• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Madplaner
  • Varme hveder

Persilleolie

2018-01-17 by Marina Skriv kommentar

Pin
Share
Email
Gå til opskrift Udskriv
Opskrift på persilleolie

Persilleolie er så fint i lyse supper og som pynt på tallerkner. Det smager også dejligt og er nemt at lave.

Persilleolie er en af de små fine finesser som man nemt selv kan lave og som virkelig gør en stor forskel både for udseende og smag fx i lyse supper eller på en forretstallerken med fisk.

Hjemmelavet persilleolie

Persille fra min have til persilleolie. Man kan bruge både glatbladet persille og kruspersille.

For nogle år siden var de fine grønne olier på mode og man kunne næsten ikke få serveret en creamet suppe uden at den var pyntet med små fine grønne prikker af persilleolie. Som med de fleste modetrends er denne lidt overdrevne begejstring siden aftaget lidt, men jeg synes stadigt at persilleolien og andre grønne er olier er skønne i den rigtige sammenhæng. Fx synes jeg simpelthen næsten ikke at persilleolien er til at undvære i mine elskede blomkålssupper.

Grov persilleolie. En opskrift på hjemmelavet persilleolie.

SÆSON

  • De grønne olier laves på masser af grønne blade og derfor burde det jo være en ting man mest lavede i det lyse halvår. Imidlertid elsker jeg smagen af persilleolie i mine vintersupper og derfor laver jeg det faktisk ofte om vinteren.

TIPS OG TRICKS TIL PERSILLEOLIE

  • Grundprincippet i de grønne olier er helt enkelt det at man trækker klorofylet ud af de grønne blade og blender det ind i en olie. Derfor kan alle smagfulde grønne blade med masser af klorofyl bruges. Basilikum er super skønt og jeg er også glad for at bruge ramsløg i sæson. Mest alsidigt er dog persillen, fordi den er en af få krydderurter vi kan få i rigelige mængder året rundt.
  • Der skal bruges ret mange grønne blade for at lave de grønne olier, fordi kniven i blenderen skal have noget at arbejde med. Jo mindre blender du har jo færre blade kan du nøjes med. En miniblender er derfor en god ting. Regn dog alligvel med at bruge mindst et stort bundt persille.
  • Der kommer mest klorofyl fra de grønne blade hvis temperaturen på olien er omkring 60-70 C. Der er i princippet to måder at opnå dette. Den ene er at varme olien op og den anden er at blende olien i ca 5 minutter.
  • Skal det gastronomisk set være helt rigtigt skal de grønne olier være fri for blade og stå tilbage som en helt klar grøn olie. Jeg skal indrømme at jeg faktisk bedst kan lide persilleolien når bladene får lov at blive i olien og det er derfor jeg har kaldt det for grov persilleolie. Skal det være fint og olien fx bruges til en skilt persilleolie skal persilleolien hældes gennem et kaffefilter eller et stykke ostelærred.
Opskrift på persilleolie

Hjemmelavet persilleolie

Det er nemt at lave persilleolie og det ser så fint ud i lyse supper og på en lys forrets tallerken.
Vil du lave en grov persilleolie som på billederne tager det kun ca 10 minutter. Skal persilleolien være klar tager det længere tid fordi olien så skal have tid til at løbe igennem et kaffefilter. Start i så fald gerne 1 time inden du skal bruge olien.
4.5 fra 6 stemmer
Udskriv
Forb. tid 10 min
Samlet tid 10 min
Antal 2 dl

Ingredienser

Persilleolie

  • 2 bunter persille
  • 1 1/2 dl olie - Vælg en smagsneutral hvis persillesmagen skal stå klart. Vælg en olivenolie når det passer til retten.
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

Grov persilleolie

  • Skyl og tør persillen og klip blade og det øverste af stilkene ned i en miniblender. 
  • TIP: De grove stilke skal ikke bruges. Kasser dem eller brug dem til at give smag i en suppe.
  • TIP: Hvis din miniblender er lille kan det være en fordel at hakke halvdelen af bladene lidt først og så komme resten i bagefter ellers er det ikke sikkert at det kan være der. Bladene fylder meget mindre når de bliver hakket. Der er iøvrigt meget forskel på minihakkere. I nogle kan det være nødvendigt med en lille slat olie for at hakke bladene. 
  • Tilsæt olien og blend det hele i 5 minutter.
  • TIP: Tænk over hvilken olie du bruger. Smagen af olien er jo en del af den færdige persilleolie. Olivenolie er dejligt i nogle sammenhænge og helt forkert i andre. Er du i tvivl er det bedst at bruge en smagsneutral olie.
  • Smag olien til med friskkværnet peber og salt. 

Klar persilleolie

  • Hvis du gerne vil have en helt klar persilleolie skal du arbejde videre med den grove persilleolie.
  • Hæld persilleolien gennem en sigte så du får de fleste af bladene sorteret fra. Pres godt på massen så alt olien kommer med.
  • Hæld herefter olien gennem et stykke ostelærred eller et kaffefilter. Dette fjerner også urenheder så du står tilbage med en helt klar grøn olie.
  • NB: Dette tager noget tid så det er bedst at lave en opstilling hvor du ikke skal stå og holde på kaffefilteret. Brug dog ikke din kaffetragt for så smager olien af kaffe....

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Persilleolie indgår i mange opskrifter. Her har jeg efter hukommelsen sammenskrevet metoden.
HOLDBARHED AF PERSILLEOLIE
Jeg fryser tit den grønne olie jeg ikke får brugt med det samme. Laver man en helt klar olie kan jeg læse mig til at man også kan opbevare den grønne olie i køleskabet. Holdbarheden er i begge tilfælde nogle måneder. 
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg deler hver uge billeder i stories og bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Brug fx persilleolien i denne skønne blomkålsuppe

Opskrift på blomkålssuppe med bacon

Opskrift på blomkålssuppe

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Pin
Share
Email

Skrevet i: Opskrift, Sommer, Tilbehør Tags: Persilleolie

Previous Post: « Madplan med skøn vintermad til hele familien
Next Post: Blomkålssuppe med bacon, ristede hasselnødder og persilleolie »

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Varme hveder til store bededag

Opskrift på varme hveder

Min opskrift på skønne hveder er med omhyggelige DIY fotos og masser af gode tips

Sæson for ramsløg

Opskrift på ramsløgspesto

Min opskrift på ramsløgspesto er med hasselnødder og får meget ros for at have en afbalanceret og dejlig smag.

Opskrift på ramsløgssmør

Ramsløgssmør er fantastisk til brød, til grillmad og til at stege forårsgrøntsager. Få den nemme opskrift her

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på lasagnesuppe

Min opskrift på lasagnesuppe er nu opdateret med meget omhyggelige DIY billeder og en lidt mere børnevenlig beskrivelse. Tanken er at min datter og andre børn selv skal kunne lave suppen.

Opskrift på gammeldags frikadeller

Min populære opskrift på gammeldags frikadeller er gennem redigeret med masser af DIY billeder. Få alle mine tips og tricks.

Min bedste opskrift på hjemmelavede pommes frites

Min populære opskrift på super lækre, sprøde ovn pomfritter har fået DIY billeder og lidt flere tricks.

Glasur til småkager

Min populære opskrift på glasur til småkager er opdateret med DIY billeder og masser af gode små tips.

Opskrift på gastrik

Gastrik er den rene sovsmagi og dejligt nemt at lave selv. Få alle mine tips i den nemme opskrift der har fået lidt mere tekst og et nyt billede.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2019. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.