Lækre krydrede cookies med skøn smag af ingefær, kanel og sirup. Småkagerne smager dejligt som de er men er næsten allerbedst med en kop kaffe eller te.Ingefærcookies er meget nemme at bage. Start ca 30 minutter før du vil have de første småkager klar.
Forb. tid18min
Tilb. tid12min
Samlet tid30min
Ret: Småkager
Køkken: Dansk mad
Antal: 24cookies
Forfatter: Marina
Ingredienser
Ingefærcookies
350ghvedemel
3tskstødt ingefær(mere hvis du vil have ekstra krydrede ingefærcookies. Læs mere under tips og tricks)
2tskstødt kanel
1nipfint salt
3tskbagepulver
1tsknatron
200glyst rørsukker
85gmørk sirup(kan erstattes af lys eller ahornsirup. Den mørke er bedst)
125gsmør
1stortæg
Ingefær sukker
1spskrørsukker
1tskstødt ingefær
Sådan gør du
Ovn
Tænd ovnen på 160° C (almindelig ovnvarme). Gør bageplader klar med bagepapir.TIP: Det kan være svært at se om en ovn er indstillet til 160° C. Småkagerne kan godt bages ved en lidt højere temperatur uden problemer. Bare hold godt øje. Almindelig ovnvarme er symbolet med to parallele streger.
Dej til ingefærcookies
Kom hvedemel, ingefær, kanel, salt, bagepulver, natron og lyst rørsukker i en stor skål og bland det hele godt sammen.
Smelt sirup og smør i en lille gryde til smørret netop er smeltet. TIP: Siruppen skal ikke stå og koge. Jeg trækker gryden af varmen når siruppen bobler og lader smørret smelte færdig stille og roligt.
Hæld sirupsmørret i de tørre ingredienser og bland det hele sammen.TIP: Dette er kun for at sænke temperaturen inden ægget tilsættes så det behøver ikke være helt ensartet.
Put ægget i en lille kop og pisk det let sammen med en gaffel.
Tilsæt det let sammenpiskede æg til de øvrige ingredienser og bland det hele godt sammen, først med en ske og herefter på bordet.TIP: Dejen er lidt løs i det. Det er ok så længe den bliver nogenlunde sammenhængende og fast. Hvis dit æg er lille kan du tilsætte en lille bitte smule mere sirup hvis dejen ikke vil samle sig. Undgå at arbejde alt for længe med dejen.
Cookies med ingefærsukker
Del dejen i ca 24 - 30 stykker.TIP: Stykkerne skal være af nogenlunde samme størrelse af hensyn til bagetiden. Hver dejstykke skal veje ca 30 g.
Rul alle dejstykkerne til kugler med hænderne.TIP: Du skal trykke sammen så dejkuglerne bliver nogenlunde faste. Dejen vil stadigt flække nogle steder. Det er ok.
Hæld 1 spsk rørsukker og 1 tsk stødt ingefær i en lille tallerken. Bland det godt sammen.
Tryk hver dejkugle ned i ingefærsukkeret med en flad hånd, sådan at sukkeret hænger godt fast og dejkuglen bliver fladere.
Bag ingefærcookies
Sæt ingefærsmåkagerne på bageplader med bagepapir med god afstand. TIP: Siden med ingefærsukker skal vende opad som på billedet.
Bag småkagerne én plade af gangen. De skal bage i ca 12-15 minutter i en 160° C varm ovn.TIP: Hold godt øje. Småkagerne vil få den karrakteristiske krakelerede overflade og blive faste og let lysebrune. Hvis du har brugt lys sirup bliver de knap så mørke.
Afkøling
Tag de færdoge småkager ud af ovnen og flyt dem over på en afkølingsrist. Lad dem køle helt ned før du putter dem i kagedåser.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAOpskriften er oprindeligt bragt i kagebogen "Cookies" af Linda Collister, oversat til dansk af Henrik Ægidus under titlen "Cookies og andre små kager". Jeg har opskriften fra Nynne Savary. Læs mere i blogteksten hvor du også finder et billede af den oprindelige opskrift. HOLDBARHEDIngefærcookies er bedst samme dag de er bagt men kan fint holde sig i en lufttæt kagedåse i ca 4 dage.HAR DU BAGT INGEFÆRCOOKIESHvis du har bagt disse cookies med ingefær vil jeg som sædvanligt meget gerne høre din mening om opskriften. Alle kommentarer og spørgsmål besvares og det er også dejligt hvis du trykker på det antal stjerner som du synes opskriften fortjener.