Pasta med laks er super lækker hverdagsmad, der smager dejligt og er nemt at lave. I denne opskrift bruges pastakogevand og ricotta fremfor fløde til at lave den cremede sovs. Det smager nemlig lige så godt og er sundere.
Denne lækre og sunde pastaret med laks er stort set klar på den tid det tager dig at koge pasta.
Forb. tid10min
Tilb. tid10min
Samlet tid20min
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk mad
Antal: 4personer
Forfatter: Marina
Ingredienser
Laks
400glaksmed skind.
1drystørret chili
salt og friskkværnet peber
lidtolietil stegning
Pasta
500gpasta
3litervand
30ggroft havsaltca 1 1/2 spsk eller en lille håndfuld
Grønsager og creamet ricottasovs
300gfrisk grønkål
2majskolbereller majs fra frost/dåse
1frisk rødchili
2fedhvidløg
lidtolietil stegning
250gricotta
lidtpasta kogevand
salt og frisk kværnet peber
eventueltlidtfriskrevet økologisk citronskal
Sådan gør du
Arbejdsgang når du laver pasta med laks
Start med at stege laks og koge pasta. Imens kan du ordne grønsager. Laksen må gerne være færdig lidt før resten af retten så den kan køle lidt af inden du skal plukke laksekødet af skindet.
HUSK at gemme lidt af pastavandet. Det er en vigtig del af retten.
Laks
Varm en pande op med lidt olie. Når panden er varm steges laksen på på skindsiden. Krydr oversiden af laksen med et drys tørret chili, salt og friskkværnet peber.
Steg ved middelvarme til laksen er næsten færdig. Afhængigt af tykkelsen tager det ca 10-15 minutter. Vend laksen og tag panden af varmen. Laksen vil nu stege færdigt og være klar når du skal bruge den.
Pasta
Bring vandet i kog under låg. Hvis det skal gå rigtigt hurtigt kan du koge en lille smule vand i gryden og resten i en elkedel. Hæld over i gryden efterhånden som det koger.
Når vandet koger tilsættes salt. Vent til vandet spilkoger igen og tilsæt pasta.
Rør med det samme rundt i pastaen med en grydeske. Rør også en gang eller to undervejs.
Kog pastaen uden låg på gryden til den er al dente, det vil sige med bid. Kik på din pastapose og se hvor længe den ca skal have og smag så på pastaen et minuts tid før for at se om den er klar.
Dræn vandet fra pastaen, men husk at gemme ca 1 dl af pastakogevandet til sovsen. Pasta kogevand indeholder smag og stivelse og kan ikke erstattes af vand fra hanen.
Grønsager og creamet ricotta sovs
Vask og tør grønkålen omhyggeligt. Rib bladene fra den grove stilk i midten og riv eller skær dem i små stykker.
Skær kernerne af majskolberne.
Vask og rens chilien og skær den i bittesmå stykker. Halvdelen skal i retten og den anden halvdel skal gemmes til drys lige før servering.
Halver hvidløgsfed og pil skrællen af.
Varm en stor wok eller sauterpande op med lidt olie.
Steg majs med chili i 2 minutter.
Tilsæt presset hvidløg og grønkål samt eventuelt lidt reven citronskal. Steg i 2-5 minutter til grønkålen er faldet lidt sammen.
Tilsæt ricotta og pastakogevand. Kryd med lidt salt og friskkværnet peber. Vend rundt og rundt i et par minutter til ricottaen og pastakogevandet smelter sammen.
Færdiggørelse af retten
Tilsæt pasta til grønsager og ricottasovs. Vend rundt og rundt og rundt til pastaen er dækket af sovsen.
Vend laksen om på skindsiden og pluk laksen af skindet med fingrene. Kom laksekødet op i pastaretten. Vend rundt.
Smag til med salt og peber samt eventuelt lidt tørret chili og lidt revet citronskal.
Server med et drys frisk chilli på toppen.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAPasta med laks er en elsket klassiker som kan laves i et utal af varriationer. Dette er min egen opskrift.HVAD GØR DU VED RESTERNEPasta med laks kan fint spises koldt i madpakken. Retten kan ikke fryses.KOM PÅ FORKANTLaks kan gøres klar dagen inden (se tips og tricks over opskriften). Grønkål kan renses og klargøres nogle timer inden. Resten af retten bør laves umiddelbart inden servering.