Hjemmelavet hindbær eddike smager helt vidunderligt og er nemt at lave af friske eller frosne hindbær. Smagen er bedre og prisen er billigere end den hindbæreddike du kan købe i butikkerne så der er ikke noget at betænke sig på.Det tager 20 minutter fra du står med en håndfuld solmodne eller frosne hindbær og til din hjemmelavede hindbæreddike er færdig. Herefter skal hindbæreddiken kun lige køle af før du kan bruge den.
Forb. tid5 minuttermin
Tilb. tid15 minuttermin
Samlet tid20 minuttermin
Ret: Eddike
Køkken: Dansk mad
Antal: 2dl
Forfatter: Marina
Ingredienser
Hindbæreddike
200ghindbær(TIP 1)
2dl.hvidvinseddike(eller anden rimeligt smagsneutral eddike)
4spsk.rørsukker(kan erstattes af almindeligt sukker)
Sådan gør du
Skyl og sorter dine hindbær og læg dem op i gryden. De behøver ikke tørre.Bruger du frosne hindbær hælder du dem bare op i gryden uden yderligere forberedelser.
Tilsæt eddike og rørsukker.
Varm eddiken op. Når eddiken begynder at småkoge skal du skrue ned for blusset og lade hindbæreddiken simre i 15 minutter. (TIP 2)
Skold imens et henkogningsglas og lad det lufttørre på et rent viskestykke. (TIP 3)
Når hindbæreddiken har simret i 15 minutter hælder du den gennem en sigte og ned i en lille skål. Pres godt på hindbærrene så du får alt saften med. (TIP 4)
Hæld hindbæreddiken op i dit klargjorte opbevaringsglas og skru straks låget på. Sæt på køl når eddiken er kølet en lille smule ned.
Noter
TIPS TIL OPSKRIDTENTIP 1: Du kan både bruge frosne og friske hindbær. Bruger du friske hindbær skal de være fuldmodne og sorteret så der ikke er dårlige bær imellem. Vægten er ca. Jeg har forsøgt at skrive opskriften så den passer med pakker med frosne økologiske hindbær, men det svinger lidt hvor meget der er i. Lidt flere hindbær gør ingenting.TIP 2: Ideen er at koge smagen og saften ud af hindbærrene, men uden at for meget væske fordamper.TIP 3: Du kan med fordel bruge en sylteflaske med bred åbning. Det er vigtigt at flasken kan skoldes så jeg anbefaler ikke en flaske med smal hals som den på billederne. Se et billede i opskriften af min yndlingsflaske.TIP 4: Du kan fx bruge bagsiden af en ske. Jeg foretrækker overdelen til en hamburgerpresse. HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAKryddereddike er en meget gammel opfindelse og helt perfekt som syre i det nordiske køkken. Metoden i opskriften har jeg selv udviklet. HVAD GØR DU MED RESTERNE/KOM PÅ FORKANTHindbæreddiken kan holde sig i månedsvis og er perfekt i salatdressing og marinade. HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?Så betyder det meget for mig og bloggen hvis du skrive en hilsnen til mig i kommentarfeltet. Fortæl fx hvor du er glad for at bruge eddiken og gør mig klogere. På forhånd TAK for din hjælp og støtte.
OPSKRIFTEN ER SENEST TESTET OG LET REVIDERET 17/8/21