Den dejlige søde mandelkage klæder brombærrene så fint og selvom denne nemme kage ser hverdags hyggelig ud smager den fantastisk godt. Nærmest som konfekt.Kagen kan bådes spises kold og varm og som dessert eller hyggekage.Erstat eventuelt brombær med andre bær og frugter fx blåbær, hindbær og figner.
Forb. tid10min
Tilb. tid25min
Samlet tid35min
Ret: Kage
Køkken: Dansk mad
Antal: 8personer
Forfatter: Marina
Ingredienser
100gsmør
125gmandler(25 g er til at drysse fadet)
50grørsukker
1tskvaniljesukker
2æg
100gmarcipan
1tskbagepulver
175gfriske brombær(eller den mængde du nu har)
Sådan gør du
Start med at tage smørret ud og skær det i tern så det kan nå at blive blødt til du skal bruge det. Smør i samme omgang et tærtefad godt med smør. Kagen egner sig godt til et tærtefad af porcelæn.
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Hak mandlerne til groft mandelmel. Drys formen med 2 spsk af mandelmelet. Stil resten til side.TIP: Jeg bruger en minihakker, men du kan også bruge en foodprocessor eller en blender. Det grove mandelmel sikre at der stadigt er bid og struktur i kagen. Hvis du bruger købt mandelmel vil dette mangle.
Put de to hele æg i en røreskål og tilsæt rørsukker og vaniljesukker. Pisk det hele grundigt sammen med en elpisker til æggesnapsen er tyk og lysere i farven.
Tilsæt marcipan i små stykker. Pisk marcipanen ind i æggesnapsen.
Tilsæt det bløde smør og pisk til du har en jævn masse.
Tilsæt mandelmel og bagepulver. Pisk kortvarigt til det hele er blandet godt sammen.
Fordel den tyktflydende dej i dit smurte tærtefad. Glat dejen lidt ud med en dejskraber.
Fordel brombærene på dejen og tryk dem lidt ned. Dejen vil hæve op omkring bærrene så det er kun de største bær der forbliver synlige.
Bag kagen midt i ovnen i ca 25 minutter til den er gennembagt og gylden. TIP: Hold som altid øje med kagen. Bagetiden afhænger af din form, din ovn og de bær du har brugt.
Server lun med is eller kold som den er.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRADenne opskrift har jeg udgivet på min gamle blog tilbage i 2014. Inden da havde jeg bagt den i mange år med figner. Jeg mener at opskriften er min egen. I forbindelsen med flytningen af opskriften har jeg opdateret opskriften så kagen nu bages uden mel.HVAD GØR DU VED RESTERNEKagen smager lige så godt dagen efter og kan holde sig et par dage. KOM PÅ FORKANTDu kan sagtens bage kagen dagen inden du skal bruge den.HAR DU PRØVET OPSKRIFTEN?Så vil jeg virkeligt gerne høre din mening. Skriv meget gerne en kommentar eller bedøm opskriften med stjerner. På forhånd TAK.
OPSKRIFTEN ER SENEST GENNEMTESTET OG REVIDERET 16/9/19