Friskkogt torskerogn smager fantastisk og er slet ikke svært at lave. I tilgift er torskerogn utroligt sundt og en delikatesse man skal unde sig selv i de tidlige vintermåneder.Torskerogn skal ikke nødvendigvis steges men det smager super godt og nederst i opskriften har jeg lige skrevet hvordan du gør det.Fremgangsmåden og tilberedningstiden er den samme om du har 400 g eller 1500 g torskerogn. Hvis du har en meget stor portion skal du tilsætte flere smagsgivere.Beregn mindst 150 g torskerogn pr. person hvis det er et hovedmåltid. Det er nemt at koge torskerogn, men da torskerognen skal simre og herefter køle af i lagen er det alligevel bedst at starte et par timer inden spisetid.
Forb. tid5min
Tilb. tid30min
Samlet tid35min
Ret: fisk
Køkken: Dansk mad
Antal: 1kg torskerogn
Forfatter: Marina
Ingredienser
Torskerogn
1kgtorskerogns bukser(eller den mængde du nu har)
Kogelage til kogning af torskerogn
vand(så det dækker)
1skalotteløg(Uden skal, skåret i både)
2laurbærblade
10helepeberkorn
2spskhvidvinseddike (kan erstattes af æbleeddike)
2spskgroft salt
Sådan gør du
Pak bukserne ind
Kik bukserne efter og tjek at de er rene og pæne. Skyl om nødvendigt kortvarrigt under koldt vand eller pil urenheder væk.Læg bukserne på et stykke bagepapir og pak dem ind. Hold pakken sammen med køkken bomuldssnor. Pak hvert sæt bukser ind for sig.TIP: Dette er ikke strengt nødvendigt hvis dine bukser er hele og fine. Papiret er derimod nødvendigt hvis hinden omkring torskerognen er gået lidt i stykker. Papiret minsker også risikoen for at torskerognen sprækker under kogningen. Husk at bruge bomuldssnor beregnet til køkkenbrug. Du kan bruge en ufarvet elastik hvis du ikke har køkkensnor.
Kogning af torskerogn
Læg torskerognen i en gryde og dæk med rigeligt vand. Tilsæt de øvrige ingredienser.
Bring gryden i kog og skru herefter straks ned for temperaturen så gryden kun netop simre. Lad torskerognen simre under låg i ca 30 minutter og træk gryden af varmen så torskerognen kan køle af i kogelagen NB: Kogetiden afhænger af størrelsen på dine torskerognsbukser. Du kan mærke om torskerognen er færdig ved at trykke lidt på den. Torskerognen skal føles gummiagtig og fast, men ikke stenhård. Små delicate torskerognsbukser kan være færdige allerede efter 20 minutter så hold øje.TIP: Jeg vender min torskerogn ca halvvejs så den side der vender op kommer til at vende nedaf. Her er det praktisk med snoren som jeg kan få fat i uden at ødelægge papiret.
Torskerogn
Når lagen er kølet af tages torskerognen op, bukserne halvers og hinderne pilles forsigtigt af.TIP: Det er praktisk at lægge pakken med torskerogn på en tallerken på et rent viskestykke før man pakker den ud. Herved undgår man vand på køkkenbordet.Når man skal pille hinderne af torskerognen er det nemmest at tage fat der hvor man har skåret bukserne over. Herefter kan man ofte få store stykker af hinden af på en gang. Når man først har prøvet det er det ikke svært.
Torskerognen kan nu spises som den er, skæres i skiver og steges eller bruges i salater.
Smørstegt torskerogn
Skær torskerognen i ca 2 cm tykke skiver og rist dem gyldne og sprøde i gyldent smør på en pande. Det tager ca 2-3 minutter pr. side, men hold øje.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAJeg tror det er min mor, der har lært mig at koge torskerogn. Herefter har jeg selvfølgelig set masser af andre opskrifter gennem tiden. Fremgangsmåden er altid nogenlunde den samme.KOM PÅ FORKANTMan kan fint koge og klargøre torskerognen dagen inden man vil spise den. Pil hinderne af, men undlad at skære i skiver. Opbevar i tætsluttende beholder i køleskabet. HOLDBARHED AF KOGT TORSKEROGNRå torskerogn bør koges så hurtigt som muligt. Kogt kan torskerognen holde sig i ca fire dage i køleskabet. Stegt torskerogn smager bedst med det samme, men kan gemmes til dagen efter. Hvis man har mere torskerogn end man umiddelbart kan spise er det oplagt at lave den dejlige marinerede torskerogn. Opbevaret i syltelagen har torskerognen en holdbarhed på fem dage fra den dag den er kogt.HAR DU KOGT TORSKEROGN EFTER MIN OPSKRIFT?Så vil jeg rigtigt gerne høre din mening. Kommentarer er altid velkomne og jeg bliver også glad hvis du vil bruge et øjeblik på at trykke på det antal stjerner du synes den fortjener. Det betyder meget for min lille madblog.