• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Marinas mad

Opskrifter fra mit årstidskøkken

  • Opskrifter
  • Mormor mad
  • Hyldeblomstsaft

Ristede sesamfrø med og uden chili

2019-08-26 by Marina 2 kommentarer

Gå til opskrift Udskriv
Sådan rister du sesamfrø med og uden chili
Her er to slags ristede sesamfrø. Med og uden chili. Jeg har oftest begge slags i mit køkken lige klar til at bruge.

For at få den bedste smag frem i sesamfrø skal de ristes. Det er heldigvis super nemt og når de først er ristede kan de holde længe og stå klar til at drysse smag og knas over alskens retter og salater.

Sesamfrø med chili
Her er det sesamfrø med chili, den variant jeg bruger oftest. Et lille drys af den giver både knas, umarmi og varme.

DE SMÅ TINGS MAGI

Det er de små ting der tilføjer hverdagsmaden det lille ekstra pift! Jeg ved godt at jeg har sagt det før, men det kan ikke gentages for ofte så nu siger jeg det igen!

Derfor deler jeg også af og til sådan en opskrift som knap nok er en opskrift, men som alligevel er skøn at kende til, fordi den gør hele forskellen i den daglige madlavning. Allerbedst er det selvfølgelig når det er en ting man kan lave klar på forhånd og så lige hive frem fra gemmerne når hverdagsmaden skal peppes op eller gæsterne imponeres.

En sådan lille uundværlig ting er ristede sesamfrø med eller uden chili. Jeg bruger det hele tiden. Som drys på salaten, som knas på grillede grøntsager, som drys på asiatisk inspirerede wok og risretter. Ikke til at undvære og heldigvis super nemt at lave derhjemme!

Opskrift på bagte løg
Ovnbagte løg drysset med lidt ristede sesamfrø. Super nemt og lækkert
Opskrift på kyllingelår i marinande med lime og chili
Kyllingelår marineret med lime, chili og honning. Det lille drys sesamfrø giver det sidste.

DERFOR SKAL DU HAVE RISTEDE SESAMFRØ I DIT KØKKEN

Ristede sesamfrø giver knas, struktur og smag til dine retter. De er rige på umami og derfor geniale hvis du gerne vil skære ned på kødet. Samtidigt er de mindre kostbare end de nødder man måske ellers ville bruge som topping på sin salat.

Dertil kommer meget heldigt at sesamfrø er sunde. De er fx. rige på protein, zink og magnesium så man kan med god samvittighed drysse sig glad i sesamfrø!

Stegt pak Choi på et fad
Lynstegt Pak Choi drysset med lidt ristede sesamfrø. Sundt og lækkert tilbehør på minutter.
Nudelsuppe med kylling og grøntsager
Vi elsker denne nemme nudelsuppe med kylling

Sæson

Jeg bruger ristede sesamfrø hele året. De er lige så uundværlige til sommerens grillmad som til vinterens kålsalater og de kommer året rundt oven på alskens nudel og risretter.

Tips og tricks

Jeg læser mest udenlandske kogebøger, blogs og magasiner og der er det tydeligt at man kan købe de ristede sesamfrø færdigt ristede i butikerne. Det kan man ikke Danmark, eller i hvert fald ikke i provinsen hvor jeg bor. Så er det jo dejligt at det er virkeligt nemt at lave sine egne og jeg ved faktisk ikke om jeg ville betale for at der var andre der ristede dem for mig.

Du kan bruge alle slags sesamfrø. De lysebrune er sundest, de hvide er pænest og de sorte gør sig godt i nogle retter.

Jeg synes det er nemmest at riste sesamfrø på panden hvor jeg kan holde godt øje med dem. Man kan dog også riste dem i ovnen hvor de skal have ca. 5 minutter ved 180 C.

I opskriften bruger jeg flagesalt ganske enkelt fordi fint salt synker til bunds i glasset og groft salt er for groft at tygge.

Du kan selvfølgelig selv styre hvor mange chiliflager du ønsker i din sesam-chili blanding. Skru op og ned for styrken efter din egen smag.

De ristede sesamfrø bruges som topping på færdige retter. Laver du en ret hvor du kommer sesamfrø på inden du kommer retten i ovnen (fx. burgerboller) skal du bruge uristede sesamfrø.

Stil eventuelt begge typer sesamfrø på bordet. Så kan dine gæster selv vælge om de vil have den stærke version.

Opskrift på ristede sesamfrø
Sesamfrø med saltflager forest og sesamfrø med chili og salt bagved.
Opskrift på ristede sesamfrø

Opskrift på ristede sesamfrø med og uden chili

Her får du den nemme opskrift på ristede sesamfrø. Du kan selvfølgelig selv bestemme om de skal være med eller uden chili. Hvis du vælger chili er det dog en god ide at riste den med som beskrevet i opskriften.
4.50 fra 2 stemmer
Udskriv
Forb. tid 1 min
Tilb. tid 4 min
Samlet tid 5 min
Antal 120 g

Ingredienser

  • 100 g sesamfrø
  • 20 g chiliflager - (kan udelades)
  • 1 tsk saltflager

Sådan gør du
 

  • Varm en stor sliplet pande op til middelvarme. Du skal ikke bruge olie eller andet fedtstof.
  • Sæt en stor kold tallerken frem.
  • Put sesamfrø på den varme pande. Steg i et minut, ryst panden og tilsæt chiliflager hvis du vil have dem med. Rist videre et par minutter til sesamfrøene er blevet lysebrune og frøene er begyndt at poppe. Ryst panden eller rør i sesamfrøene engang imellem.
    TIP: Her skal man holde øje. Den nøjagtige tid vil afhænge af hvor stor og varm din pande er. Du skal passe sesamfrøene så der ikke er nogen der brænder på.
  • Hæld øjeblikkeligt blandingen over på en kold tallerken hvor den kan køle ned.
    TIP: sesamfrøene vil fortsætte med at riste og blive overtilberedte hvis de ikke har det koldt nok. Derfor skal de ikke ligge i for tykt et lag på tallerknen.
  • Bland omhyggeligt med salt og put den afkølede blanding i et tætsluttende opbevarings glas.

Noter

HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA
Jeg kan ikke huske hvor jeg først så ristede sesamfrø, men de indgår i masser af opskrifter og er ikke min opfindelse. 
HOLDBARHED/KOM PÅ FORKANT
Det er genialt at have et glas med ristede sesamfrø stående så man altid lige kan give salater og andre retter et drys. De ristede sesamfrø holder nærmest uendeligt hvis de opbevares i et rent og tørt glas.  
Del gerne et billede på InstagramNævn @marinas_mad eller tag #marinas_mad. Jeg bliver så glad når jeg kan se mine opskrifter i brug.

Netop nu på Instagram. Klik og læs med:

Sea kissed in Skagen today. MARINEREDE JORDBÆR LØVSTIKKESALT
Pin
Share
Tweet
Email

Skrevet i: Krydderiblanding, Opskrift, Tilbehør Tags: Chili, Sesamfrø

Previous Post: « Sensommer og mad til gode hverdage
Next Post: Squash grillet med sød og spicy glace »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Helle Toft skriver

    2022-04-20 kl. 17:00

    Kan jeg komme revet citron skal og evt saft i, og det stadig kan holde.
    Fik noget igår, som var hjembragt fra Mexico.

    Der var sesamfrø, chili og citron,

    Svar
    • Marina skriver

      2022-04-20 kl. 17:29

      Hej Helle

      Det lyder mega godt med citronskal. Jeg er selv helt vild med at bruge citronskal i alle mulige sammenhænge, men har aldrig prøvet det til ristede sesamfrø. Umiddelbart vil jeg ikke tro det er en god ide med citronsaft hvis du gerne vil gemme sesamfrøene. De vil jo blive våde og holdbarheden vil nedsættes. Prøv med citronskal (det er alligvel der det meste citronsmag sidder…). Vend meget gerne tilbage og fortæl hvordan det blev.

      Mange varme forårshilsner

      Marina

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primær Sidebar

VELKOMMEN TIL MIT ÅRSTIDSKØKKEN

Her på Marinas Mad deler jeg ud af mine yndlingsopskrifter på dejlig hverdagsmad. Jeg tror det er vigtigt at spise både til helbredet og humøret og deler alle slags opskrifter fra de super sunde til de syndigt dejlige. Velkommen.

Lemonade

Opskrift på lemonade

Få hemmeligheden til den bedste lemonade jeg kender

Glas med rabarberlemonade på en bakke: Man kan se citron og isterninger

Rabarber lemonaden er noget af det bedste man kan lave i rabarber sæsonen.

Jordbær lemonade

Dejlig forfriskende jordbær lemonade

Opskrift på hyldeblomstsaft

Hyldeblomstsaft er ren sommermagi. Få alle mine bedste tips til den bedste hyldeblomstsaft. Masser af billeder og gode råd.

Havregrynskager

Opskrift på gammeldags havregrynskager

Nemme og lækre havregrynskager. Perfekte at bage med børn

Udrul småkagedej til udstikssmåkager

Nem småkagedej - perfekt til udstik og vinterferie hygge

Sommer frokostretter

Opskrift på hønsesalat med grønne asparges

Hønsesalat med friske grønne asparges er en dejlig frokostret.

Fiskefrikadeller

Opskrift på Fiskefrikadeller

Min bedste opskrift på dejlige gammeldags fiskefrikadeller.

Æggesalat

Opskrift på æggesalat

Min populære opskrift på hjemmelavet æggesalat har fået DIY billeder.

SØG I ALLE INDLÆG

FÅ NYT FRA MARINAS MAD

Marinas Mail

Få det hele med! Hver søndag formiddag udsender jeg et nyhedsbrev. Foruden besked om nyt indhold på bloggen får du fx køkkentips, liste med danske mærkedage og årstidsrelevant råvarer information.

HER SKER NOGET NYT

Jeg tester og reviderer bloggens opskrifter løbene.  Nedenfor kan du se de senest opskrifter jeg har tilføjet nye fif.

Opskrift på mormorsalat

Mormorsalat er den bedste danske sommersalat fra mormorkøknet. Opskriften har fået DIY billeder og svar på lidt spørgsmål

Sorbet af hyldeblomstsaft og jordbær

Opskrift på jordbær hyldeblomst sorbet

Sorbet af hyldeblomstsaft med jordbær er en nem og lækker sommerdessert

Agurkesalat

Agurkesalat opskrift

Mormors opskrift er den bedste og hurtigste måde at lave agurkesalat. Nu med trin for trin billeder.

Smørstegte nye gulerødder

Opskrift på smørstegte gulerødder

Smørstegte nye gulerødder er noget af det bedste tilbehør til sommermaden.

CHOKOLADE COOKIES

Opskrift på amerikanske chokolade cookies med chokolade

Min opskrift på chokolade cookies er de bedste cookies vi kender i vores familie. Opskriften er nu opdateret med DIY billeder så de bliver nemme at bage for børn.

Copyright på billeder, tekst og opskrifter Marina Starcke 2022. Del venligst ikke indhold uden tilladelse.

Godkend cookies
På Marinas Mad deler jeg opskrifter med masser af tips. Opskrifterne formidles i et brugervenligt format, der forudsætter at du godkender cookies.

Cookies anvendes hos mig primært til at forbedre din oplevelse når du bruger opskrifterne. Jeg bruger desuden anonym statistik.

Se cookiepolitik for flere informationer. (Scroll ned til bilag og se hvilke oplysninger der gemmes og hvorfor).

Cookies er anonyme og jeg kan ikke spore din adfærd tilbage til dig. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

God læselyst og tak fordi du læser med
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Vælg muligheder Manage services Vælg forhandler Læs mere om disse formål
Se præferencer
{title} {title} {title}