Her får du opskriften på smukke og dejlige madbrød fyldt med pesto. I opskriften bruger jeg ramsløgspesto, men du kan også bruge andre typer af pesto.Opskriften er en kombination af to andre opskrifter på bloggen nemlig opskriften på det klassiske fougassebrød og opskriften på ramsløgspesto. Jeg regner med at du har lavet pestoen på forhånd (eller eventuelt mens dejen hæver) og at du følger opskriften på dejen til fougasse. I denne opskrift viser jeg dig hvordan du fylder brødene med pestoen og skaber det smukke brød. Start mindst 2 1/2 time inden du vil bruge brødene.
Forb. tid25min
Tilb. tid10min
Samlet tid35min
Ret: Brød
Køkken: Dansk mad
Antal: 4brød
Forfatter: Marina
Ingredienser
Dej til fougasse brød
3dlvand
25ggær
1dlolivenolie
1 1/2tskgroft havsalt
50ggroft durummel
550ghvedemel(af bagestærkt kvalitet)
Ramsløgspesto
2dlramsløgspesto(Se opskriften her. Kan erstattes af andre typer pesto af god og ret tyk kvalitet)
Til pynt efter hævning
lidt olivenolie(til pensling)
lidt flagesalt
Sådan gør du
Dej til fougasse
Følg opskriften på fougassebrød frem til der hvor bladmønsteret beskrives. TIP: Husk at varme din ovn rigtigt godt op efter anvisningerne i opskriften så den er meget varm når brødene skal bages. Sæt to bageplader klar med bagepapir.
Tryk en dejklump ud til en oval og rul den herefter ud til en nogenlunde symetrisk form hvor dejen vil være en oval når den lægges dobbelt.TIP: Det skal bare passe nogenlunde. Se billedet.
Smør pesto ud på halvdelen af dejen.TIP: pas omhyggeligt på ikke at få pesto ud på kanten af dejen så kan du nemlig ikke lukke brødet.
Læg dejen sammen om pestofyldet sådan at pestoen er inden i brødet. Tryk kanten på brødet godt sammen. Flyt brødet over på bagepapiret.TIP: På en almindelig bageplade kan der være to brød.
Gentag med de andre brød.
Bladmønster
Nu er vi klar til at lave bladmønsteret. Det går nemmest med en ren saks.
Klip først et langt snit ned midt i brødet, men sådan at dejen stadigt hænger sammen i siderne.
Klip herefter huller på begge sider af det lange snit. Åbn alle hullerne lidt og arrangerer brødet smukt. TIP: Vær varsom så du ikke får pesto ud over det hele. Kommer der lidt oven på brødet gør det dog ikke noget.
Gentag med de øvrige brød.
Efterhævning
Stil brødene til efterhævning i 30 minutter.TIP: Dette kan ikke springes over. Vi er lidt mere hårdhændede ved dejen her og den har brug for at efterhæve.
Når brødene er efterhævet pensler du dem med lidt olivenolie og drysser med lidt flagesalt på toppen.TIP: Pensl umidelbart inden du sætter dem i ovnen og vent med andet hold brød til din ovn er klar. Andet hold brød kan sagtens tåle at efterhæve lidt længere og vente til ovnen er klar.
Bagning
Lemp et stykke bagepapir med brød ind i den varme ovn. TIP: Nemmest ved at lade brødet glide fra bagepladen og ind i ovnen. Bagepapiret må gerne følge med, men brødet kommer ikke til at hæve rigtigt op hvis du sætter det ind på den kolde bageplade.
Hæld en sjat vand ind i ovnen så der udvikles damp.TIP: Husk at læse om støbejernstallerken eller bradepande i opskriften på fougasse. Din ovn kan ødelægges eller være vanskelig at rengøre hvis du gør det uden.
Bag brødene i ca 10 minutter til de er gyldne.TIP: Hold godt øje. Den nøjagtige bagetid afhænger af din ovn og dine brød, men det er let at se på farven på brødene når de er klar.
Sæt brødene på en afkølingsrist og bag det andet hold brød.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAFougasse er Fransk. Du kan læse mere om baggrunden for min opskrift i opskriften på fougasse. Jeg har aldrig set brødet fyldt med pesto som her så det er min egen ide. Jeg skal dog ikke udelukke at andre kan have fået den samme ide. KOM PÅ FORKANTBrødene er bedst friskbagte og lune. HVAD GØR DU VED RESTERNEBrødet kan sagtens lunes på brødristeren og spises dagen efter.HAR DU BAGT FOUGASSE MED PESTO EFTER MIN OPSKRIFT?Så vil jeg som altid gerne høre din mening. Skriv meget gerne en kommentar eller brug et øjeblik på at trykke på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener.