Opskrift på grønne bønner med valnødder og gremolata
Her er en super dejlig og nem opskrift på grønne bønner med lækre knasende valnødder og smag af gremolata. Det er en lille ret min mor ofte lavede som tilbehør og det er sådan en skøn ting både til hverdag og til fester og gæster. Du skal bruge lidt tid på at ordne bønnerne men resten er super nemt. Retten kan stå på bordet på 20 minutter, men kan også forberedes i god tid.
Forb. tid15min
Tilb. tid5min
Samlet tid20min
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk mad
Antal: 4personer (som tilbehør)
Forfatter: Marina
Ingredienser
Grønne bønner med valnødder
300ggrønne bønner
75gvalnødder
Gremolata med parmasan
2fedhvidløg(hvis du er glad for hvidløg kan du bruge et ekstra)
1 bundtpersille(passer med en potte fra supermarket hvis du ikke har i haven)
1økologisk citron(du skal kun bruge skallen)
4spskfriskrevet parmasan(ca 10 g)
Til stegning
3spskolivenolie
Fint salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Grønne bønner
Vask bønnerne og nip enderne af.TIP: Man kan nippe enderne af med fingerspidserne eller skære dem af med en kniv. Jeg synes det er nemmest med en kniv og her kan man godt tage et lille bundt af gangen.
Bring en gryde vand i kog, tilsæt lidt salt og kog bønnerne i ca. 2-3 minutter til de er møre, men stadigt med bid. Hæld dem herefter øjeblikkeligt op i en sigte og over i en skål iskoldt vand. Lad dem være i vandet til de er helt kolde. Læg herefter bønnerne til tørre på et viskestykke. TIP: Brug ikke mere vand end nødvendigt når du koger bønnerne. På den måde undgår du at smagen udvandes.De grønne bønner må endelig ikke koge for meget for så mister de den smukke grønne farve og bliver kedelige. Alligevel skal du selvfølgelig lige holde øje da der er forskel på kogetiden afhængigt af størrelse og dine personlige præferencer. Det er af samme grund de skal i iskoldt vand så kogeprocessen ikke fortsætter. Tilsæt gerne et par isterninger til vandet så det ikke bliver lunkent af de varme bønner. Hvis du skal bruge bønnerne med det samme og har panden klar kan du nøjes med at overhælde bønnerne med koldt vand fra hanen og herefter lynhurtigt tørre dem i et viskestykke og smide dem på panden.
Valnødde gremolata
Vask og tør persillen. Hak den rimeligt fint og put den op i en lille skål.TIP: Jeg hakker min persille ved at putte den i et glas og klippe i den med en ren saks.
Pil hvidløgsfed og pres dem op i skølen til persillen.
Tilsæt reven citronskal og friskreven parmasan.
Bland det hele sammen.
Umiddelbart inden servering
Varm en pande op med olivenolien.
Knus valnødderne let med hånden og steg dem på panden i ca 2 minutter.
Tilsæt de grønne bønner og steg det hele i et par minutter til bønnerne er gennemvarme og dækket med olie. Kryd undervejs godt med fint salt og friskkværnet peber.
Tag panden af varmen og rør gremolata blandingen ind i de varme bønner så osten smelter og blandingen dækker bønnerne godt. Hæld herefter straks bønnerne op på et serveringsfad.TIP: Bønnerne må ikke blive på panden fordi de så kan få for meget varme og osten kan blive brændt.
Servering
Server straks hvis du vil server bønnerne varme. De kan også køle af og serveres ved stuetemperatur.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAMin mor lavede disse grønne bønner da jeg var barn og jeg har altid elsket dem. KOM PÅ FORKANTDu kan have både bønner og gremolata klar timer inden servering. Opbevar de kolde bønner og gremolataen i beholdere i køleskabet. Bring gerne bønnerne til stuetemperatur inden du steger dem.HVAD GØR DU VED RESTERNEBønnerne smager også skønt dagen efter. Hvis man gerne vil upcykle dem til en anden ret kan man skære dem i mindre stykker og komme dem i en salat. De smager fx virkeligt godt i denne kartoffelsalat.HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?Så vil jeg virkelig gerne høre din mening. Skriv meget gerne en kommentar eller brug stjernerne til at bedømme opskriften. På forhånd TAK.