Nem og virkelig lækker æblekager der altid vækker lykke på kagebordet.Kagen skal bage i ca 45 minutter og også gerne have lidt tid til at køle ned bagefter. Start derfor gerne mindst 1 1/2 time inden du vil server kagen.
Forb. tid15min
Tilb. tid45min
Samlet tid1t
Ret: Kage
Køkken: Dansk mad
Antal: 8stykker kage
Forfatter: Marina
Ingredienser
Dej
3æg
175gsmør
150grørsukker(kan erstattes af almindeligt hvidt sukker)
1økologisk appelsin (appelsinskallen bruges i dejen. Saften fra en halv appelsin bruges ovenpå kagen inden den kommer i ovnen)
50gbrun farin
1tskvaniljesukker
2tskkanel
175gmel
1 1/2tskbagepulver
1nipfint salt
100gvalnødder
100gmarcipan
Fyld til æblekagen
2storeæbler(eller 3 mindre)
1appelsin(saften fra en halv appelsin, den du brugte skallen fra tidligere)
3spsk.rørsukker(kan erstattes af hvidt sukker)
2tskkanel
PYNT OG SERVERING
eventuelt sødet flødeskum, creme fraise eller is til servering(kan dog fint undværes)
Sådan gør du
Forberedelser
Tag 175 g smør og 3 æg ud af køleskabet. Lad stå i ca 20 minutter så det får stuetemperatur.
Varm ovnen op til 175 C varmluft.
Smør en springform med smør og drys den med lidt mel. (TIP 1)
Dej til æblekage
Hæld 150 g rørsukker i en skål og riv appelsinskal ned i sukkeret. Gnid appelsinskallen ind i sukkeret.
Tilsæt blødt smør, 50 g brun farin, 1 tsk vaniljesukker og 2 tsk. kanel. Pisk det hele omhyggeligt til det er cremet.
Tilsæt 175 g mel, 1 1/2 tsk bagepulver, et nip fint salt og æg og pisk det hele sammen til det er en homogen dej.
Knus 100 g valnødder let i hånden. (TIP 2)
Træk 100 g marcipan i mindre stykker. (TIP 3)
Vend valnødder og marcipan ind i dejen.
Æblekage
Hæld dejen i den smurte springform og fordel den så den dækker hele formen i et nogenlunde jævnt lag. (TIP 4)
Vask æblerne, skær dem i både og kasser kernehuset. (TIP 5)
Fordel æblebådene i et pænt mønster over hele kagen. Pres æblebådene let ned i dejen så skrællen vender opad og der stadigt er et stykke af æblebåden fri. (TIP 6)
Pres appelsinsaft fra knap 1/2 appelsin ud over kagen. (TIP 7)
Bland 3 spsk. rørsukker med 2 tsk. kanel og drys ud over kagen.
Bagning
Sæt kagen i ovnen og lad den bage i ca 45 minutter. Kagen skal føles fast og en metal pind skal komme ren ud af kagen. (TIP 8)
Afkøling
Lad kagen køle af i formen i ca 5 minutter, fjern herefter ringen og sæt den til afkøling på en afkølingsrist.
Servering
Server kagen lun eller kold.
Noter
TIPS TIL OPSKRIFTEN:TIP 1: Den springform der er brugt til kagen på billederne er 24 cm i diameter. Du kan godt bruge en lidt større eller lidt mindre form. Jo mindre form jo højere kage. Jo større form jo flere æbler kan du få plads til. TIP 2: Gem eventuelt lidt af de pæneste til pynt oven på kagen når du har puttet æblebådene i dejen. TIP 3: Marcipanen skal ikke trækkes i alt for små stykker. Ideen er netop at der ligger lækre marcipanstykker i kagen når den er færdig. Se på billedet hvor jeg har trukket marcipanstykker af den store klump marcipan. Af samme grund skal du ikke piske dejen når marcipan og valnødder er kommet i. Bare vend fyldet i med en dejskraber.TIP 4: Dejen er meget tyk så den skal lige hjælpes ud i hele formen. Jeg bruger bagsiden af en ske eller en dejskraber.TIP 5: Æblebådene må ikke være så tynde at de forsvinder i dejen men hellere ikke så tykke at æblerne ikke bliver bagt. Se billedet i opskriften for passene tykkelse.TIP 6: Kagen hæver ret meget, derfor skal du ikke presse æblerne alt for langt ned i dejen.TIP 7: Hvis din appelsin er kæmpestor skal du bare nøjes med lidt mindre appelsinsaft. Der skal appelsinsaft ud over hele kagen men den skal ikke svømme i det.TIP 8: Bagetiden afhænger af din ovn, størrelsen på din form. Hold derfor øje når tiden nærmer sig.HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRADette er min egen opskrift. Den er inspireret af en æblekage jeg husker fra min barndom og som minder meget om den berømte blommekage fra New York Times. Læs mere i teksten. KOM PÅ FORKANTKagen kan bages timer inden den skal servers. Faktisk synes jeg også fint man kan bage den dagen før hvis man fx vil bruge den på brunch bordet eller til juleskovturen.HVAD GØR DU MED RESTERNEKagen smager dejligt dagen efter at den er bagt og kan fint holde sig et par dage. Opbevar den overdækket på køkkenbordet. Æblekagen kan også fryses. Optø frossen kage i microovnen. HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?Så vil det glæde mig meget hvis du vil skrive en kommentar. Denne æblekage står mit hjerte nær og derfor glæder det mig ekstra hvis opskriften er en succes i dit køkken.