Når lyngen blomstre i duftende lilla tæpper er det tid til at plukke bær. På de danske heder gror der mosebøllebær, ægte vilde blåbær, tyttebær og sortebær. Der gror også tranebær, men de modner lidt senere end de øvrige bær og findes ikke på de hedearealer hvor vi plukker bær.
Her får du billeder og beskrivelser af de tre typer bær vi plukker på vores ture til lyngheden.
Vi plukker hedens bær
Se billeder af bærrene længere nede i indlægget
Når lyngen står i blomst og luften er mæt af lyngduft og lykke skal vi på heden og plukke bær. Sådan har vi gjort det i alle de år vi har boet i Holstebro og det er en lykke vi ikke vil være foruden.
Der er simpelthen urgammel magi i det med at gå ud og sanke forråd til den lange kolde vinter og måske er det derfor at det syltetøj jeg laver af hedens bær er det allermest elskede af alle de typer af syltetøj jeg laver året rundt.
Man må gerne sanke bær på de offentlige heder så længe det kun er til eget forbrug og der er ingen risiko for at forveksle bærrene med nogle giftige så længe man holder sig til at plukke af dværgbuskene på heden.
Rent praktisk foregår bærplukkeriet ved at alle får en lille bærplukker kop (som bare er sådan en lille plastik kop vi plejer at bruge i madpakkerne). Den lille kop fylder vi så med blåbær og tyttebær som bærlykken vil det. Når den lille bærplukker kop er fyldt bliver den hældt over i en større bøtte med låg og så er vi klar til at plukke videre.
Vi synes det fungere godt med de små kopper af flere grunde. For det første er den nemmere at have med rundt i lyngen end den store beholder. Desuden føler især børn at det er dejligt faktisk at få fyldt en kop med bær. Endelig er det flere gange sket at vi er kommet til at vælte en kop fordi vi er snublet. Så er det altså nemmere at bære når det kun er en lille portion og ikke hele bøtten med møjsommeligt indsamlede bær.
Pluk helst bær i tørvejr og pluk aldrig flere end du selv kan bruge. Husk at afsætte tid til at få bærrene ordnet ligeså snart du kommer hjem. Mindre gode bær, stilke og små blade skal sorteres fra og bærrene skal skylles nænsomt.
Mosebøllebær (populært kaldet blåbær)
På mange heder i nord og vest Jylland kan man finde mosebøllebær, der populært kaldes blåbær, selvom planten adskiller sig lidt fra de ægte vilde blåbær og en del fra de dyrkede blåbær du køber i butikkerne.
Forskellen mellem mosebøllebær, amerikanske blåbær og ægte blåbær
Ægte vilde blåbær har blåt frugtkød og vokser på dværgbuske med grønne grene. Mosebøllebær er typisk mere aflange og med lyst frugtkød. De vokser på dværgbuske med brune grene. Mosebøllebær smager ikke helt så kraftigt som ægte vilde blåbær.
De blåbærbuske der dyrkes i haverne er af en hel anden type, nemlig amerikanske blåbær (også med hvidt frugtkød). Her er planterne meget større end de buske der vokser vildt i Skandinavien. Det er også den type blåbær der kan købes i butikkerne. De amerikanske blåbær er større end de vilde og har ligesom mosebøllebær lyst frugtkød.
Fødevarestyrrelsen har godkendt at alle tre typer af bær sælges under betegnelsen “blåbær”.
Mosebøllebær
De “blåbær” vi plukker på vores bærplukkerture til heden er mosebøllebær og det er dem der er billeder af i indlægget.
Tidligere har vi haft ødegård i Sverige og dér plukket masser af ægte vilde blåbær. Jeg synes derfor godt jeg kan tillade mig at sammenligne.
Mosebøllebær vokser både i tørre og fugtige heder. Bærrene kan typisk plukkes fra sidst i juli og indtil begyndelsen af septemper. Det bedste tidspunkt afhænger selvfølgelig af vejret, men det passer næsten altid med at lyngen blomstre.
Jeg synes mosebøllebær er meget velsmagende og når de først er tilberedt kan man næsten ikke smage forskel på dem og ægte vilde blåbær. Derfor kalder vi dem (ligesom de fleste andre jeg kender) for blåbær.
Når man skal plukke vilde blåbær skal man kikke efter de små lave dværgbuske hvor bærrene gemmer sig under de grågrønne blade. Når du har fået øje på buskene skal du ned på hug og hitte blåbærøjenene. Først kan man nemlig slet ikke se nogle bær, men når øjnene først er klar til at kikke efter bær er det som om de blåduggede bær vrimler frem allevegne.
Selvom det er mosebøllebær vi plukker gælder præcis det samme råd når du plukker ægte vilde blåbær. Buskene ligner nemlig hinanden meget!
Vilde tyttebær
Tyttebær vokser ligesom mosebøllebær og vilde blåbær på dværgbuske så man skal ned på hug for at plukke. Buskene ligner meget blåbærrisene, men hvor mosebøllebær og blåbær er mørkeblå og derfor lidt svære at få øje på mellem bladene, er tyttebær lysende røde og meget nemme at spotte. Der er ingenting at tage fejl af hvis man finder de røde bær og man kan roligt plukke løs for tyttebær giver et fantastisk syltetøj, både når der laves syltetøj af blandede hedebær og når tyttebær syltes alene.
De saftige tyttebær kan spises rå, men de kan godt virke lidt syrlige, især tidligt på sæsonen. Tyttebær er naturligt konserverende så foruden at smage godt er de også geniale at få med i en syltetøj man gerne vil gemme til vinteren.
Tyttebær vokser især på tørre hede områder og de kan plukkes (afhængigt af vejret) ca fra august og ind i oktober. Sæsonen ligger altså lidt senere end sæsonen for mosebøllebær, men da sæsonen overlapper kan man fint plukke de to typer bær samtidigt sådan som vi altid gør det.
Revlingebær (også kaldet sortebær)
Revlingebær er sorte og kaldes derfor ofte sortebær. De ligner blåbær, men sidder på små lave buske der ser helt anderledes ud end blåbærbuskene. I stedet for blade har de fx små nærmest nåleformede blade, der sidder hele vejen rundt om grenen.
Revling er meget nøjsom plante der især vokser i klitheden langs den jyske vestkyst. Man kan imidleritd også finde dem i de vestjyske heder sammen med tyttebær og mosebøllebær og de er plukkemodne samtidigt med de andre bær.
Jeg synes sortebær er lidt ramme i smagen og småkedelige når de spises for sig selv. De er imidlertid super sunde og smager glimrende når de syltes sammen med de andre hedebær.
Så moro å lese om bærplukking i Danmark. Her på vestkysten i Norge, plukker eg blåbær,dei ekte, tyttebær og av og til krekling, det du kaller sortebær. Om du lager likør er desse bæra særdeles gode til det. Eg skal verkeleg prøve å lage syltetøy av mosebøllebær, som vi kaller blokkebær, eingong. Vi plukker ikkje desse bæra fordi her er overflod av riktige blåbær, som er bedre på smak, men nøringsinnholdet er størst i mosebøllebær.
Kære Sofie
Hvor er det hyggeligt at høre fra dig og om bærplukning på Vestkysten i Norge.
Da jeg var barn holdt vi hvert år ferie i nogle uger i en hytte som mine forældres venner havde. Det var et rent paradis lige ned til en stor sø med lille vandfald og med masser af bær alle vegne. Jeg elskede det ❤️ Og tænker tit på den hytte og robåden som vi fik lov til at ro omkring i. Med hensyn til bærerne husker jeg både at vi plukkede ægte blåbær og at vi fik syltetøj af multebær. For mig var det nok det allermest vidunderlige jeg nogensinde havde smagt og jeg glædede mig hvert år til den festmiddag hvor det blev serveret.
Jeg synes faktisk at mosebøllebær smager udemærket og næsten som rigtige blåbær når jeg sylter dem. Jeg har faktisk lige talt med min mand om at det måske er fordi jeg tilsætter lidt citron for det giver dem lige lidt mere smag hvor de måske godt kan virke lidt fade i sig selv. Og så er de sunde. Det føles altid som dobbelt forkælelse når man kan spise syltetøj der faktisk også er lidt sundt (ihvertfald på vitaminer, mineraler osv).
Sortebær er det navn der bruges om revlinge bær her i det Vestjyske hvor jeg bor. I gamle dage blev de plukket og syltet samt brugt til snaps som du skriver. Det er der ikke mange der gør længere. Men bærrene er super sunde og dyrene elsker dem. Jeg synes det er hyggeligt når der også er lidt af dem i mit syltetøj fra heden.
Endnu engang tak fordi du skrev. Det var sådan en dejlig kommentar.