Det er nemt at lave skønne hjemmelavede pommes frites i ovnen og her får du min bedste opskrift med masser af tips og DIY billeder.De bedste sprødeste pommesfritter kræver nogle få nemme arbejdsgange. Det meste af tiden passer kartoflerne sig selv, men det er en god ide at starte ca to timer inden man vil gøre familien glade med varme sprøde pommes frites !Man skal ikke lave for stor en portion af gangen for så afgiver kartoflerne for meget damp og bliver ikke sprøde. Som en tommelfinger regl skal kartoffelbådene kunne ligge på din bagerist med en lille smule afstand.
Forb. tid15min
Tilb. tid30min
Samlet tid45min
Ret: Kartofler, Tilbehør
Køkken: Amerikansk
Antal: 4personer
Forfatter: Marina
Ingredienser
Pommes frites
4storebagekartofler(ca én per person)
1spsk.groft havsalt(kan erstattes af 1 stor tsk fint salt)
2spsk.eddike
1spsk.olivenolie
1tsk.fint salt
Til at drysse på de færdige pommes frites som krydring
Der er ikke noget der er svært eller besværligt, men de forskellige trin i opskriften tager lidt tid. Vælg at lave pommes frites en dag hvor du har tid til at holde øje med dine pommes frites, mens de er i ovnen. Ellers er det bare at følge opskriften trin for trin. Husk at tænde ovnen så den står på 175 C varmluft når du vil have dine pommes frites i ovnen.
Klargør kartoflerne
Fyld en gryde halvt med koldt vand.
Gør kartoflerne klar ved enten at skrælle dem eller skrubbe dem grundigt.
Skær kartoflerne i kartoffelstave. Kom dem op i gryden med vand efterhånden som de er klar.TIP: Prøv at skære kartoflerne i ensartede stykker, ellers er det svært at styre tilberedningstiden. Skær kartoflerne i den størrelse du bedst kan lide. Jo tyndere kartoffelstykker jo kortere tilberedningstid og jo sprødere kartofler. Lidt større kartoffelstykker har til gengæld ikke så let ved at brænde på.
Lad kartoflerne blive i det kolde vand i mindst 5 minutter. Du kan også lade dem stå meget længere, gerne op til 2 timer.TIP: Dette fjerner en del af stivelsen og giver sprødere pomfritter.
Forkog kartoflerne ganske let
Hæld vandet fra kartoflerne, skyl dem og fyld igen gryden op med vand til kartoflerne netop er dækket.
Tilsæt 1 spsk groft salt og 2 spsk eddike til vandet.
Bring gryden med kartoflerne i kog. Når vandet netop koger, slukker du for blusset og lader kartoflerne stå i vandet i 5 minutter. NB: Det er vigtigt at kartoflerne ikke koges helt møre.
Hæld vandet fra kartoflerne og vend forsigtigt kartoffelbådene ud på et rent viskestykke. Her skal de ligge og dampe af til de er kolde.TIP: Jeg lægger mit viskestykke oven på en afkølingsrist. Så går det hurtigere og kartoflerne fordamper mere væske.
Krydring
Sørg for at kartoflerne er helt tørre på overfladen og er kolde.
Kom 1 spsk olie og 1 tsk fint salt i en stor skål. Tilsæt kartoflerne og bland det forsigtigt så kartoffelbådene ikke knækker. TIP: Mange opskrifter gør dette i en stor frysepose men der er ingen grund til at bruge plastik til dette.
Ovnbagning af dine pommes frites
Læg dine pommes frites på en bagerist. TIP: Kartoffelstavene må ikke ligge i lag og skal helst have en lille smule afstand. Afstanden behøver dog ikke at være helt så stor som på billedet.
Sæt kartoflerne i ovnen ved 175 C varmluft.
Afhængigt at størrelse, præferencer og kartoffelsort skal de hjemmelavede pommes frites have mellem 30 minutter og 50 minutter i ovnen. Luk jævnligt dampen ud af ovnen ved at åbne ovnlågen på klem til der ikke kommer mere damp ud.TIP: Kartoflerne passer sig selv, men du skal alligevel holde godt øje. Hver gang der er for meget damp i ovnen skal ovnlugen åbnes så dampen kan komme ud. Det er især vigtigt i starten hvor kartoflerne afgiver mest væde. Du kan se der er for meget damp når ovnlågen dugger til på indersiden. Vil de hjemmelavede pommes frites ikke blive helt sprøde har der været for meget damp på et eller andet tidspunt. Tit kan du redde det ved at give dem et kort øjeblik under ovnens gril. PAS PÅ. Du vil ikke have brændte pommes frites!
Servering
Tag dine pomfrits ud af ovnen når de har den farve du bedst kan lide. Drys med salt efter dine præferencer og server straks med en god dip.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAPommes frites betyder stegte kartofler på fransk, men der er ikke enighed om hvem der har opfundet de verdensberømte kartofler, idet nogle mener at de stammer fra Belgien eller Tyskland. Det er et faktum at pomfritter, french fries eller pommes frites har vundet udbredelse over hele verden gennem fastfood kæderne. Min opskrift er fyldt med små tips og tricks som jeg gennem årene har læst forskellige steder. Både på danske og internationale blogs og i kogebøger. Jeg har afprøvet alle disse tricks (og mange flere end dem) og er nået frem til denne metode.HVAD GØR DU MED RESTERNEPommes frites er bedst helt frisklavede.KOM PÅ FORKANTDu kan sagtens komme på forkant med de hjemmelavede pommes frites. Kartoffelstavene har fx kun godt af at stå i det kolde vand i et par timer.HAR DU LAVET OVN POMMES FRITES EFTER MIN OPSKRIFT?Så vil jeg altid virkeligt gerne høre din mening. Glade brugere af mine opskrifter er det bedste jeg ved, men jeg tager imod alle former for tilbagemeldinger og lærer meget af dem. Opskriften kan vurderes med stjerner øverst og du kan også vælge at skrive en kommentar. TAK.
OPSKRIFTEN ER SENEST GENNEMTESTET OG REVIDERET 11/11/20.