Opskrift på ovnbagte kyllingelår marineret med lime, chili og honning
Lækre ovnbagte kyllinge overlår marineret i en skøn marinade med chili, lime og honning. Virkelig nemt og meget lækkert. Arbejdesindsaten er meget lille, men da kyllingen skal marinerer bør du starte senest 1 1/2 time inden du vil sætte de ovnbagte kyllingelår på bordet.
Forb. tid5min
Tilb. tid45min
Tid i marinaden mindst30min
Samlet tid50min
Ret: Aftensmad
Køkken: Asiatisk
Antal: 12kyllingeoverlår
Forfatter: Marina
Ingredienser
Marinade til kylling
2stykslime(lige godt 1/2 dl saft)
3spskvindruekerneolie (eller anden smagsneutral olie)
Pres limesaften fra 1 1/2 lime ned i en skål med plads til kyllingeoverlårene.TIP: Du får mere limesaft ved først at rulle limefrugterne hårdt mellem din håndflade og bordet. Gem den halve lime til serveringen.
Tilsæt 3 spsk vinduruekerne olie, 2 spsk flydende honning, 2 tsk chili flager og 1/2 tsk fint saltTIP: Det er besværligt at måle honning op på skeer. I denne opskrift er det fint bare at tage det på øjemål direkte fra flasken.
Pil hvidløg og pres dem ned i marinaden. Rør marinaden sammen med en gaffel.
Kyllinge overlår
Læg kyllingeoverlårene ned i marinaden og sørg for at marinanden masseres godt ind i kødet og at de er dækket af marinade. Lad dem marinerer i mindst 30 minutter og op til tre timer. TIP: Jeg massere bare marinanden ind med hænderne, det spare plastik. Kan du ikke lide tanken om at røre ved kyllingelårene kan du i stedet lægge dem i en stor frysepose, tilsætte marinaden og så massere marinanden ind i klyllingelårene inden i posen. Hvis du kun marinerer i 30 minutter går det fint overdækket på køkkenbordet. Marinerer du i længere tid skal skålen i køleskabet.
Ovn
Varm ovnen op til 175 C varmluft. Smør et ovnfastfad med smør.
Kylling
Læg kyllingeoverlårene i det ovnfaste fad med skindsiden opad. Tilsæt rester af marinaden.TIP: Læg kyllingeoverlårene tæt, dette sikre at de forbliver saftige.
Steg i ovnen i ca 45 minutter til de er gennemstegte og lækkert gyldne.
Dryp dem med lidt ristet sesamolie og drys med ristede sesamfrø. Korianter er også lækkert.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAJeg mener opskriften oprindeligt var inspireret af en opskrift fra det amerikanske blad Bon Appétit, men jeg har gennem årene gjort den til min egen og det er en af dem jeg laver meget ofte!KOM PÅ FORKANTKyllingen kan puttes i marinaden op til tre timer inden kyllingeoverlårene skal i ovnen. Jeg vil anbefale at server dem direkte fra ovnen. HVAD GØR DU VED RESTERNEKyllingeoverlår holder glimrende i køleskabet i et par dage. Du kan spise dem som de er eller pille kødet af og bruge det i mange forskellige resteretter. Det sidste er næsten altid mit valg, fordi skindet kun er sprødt og lækkert når kyllinglårene er nylavede. Rester af den gode stegesky er også skøn som smagsgiver i mange retter. Den ser lidt mærkelig ud når den er kold men bliver fin når den igen bliver varmet op. Kyllingekødet fryser fint.HAR DU LAVET DE OVNBAGTE KYLLINGELÅR?Så vil jeg meget gerne høre din mening om opskriften. Skriv meget gerne en kommentar som selvfølgelig besvares. Jeg bliver også glad hvis du trykker på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener På forhånd TAK!