I dette indlæg får du tre opskrifter på skønne varme chokoladedrikke så du selv kan vælge efter anledning og humør. Der er også masser af sjove og hyggelige ideer til servering.Varm kakao er den simpleste af de tre chokoladedrikke, og den der helt enkelt laves af mælk, sukker og kakaopulver. Det er den kakao mine børn selv laver når de kommer hjem fra skole på en regntung eftermiddag. Jeg skriver 2 dl mælk i opskriften, men i virkeligheden anbefaler jeg at hælde mælken op i den kop man gerne vil drikke af så man er sikker på ikke at få lavet for meget. Vælg en kop der ca rummer 2 dl.
Forb. tid1 minutemin
Tilb. tid9 minuttermin
Samlet tid10 minuttermin
Ret: Varme drikke
Køkken: Dansk mad
Antal: 2personer
Forfatter: Marina
Ingredienser
4dlmælktil hverdag er det helt fint med minimælk. Skummemælk giver næsten for lidt smag. Jo bedre mælk jo bedre kakao
2spskrørsukkersmager af mere end almindeligt sukker, men kan selvfølgelig erstattes af hvidt sukker
2spskkakaopulver
Sådan gør du
Put sukker og kakaopulver i en lille kasserolle og hæld lidt mælk i gryden. Rør kakao og sukker ud i mælken med piskeriset mens du langsomt varmer mælken op. Pisk til der ikke er nogen klumper.
Hæld resten af mælken i gryden og varm op til kogepunktet. Husk at røre en gang imellem. Mælken må ikke koge.
Hæld kakoen på hyggelige krus.
Noter
Jo bedre kakaopulver jo bedre smager din kakao.Se under opskrifterne for masser af ideer til ting du kan peppe din kakao op med. Vi servere ofte den helt enkle kakao med lidt rigtig chokolade som du kan se i ideerne. Husk at tilsætte chokoladen mens kakaoen er godt varm ellers smelter chokoladen ikke ud i kakaoen.