Let og lækker forårssuppe toppet med masser af friske krydderurter. Det tager ca 25 minutter at lave suppen hvis du allerede har en portion hønsekødssuppe. Har du ikke det er det overraskende nemt at lave sin egen hjemmelavede hønsekødssuppe, men der skal selvfølgelig bruges mere tid.
Forb. tid10min
Tilb. tid30min
Samlet tid40min
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk mad
Antal: 4personer
Forfatter: Marina
Ingredienser
Fra grundopskriften på hønsekødssuppe
2literfærdig hønsekødsuppese opskrift i link under denne opskrift
kogthønsekødFra opskriften på hønsekødssuppe. Brug ca en halv kylling.
Suppefyld (i stedet for det der er foreslået i opskriften på klassisk hønsekødssuppe)
1spsk.olivenolie
125grisottorisse noter over opskriften
1lillebroccoli
10forårsløg
300gudblødte kogte kikærtersvare til én dåse
100gedamme bønnerfra frost
Tilsmagning
saft og fintreven skal fra 1/2 økologisk citron
havsalt og friskkværnet peber
Til servering
masser affriske krydderurter fx dild, mynte, brønkarse
lækkert brød
Sådan gør du
Arbejdsgang til kyllingesuppe med forårssmag
Hvis du ikke allerede har en portion hjemmelavet hønsekødssuppe må du selvfølgelig starte med at lave det. Ellers er det en super nem opskrift hvor du kan forberede det meste og have tid til at dække bord mens risene koger i suppen.
Kyllingesuppe
Varm olien op i en gryde. Tilsæt risottoris og lad dem stege i 2 minutter under konstant omrøring til de begynder at poppe lidt op.
Tilsæt 2 liter færdig hønsekødssuppe (uden kød). Lad risene koge i suppen i ca 20 minutter til de er møre men stadigt har lidt bid. Forbered imens grønsagerne og krydderurterne.
Vask broccoli og skær den i små fine buketter. Skræl stokken og skær den op i små stykker.
Vask forårsløg og skær dem i mundrette men ikke for små stykker.
Skyl og tør de valgte krydderurter.
Når risen er mør smager du suppen til med salt og friskkværnet peber samt firskreven citronskal og citronsaft. Suppen skal smage mildt og forårsfrisket. Juster mængden af citron efter din og dine medspisendes smag. Er I ikke vilde med citron kan det helt udelades, men det tilføre en dejlig friskhed hvis I kan lide det.
Tilføj broccoli og forårsløg til suppen. Lad det koge i ca 3 minutter til broccolien er knap mør. Den nøjagtige kogetid afhænger naturligvis af din smag og af hvor store stykker du har skåret. Smag dig frem.
Tilsæt kikærter, edammebønner og kyllingestykker til suppen og varm det hele op.
Server suppen med masser af friske krydderurter og lad alle toppe suppen med det de bedst kan lide.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRADette er en af de supper jeg laver af den hjemmelavede hønsekødssuppe. Man får jo masser af suppe når man laver sådan en portion hønsekødssuppe og ofte server jeg én portion på klassisk dansk maner og nogle uger senere en anden form for hønsekødssuppe. Ideen til dette suppefyld har jeg fra et Donna Hay magasin. Opskriften har tidligere været bragt (med de samme billeder) på min gamle blog Badut.HVAD GØR DU VED RESTERNEResterne smager dejligt dagen efter og suppen kan også fryses. Suppen bør dog ikke genopvarmes efter at du har tilsat friske krydderurter.KOM PÅ FORKANTSuppen tager ikke lang tid at lave når man først har den hjemmelavede hønsekødssuppe klar. Til nød kan man gøre suppen stort set klar og så bare tilføje grønsager og andet fyld.