Nem hvidkålssalat med rød grape og knasende soyamandler
Hvidkålssalaten består af kun tre ingredienser og er nem at lave. Den kan stå på bordet på mindre end 10 minutter.
Forb. tid8min
Tilb. tid2min
Samlet tid10min
Ret: Salat
Køkken: Dansk mad
Antal: 4personer som tilbehør
Forfatter: Marina
Ingredienser
100ghvidkålfintsnittet
1rødgrape
30gsoyamandlerse hvordan i link over eller under opskriften
Sådan gør du
Start med at lave soyamandlerne hvis du ikke allerede har nogen.
Snit hvidkålen helt fint og fordel den på et pænt flat fad.
Skær skrællen af den røde grapefrugt med en skarp kniv. Skær alle fileterne ud af den røde grapefrugt ved at skære ind mellem lamellerne. På den måde undgår du at få det bitre hvide med i din salat. Du skal ikke være ked af at ikke alt frugtkødet kommer med, det bruges lige om lidt til dressing så husk at gemme "skroget" af din grapefrugt.
Fordel grape fileterne ud over hvidkålen.
Hak de afkølede soyamandler let og fordel dem ud over salaten.
Slut af med at klemme resterne af grapefrugten ud over salaten ved at presse den hårdt med hånden. Den lækre grapefrugt vil flyde let sammen med soyaen fra soyamandlerne og fungere som dressing.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRA Dette er en opskrift fra mit eget salat køkken. Jeg har tidligere delt opskriften på min gamle blog Badut. HVAD GØR DU VED RESTERNE Salaten kan sagtens spise dagen efter, fx i madpakken. Put den i en tætsluttende dåse så du ikke får dressing ud over det hele. KOM PÅ FORKANT Alle elementerne kan gøres klar på forhånd. Hvidkålen har kun godt af at marinerer i grapefrugtsaften i 1-2 timer, men tilsæt ikke soyamandlerne før umiddelbart inden servering.