Denne vildtpie er lavet med en vildtgryderet der smager virkeligt dejligt. I opskriften laver jeg gryderetten med kronhjort men du kan selvfølgelig også bruge andet hjortevildt eller oksekød hvis du ikke har adgang til vildt.Da gryderetten skal simre skal du starte senest fire timer inden du vil server retten. Faktisk synes jeg det er en fordel at lave gryderretten dagen før for så har den tid til virkeligt at samle smag.
Forb. tid40min
Tilb. tid2t
Samlet tid2t40min
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk mad
Antal: 8personer
Forfatter: Marina
Ingredienser
Kød
140gbacontern
600gdyre småkød
Grønsager
3løg
4fedhvidløg
2porre
3mellemstoregulerødder
2mellemstorepastinakker
1/4selleri
Krydderier og øvrige ingredienser
1friskchilikan erstattes af lidt tørret chili
1stjerneanis
1tsktørret timianeller frisk hvis du har
10enebær
4laurbærblade
10tørredekarl johan svampekan erstattes af andre tørrede svampe
salt og friskkværnet peber
2dlpiskefløde
smør og olie til stegning
1rullebutterdej
Redskaber
kniv og skærebræt
tyndskræller
Ovnfast gryde med tætsluttende låg
små ildfaste forme eller et større ildfast fad
Sådan gør du
Varm din ovn op til 150C
Start med at gøre grønsagerne klar:
Pil løgene og hak dem fint.
Pil hvidløg og hak dem fint. Put dem i en skål eller tallerken sammen med de hakkede løg.
Rens porrene og snit dem i helt tynde skiver. Put dem i en skål eller tallerken for sig.
Skræl gulerødder og pastinakker. Skær top og bund af og skær dem i små tern. Put dem i en skål eller tallerken.
Skær skrællen af sellerien og skær den i små tern. Put dem i samme skål som gulerødder og pastinak.
Rens den friske chili og skær den i helt små bidder.
Kød
Tjek om dit vildtkød er pudset ordentligt af. Hvis der sidder sener på skal de fjernes for det er ikke sjovt at tygge i. Vildtkødet skal helst være i ret store og ensartede stykker. Læg vildt kødet klar på et rent viskestykke på en tallerken. Det er nemlig vigtigt at kødet er tørt når du skal brune det.
Vildtgryde
Find en gryde der kan gå i ovnen og hvor der er plads til hele gryderetten.
Steg bacontern gyldne. Tag dem op og læg dem til side.
Tilsæt lidt smør og olie til baconfedtet (afhængigt af hvor meget der er) og steg løg og hvidløg til løgene klare. Det tager ca 5 minutter.
Tilsæt porre og steg under omrøring til porrene bliver bløde.
Tilsæt øvrige grønsager og steg det hele i 5 minutter.
Tag alle grønsagerne op og hæld eventuel væde op i samme skål/tallerken som grønsagerne.
Tilsæt olie og smør til gryden og varm den godt op. Tilsæt en passende mængde kød. Er din gryde stor nok kan du stege det hele på én gang men ellers må du gøre det af nogle omgange. Det er meget vigtigt at kødet steger og ikke koger. Steg til alle kødstykkerne er smukt brunede. Kryd undervejs med masser af friskkværnet peber og lidt groft salt.
Put bacon, vildkød og alle grønsagerne op i gryden og bland det hele godt rundt. Husk også alle safterne fra de forskellige skåle. De er fyldt med god smag.
Tilsæt fintsnittet chili, tørret timian og tørrede svampe brækket eller stødt i små stykker. Kryd med friskkværnet peber og groft salt. Rør godt rundt.
Tilsæt 2 dl piskefløde.
Put enebær og stjerneanis i et kaffefilter snur det godt til og stik det ned i gryderetten så det er helt dækket med væde. Stik også laurbærblade ned i gryderetten.
Læg låg på gryden og sæt den i ovnen i ca 90 minuter. Tjek et par gange undervejs om der stadigt er nok væde. Det plejer der at være men hvis gryderetten er ved at koge tør må du spæde op med lidt vand. Den nøjagtige tid i ovnen afhænger af dit kød. Hvis dit kød er meget mørt eller dine kødtern meget små skal retten ikke have så længe i ovnen. Er dit kød omvendt meget sejt kan det være en god ide med lidt længere. Med vildt er man nød til selv at holde lidt øje da det er forskelligt fra gang til gang. Smag dig frem.
Tag gryden ud af ovnen og smag på gryderetten. Skal den have mere salt, peber, chili eller andet? Gryderetten har på dette tidspunkt rigtigt godt af at stå. Gerne helt til næste dag i køleskabet. Den kan dog også fint bruges med det samme. Lad endeligt krydderierne blive i gryderetten til du er klar til at lave vildtpie.
Vildtpie
Varm ovnen op til 200C.
Når der er ca 40 minutter til servering piller du laurbærblade og kaffefilter med enebær og stjerneanis op af gryden. Rør godt rundt.
Rul butterdejen ud og lav låg, der passer til dine ovnfaste fade ved at skære med en lille skarp kniv. Butterdejslågene skal kunne gå lidt ned om kanten på formen. Jeg synes at retten bliver finest i små individuelle forme, men man kan også lave et stort fad.
Fordel vildtgryden i de ildfaste fade og læg låg af butterdej over. Pensl med lidt æggehvide og skær nogle små huller så dampen kan slippe ud.
Sæt de ovnfaste fade i ovenen og bag indtil butterdejen er smukt gylden. Det tager ca 20-25 minutter, men hold godt øje.
Server straks med ris eller bagt kartoffelmos.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAIdeen til at lave denne vildtpie har jeg fra en opskrift jeg engang har set i en avis. Jeg tænker umiddelbart at det nok har været Politikken, der af og til har vildtopskrifter. Jeg fik ikke opskriften gemt, men jeg er ret sikker på at jeg har tilføjet mange flere grønsager til gryderetten. Krydringen har jeg gennem årene tilpasset og jeg ved ikke om den ligner originalen.HVAD GØR DU VED RESTERNESom de fleste gryderetter smager vildtgryden smager dejligt i flere dage og faktisk typiske bedre dagen efter at den er lavet. Vildtpien derimod bør spises med det samme. Er der rester af gryderetten tilbage inde i vildtpien kan du øse dem ud og gemme dem til dagen efter. Kasserer butterdej der ikke er spist. Vildtgryden smager dejligt med ris eller pasta og kan også puttes inden i tortillas sammen med ris. KOM PÅ FORKANTVildtgryden kan laves klar dagen inden. De små pies kan laves klar et par timer inden servering men bør først bages umiddelbart inden I vil spise.