Her får du opskriften på den flotte blanke glasur med æggehvide. Småkageglasuren giver lige småkagerne det sidste finish og smager godt. Det er nemt at lave glasuren og du skal kun bruge få ingredienser.Jeg har også beskrevet hvordan du laver farvet glasur med pastafarver.Det kan være svært at forudsige præcis hvor meget glasur du skal bruge. Hvis der kun skal lidt glasur på småkagerne og du ikke vil farve den er det nok med én portion. Vil du gerne arbejde med flere farver og overdække småkagerne med et tykt lag glasur skal du bruge mere. På DIY billederne herunder er der lavet tredobbelt portion. Det gør jeg altid nu så vi ikke løber tør halvvejs.Start senest 5 minutter inden du skal bruge glasuren. Hvis du vil farve glasuren skal du bruge ynderligere 5 minutter.
Forb. tid1min
Tilb. tid4min
Samlet tid5min
Ret: Småkager
Køkken: Dansk mad
Antal: 1lille portion småkager
Forfatter: Marina
Ingredienser
Hvid glasur med æggehvider
1bægerpasteuriseret æggehvide(1 1/2 æggehvide. Ca 50 g)
150gflormelis(Hav ekstra i baghånden så du kan justerer. Jeg ender altid med at bruge lidt ekstra)
1dråbesmagsstof(fx vaniljeessens, citronsaft eller limesaft. Kan helt undlades)
Farvet glasur
farvestof(Vi bruger pastafarver)
1spskkakaopulver(Kun hvis du vil lave chokoladeglasur. Tag samtidigt ca 20 g flormelis fra da kakaopulver jo også er et tørstof)
Sådan gør du
Hvid glasur med æggehvide
Start med at putte æggehviden i en lille skål og piske den en lille smule med en håndpisker. Den skal ikke piskes stiv, men bare luftig.
Mål flormelisen op og pisk den ind i æggehviden til du har den ønskede konsistens på din glasur. TIP: Vil du have en ekstra tyk glasur kan du tilføje lidt mere flormelis lidt af gangen til du har den ønskede konsistens. Hold øje glasuren kan godt blive for tyk, sker det kan du tilsætte lidt mere æggehvide.TIP: Læs om valg af den rigtige konsistens i tips og tricks over opskriften.
Tilsæt tilsidst en dråbe vaniljeessens eller anden smagsstof.TIP: Tilsætning af smag og farve gør glasuren en anelse mere flydende. Bliver glasuren for tynd (fx hvis du bruger meget væske) kan du tilføje mere flormelis.
Farvet glasur
Hvis du vil have flere farver fordeler du glasuren i små skåle.
Tilsæt pastafarven lidt af gangen til du har den ønskede farve.
Hæld hverefter hver farve op i hver sin sprøjtepose og klip et lille hul i bunden.TIP: Jeg synes det går nemmest at sætte sprøjteposen ned i en kande og skrabe skålen ren med en dejskraber. Få glasuren næsten ned i bunden og uden for meget luft inden du binder knude og klipper hul.Husk at du altid kan klippe hullet mindre men ikke større.
Pynt småkager
Glasuren er klar til brug med det samme. Pynt på den måde du bedst kan lide det og lad småkagerne tørre fuldstændigt inden du putter dem i kagedåser med tætsluttende låg.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAMin yngste elsker at bage og især at pynte småkager. Dette er den opskrift vi har brugt i årevis. Hun har gennem årene fundet masser af tips fra You Tube og Instagram og nogle af dem er via hende sikkert endt i opskriften.KOM PÅ FORKANT / HOLDBARHEDJeg laver altid glasuren umiddelbart inden vi skal bruge den, men Conny skriver i en kommentar herunder at den godt kan stå i en skål i køleskabet hvis den er overdækket så der ikke dannes skind. HAR DU LAVET GLASUR EFTER VORES OPSKRIFTSå vil jeg og især min datter, meget gerne høre fra dig. Vi bliver glade hvis du bruger et øjeblik på at vurderer opskriften med stjerner og endnu mere glade hvis du skriver en kommentar. God bagelyst!
OPSKRIFTEN ER SENEST GENNEMTESTET OG REVIDERET 9/10/20