukke krukke på billederne bruger jeg til almindeligt salt, men valgte den her fordi jeg synes den gav god stemning til billederne.
  • Som altid når du laver ting der skal gemmes i lang tid skal du være opmærksom på at din løvstikke skal være helt ren og selvfølgelig fri for skimmel og skadedyr. Lige med løvstikke plejer det aldrig at være et problem, da løvstikke er en meget sund og stærk plante. Du vil kunne se på planten hvis bladene ikke er i orden.
Kryddersalt med løvstikke. Opskrift

Kryddersalt med løvstikke

Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk mad
Keyword: kartofler, krydderurtesalt, Løvstikke
Forb. tid: 2 minutter
Tilb. tid: 3 minutter
Samlet tid: 5 minutter
Forfatter: Marina

I mit køkken er kryddersalt med løvstikke helt uundværligt. Jeg elsker nemlig at putte det i kogevandet når jeg koger nye kartofler og selv når de nye kartofler ikke er i sæson kan man faktisk næsten få de små kogefaste til at smage sådan når man koger dem med løvstikkesalt.

Du kan lave din egen hjemmelavede løvstikkesalt på minutter og det er godt givet ud for den skønne smag og den lange holdbarhed. 

Udskriv

Ingredienser

Løvstikkesalt

  • Groft havsalt
  • Løvstikke

Redskaber til at lave løvstikkesalt

  • 1 rent glas med tætsluttende låg
  • foodprocessor eller ligende maskine

Sådan gør du

SKOLD DINE OPBEVARINGSGLAS

  1. Start med at finde ét eller flere rene glas med tætsluttende låg. Stil dem i vasken og overhæld dem med kogene vand for at desinficerer dem. Lad dem lufttørre på et rent viskestykke. 

LØVSTIKKESALT

  1. Mens glasset tørre vasker og tørre du et godt stort bundt løvstikke. Fjern de groveste store stilke.

  2. TIP: Hvis din køkkenmaskine til hakning er lille må du også skære løvstikken i mindre stykker. Bruger du en almindelig foodprocessor er det ikke nødvendigt.

  3. Når glasset er tørt fylder du det næsten helt op med groft havsalt. På den måde ved du nemlig hvor meget salt du har plads til i glasset.

  4. Put salt og løvstikke i foodprocessoren og kør til løvstikken er hakket godt ind i saltet og helt fintdelt. Kryddersaltet skal blive helt grønt og dufte dejligt.

  5. Put det færdige løvstikkesalt op i glasset. Sæt låg på og kom det i køleskabet. 

Opskriftsnoter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA

Man har lavet krydderurtesalt i generationer. Dette er min metode som jeg har brugt i årevis.

HOLDBARHED

Løvstikkesalt holder i hvertfald et år hvis du ikke forurener det med snavsede skeer og opbevare det i køleskabet.

HER BRUGER DU LØVSTIKKESALT

Først og frememst bruger jeg løvstikkesalt til kogning af kartofler i hele sæsonen for kartofler kogt som nye kartofler. Jeg synes især at det er genialt i foråret hvor der endnu ikke er løvstikke i haven. Løvstikkesaltet bruges i stedet for almindeligt salt. 

Løvstikkesalt smager også skønt som lille drys oven på nye kartofler.

Løvstikkesalt kan bruges til kogning og krydring af andre grønsager hvor man gerne vil have den karakteristiske smag af frisk løvstikke. 

OPSKERIFTEN ER SENEST TESTET OG REVIDERET 31/5/18

Bruges fx til at koge kartofler til kartoffelsalat. Så smager de nemlig ekstra dejligt af nye kartofler:

Opskrift på kartoffelsalat

Opskrift på hjemmelavet kartoffelsalat

Pin
Share
Tweet
Email

Filed Under: Forår, Opskrift, Sommer, Tilbehør Tagged With: kartofler, Kryddersalt, løvstikke, sommermad

Previous Post: « Grydestegt kylling med skilt sovs
Next Post: Madplan uge 18: Kom maj du søde milde »

Reader Interactions

Comments

  1. Nana says

    2017-04-29 at 19:54

    Jeg vil nu bestemt kalde det en opskrift, Marina, og tak for den! Jeg ELSKER løvstikke, og jeg har den i køkkenhaven, men jeg vidste ikke at man kan bruge det på denne måde.

    Svar
    • Marina says

      2017-05-03 at 10:45

      Kære Nana

      Hvor er jeg glad for at du kan bruge ideen. Løvstikkesalt er virkelig en ting jeg meget nødigt ville undvære i mit eget køkken. Det er jo især er ret fantastisk at have ved hånden når løvstikken ikke er i højsæson.

      Svar
    • helle says

      2017-06-09 at 12:40

      Vi bruges også vores løvstikke til at lave pesto af. Det smager vidunderligt, og vores piger elsker det.

      Svar
      • Marina says

        2017-06-11 at 9:53

        Kære Helle

        Ja løvstikke er virkeligt dejligt i pesto. Det er jeg også glad for at bruge især først på sæsonen. Så fint at jeres piger er vilde med det også. Hav en skøn dag.

        Svar
  2. Benedicte says

    2018-05-23 at 8:17

    Tak, Marina – dejligt at du ‘vovede’ dig ud på internettet igen. Du var savnet 🙂
    Og nu vil jeg skynde mig ud og plukke løvstikke …

    Svar
    • Marina says

      2018-05-24 at 14:17

      TAK søde Benedicte. Det betyder jo ALT at det man skriver faktisk bliver brugt af nogen. Håber du bliver glad for løvstikke saltet. Jeg kan slet ikke undvære det.

      Svar
  3. Sarina Rommedahl Rudzik says

    2018-06-04 at 18:05

    Fantastisk salt. Jeg skal have veninde komsammen den kommende weekend og vil give et glas til hver af pigerne.👍

    Svar
    • Marina says

      2018-06-06 at 22:07

      Kære Sarina

      Hvor hyggeligt! Jeg synes faktisk at kryddersalt er sådan en god gave, især når det er med krydderurter fra ens egen have. Det er ligesom man giver lidt af sig selv på den måde. Folk kommer nogle gange tilbage med de tomme glas og spørg om de kan få en opfyldning.

      Jeg håber I får det rigtigt hyggeligt.

      Svar

Trackbacks

  1. Libbstickesalt – smakar sommar! siger:
    2017-06-11 kl. 9:22

    […] Marina tipsade om libbstickesalt, och det är verkligen vår nya favorit på sommarbordet! superenkelt att laga och smakar jättegott. […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primary Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mad mailingliste

Bliv en del af bloggens særlige vennegruppe og få mails med køkkeninspiration hver gang der er nyt på bloggen. Foruden besked om nyt indhold får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

PANDEKAGE FEST

Marinas opskrift på lækre pandekager

Pandekage opskrift fyldt med tips til de bedste pandekager.

Opskrift på nem chokoladesovs

Nem og lækker chokoladesovs der altid vækker lykke! Desuden links til to andre varianter af chokoladesovsen. Prøv den med marshbar som børnene elsker eller måske den der smager som snickers.

NEMME YNDLINGS KAGER

Opskrift på chokolade cookies

Ægte amerikanske chokolade cookies. Få opskriften på yndlingskagen her.

Marinas nemme opskrift på lækker banankage

Banankage med chokoladestykker. En skøn og svampet kage som hele familien elsker.

Opskrift på ægte amerikansk brownie

Den amerikanske brownie er en ægte yndlingskage.

BØRNEVENLIG SMÅKAGEDEJ

Opskrift på børnevenlig småkagerdej

Nem og lækker småkagedej der kan bruges til udstikssmåkager. Perfekt til en hyggedag med børnene i vinterferien.

BØRNE HITS

Madpandekager med oksekød og hvidkål. Opskrift fra Marinas Mad

Lækre rodfrugtpandekager med fyld af krydret oksekød og hvidkål. Min familie elsker dem!

Opskrift på græske pitabrød fra Marinas Mad

Nem og virkelig dejlig opskrift på græske pitabrød. Fyld dem med alt muligt lækkert.

Opskrift på lady og vagabondens kødboller.

Lady og Vagabondens italienske kødboller. Et hit hos børn og voksne.

Opskrift på hjemmelavede burgerboller

Lækre bløde burgerboller gør din hjemmelavede burger endnu bedre.

HAMBURGERRYG I OVN

Opskrift på ovnbagt hamburgerryg

Hamburgerryg lavet i ovnen fra først til sidst! Så nemt og lækkert.

OG TIL DAG 2: SANDWICH MED HAMBURGERRYG

Opskrift på sandwich med hamburgerryg

Lækker sandwich med hamburgerryg. Få opskrifterne på sandwichboller med rug, agurkesalat og sennepsdressing

DEJLIGE SIMRE RETTER

Marinas bedste opskrift på Chili Con Carne

Chili Con Carne er sådan en hyggelig ret som alle elsker.

Opskrift på Daube

Den Franske Daube er bare den dejligste vinter gryderet. lav den med lam eller okse

KARTOFFELMOS I OVN

Opskrift på kartoffelmos i ovn

Ovnbagt kartoffelmos smager fantastisk til alle vinterens simreretter. Kartoffelmosen er sprød på toppen og luftig i midten. Du kan gøre den helt klar og bage den færdig i ovnen umiddelbart inden du får gæster.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på hamburgerryg i ovn

Jeg forkælede min familie med lækker ovnbagt hamburgerryg og fik endeligt taget billeder af de sandwich vi elsker at spise dag to. Opskriften er let revideret med et par billeder og lidt ny tekst.

Opskrift på klassisk agurkesalat

Den klassiske agurkesalat er så nem at lave. Jeg skal bruge opskriften i næste uge og derfor har jeg lige revideret den lidt med et nyt billede og et par overskrifter. Selve den nemme og lækre opskrift er den samme.

Marinas hurtige opskrift på nemme lynsyltede rødløg

I er blevet så glade for de lynsyltede rødløg og det gør mig glad! Jeg bruger nemlig selv de skønne syltede rødløg hele tiden i mit køkken! Opskriften er lige så nem og hurtig som altid men indlægget er hjort lidt mere overskueligt med overskrifter og lidt ny tekst.

opskrift på rugbrødscroutoner

Croutoner af rugbrød er bare altid lækkert. Opskriften er opdateret med et par nye billeder og lidt nye tips.

Marinas Mad bruger selvfølgelig cookies, både dem vi spiser og dem som får bloggen til at fungerer for dig som besøgende. Ved at fortsætte på bloggen accepterer du brug af disse cookies. Cookie Policy

Copyright © 2019 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress