Hjemmelavet rabarberkompot er noget af det bedste man kan lave med forårets rabarber. Den gammeldags rabarberkompot smager fantastisk og kan bruges til så mange forskellige kager og desserter. Det er meget nemt at lave rabarberkompot, men sukkeret skal have lidt tid til at smelte sådan at rabarberne kan stå og koge i egen saft. Når først sukkeret er smeltet er tilberedningstiden under 10 minutter.
Forb. tid10min
Tilb. tid15min
Samlet tid25min
Ret: Syltetøj
Køkken: Dansk mad
Antal: 500g rabarber
Forfatter: Marina
Ingredienser
500grabarber(renset vægt uden blade)
500grørsukker(kan erstattes af hvidt sukker, men rørsukker smager bedre)
1vaniljestang(kan eventuelt erstattes af vaniljesukker)
1/2økologisk citron(reven skal og måske saft. Kan udelades)
Sådan gør du
Forberedelser til rabarberkompot
Skær vaskede rabarberne i tykke skiver (ca 1 1/2 cm).
Mål hvor mange gram rabarber du har. (TIP 1)
Tilsæt ligeså meget rørsukker som du har rabarber. (TIP 2)
Flæk vaniljestangen midt igennem med en lille skarp kniv. Skrab de små sorte korn ud med kniven og gnid dem med lidt sukker så de klistre lidt mindre sammen. Gnid også kniven med lidt sukker så du får det hele med. Kom vaniljekornene og den tomme vaniljebæld op i gryden.
Vask og tør citronen. Riv citronskal direkte ned i gryden. Vent med citronsaften.
Kog rabarberkompot
Sæt gryden på komfuret. Varm langsomt op til alt sukkeret er opløst. Rør et par gange undervejs. (TIP 3)
Når sukkeret er helt opløst og væsken er begyndt at boble skal rabarberne småkoge i 5-8 minutter uden at du røre i gryden. (TIP 4)
Rabarberkompoten er færdig når rabarberne er møre. Smag til og hæld herefter den varme kompot direkte op sylteglas. Sæt låg på. (TIP 5)NB: Sæt glasset på en tallerken så du undgår at spille på bordet. Lad bare vaniljebælgen komme med også, den vil fortsætte med at give vaniljesmag til kompotten.
Noter
TIPS TIL OPSKRIFTENTIP 1: Nemmest ved at finde en gryde i passende størrelse, sætte den på en vægt og tilsætte rabarberstykker efterhånden som du er klar.TIP 2: Sådan cirka! Om der lige er et gram mere eller mindre gør ikke så meget.TIP 3:Dette tager lidt tid, men er umagen værd fordi det betyder at rabarberstykkerne kommer til at koge i egen saft. Når der skal røres er det for at sikre at sukkeret smelter jævnt og at rabarberne i bunden ikke begynder at koge for tidligt. På billedet kan man se sukkeret halvsmeltet.TIP 4:Ideen er at noget af væden skal fordampe og kompotten fortættes lidt. Hold øje med dine rabarber, de skal blive møre, men må ikke koge helt ud (med mindre det er sådan du ønsker din rabarberkompot). Sørg for at vaniljebælgen er nede i rabarbersaften under rabarberne.TIP 5: Smag rabarberkompotten til ved at tage et stykke rabarber op på en ske sammen med lidt saft. Lad det køle lidt af og smag på kompotten. Tilsæt eventuelt lidt mere sukker eller lidt citronsaft efter din egen smag. Hvis du tilsætter noget skal rabarberkompotten simre i endnu et minuts tid.HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRARabarberkompot er en rigtig mormor opskrift og er lavet i generationer. Denne opskrift har tidligere været udgivet på min gamle blog Badut. Masser af læsere har været glade for opskriften så den er grundigt gennemprøvet.HOLDBARHEDHvis dine glas er rene holder rabarberkompotten sig glimrende i køleskabet i mindst en uge. Ofte længere hvis glasset er omhyggeligt skoldet og endnu uåbnet. KOM PÅ FORKANTRabarberkompoten bliver kun bedre af at stå et par dage i køleskabet inden den skal bruges.HAR DU LAVET RABARBERKOMPOT?Så vil jeg altid gerne høre din mening. Tak til alle jer der skriver på Instagram med ros til opskriften, men det er også dejligt hvis andre kan se din kommentar her på siden.
OPSKRIFTEN ER UDGIVET PÅ MADBLOGGEN 5/6/17 Og SENEST REDIGERET MED NYE TIPS 26/4/22