Jeg elsker isen "kæmpe eskimo" og her får du en meget nem hjemmelavet version af den populære is med mørk chokolade og solbær. Isen kan laves helt uden brug af ismaskine og du behøver hellere ikke stå og røre i den når den er kommet i fryseren. Nemmere bliver det næsten ikke! Pynt med mørke chokoladeflager og solbærsyltetøj.Det er en meget nem isdessert, men da isen skal fryse skal du starte mindst 12 timer inden du vil servere desserten. Af opskriften bliver der ca 7 dl færdig is. Jeg fryser den i en form med målene 20x12x8 cm.
Forb. tid10min
Tilb. tid10min
Frysetid12t
Samlet tid20min
Ret: Dessert, Is
Køkken: Dansk mad
Antal: 6personer
Forfatter: Marina
Ingredienser
Parfait is med solbær
4æggeblommerJeg bruger pasteuriserede
4spskrørsukkerkan erstattes af hvidt sukker
korn af én stang vanilje
5dlpiskefløde
4spsk.solbærsyltetøjSe opskrift i link under opskriften
Chokolade pynt
150gmørk chokolade
Til servering
6spsk.solbærsyltetøj
6klaser solbærKan undlades
lidthvidt sukker
Sådan gør du
Parfait is med solbær
Put æggeblommerne i en skål. Tilsæt korn af en stang vanilje og sukker.
TIP: Gnid kniven af med lidt af sukkeret så du er sikker på at få alle vaniljekornene med. Du kan også vælge at gnide vaniljekornene ud i lidt af sukkeret så de skiller sig ad. I en opskrift som denne hvor æggesnapsen piskes så grundigt synes jeg imidlertid ikke at det gør nogen stor forskel.
Pisk æggesnapsen meget grundigt til den bliver tyk, lys og luftig.
Pisk fløden til blødt flødeskum med rene piskeris i en anden skål.
Vend æggesnapsen i flødeskummet.
TIP: Vær forsigtig så du ikke presser luft ud af flødeskummet. Skrab alle vaniljekorn ud af skålen med æggesnaps med en dejslikker.
Hæld ismassen i en fryseegnet beholder. Slå beholderen let ned i bordet for at fordele isen.
TIP: Hvis du gerne vil skære isen i skiver fremfor at kugle den op er det en god ide at bruge en form af silikone. Vær opmærksom på at parfait bliver vanskelig at kugle op efter 24 timer.
Put solbærsyltetøj på midten af ismassen og rør det forsigtigt lidt ind i ismassen så isen bliver marmoreret med solbær.
Dæk beholderen med sølvpapir og sæt den i fryseren til isen er frosset. Afhængigt af hvor kold din fryser er tager det ca 8-12 timer.
TIP: Isen er nemmest at kugle op når den netop er frosset til den perfekte konsistens. Hos mig passer det med at jeg laver ismassen om morgenen.
Chokoladepynt
Læg et stykke bagepapir klar.
Smelt chokoladen.
TIP: Nemmest i mikroovn. Du kan læse her hvordan du temperer chokolade i mikroovnen.
Smør chokoladen ud i tynde aflange chokolade flager. Du skal bruge to pr person.
TIP: Det er bedst at chokoladen har samme tykkelse, men stykkerne må meget gerne have et rustikt og vildt udtryk så det er ikke spor svært.
Put chokoladepynten kortvarigt i fryseren til den er hærdet.
TIP: Hvis du laver til mange er det ikke sikkert at du har plads i fryseren. Er det tilfældet kan du sagtens lave pynten af et par omgange. Chokoladen kan godt opvarmes meget kortvarigt i microovnen til den igen har arbejdstemperatur (af 10 sekunders intervaller). Du kan også vælge at hærde chokoladen i køleskabet.
Solbær med sukkerfrost
Put lidt hvidt sukker på en tallerken.
Hold solbærklaserne ganske kortvarigt ind over en elkedel med kogende vand til de bliver dækket med dug.
NB: PAS PÅ du ikke brænder fingerne. Dette trin er ikke velegnet til børn.
Rul straks solbærklasserne rundt i sukkeret til de bliver dækket af sukker over det hele.
Servering
Tag isen ud af fryseren og stil den i køleskabet 30 minutter inden du vil server desserten.
TIP: Med mindre du har ramt det perfekte punkt hvor isen netop er indfrosset.
Put en skefuld solbærsyltetøj på hver tallerken og træk den lidt ud.
Kugl isen op og læg en stor flot iskugle på hver stribe solbær.
TIP: Det går nemmest at kugle is op med en isske dyppet i varmt vand mellem hver iskugle. Har du ikke en isske kan du skærer isen i skiver i stedet for.
Læg et stykke chokolade på begge sider af hver kugle solbæris.
Pynt på toppen med en lille smule mere solbærsyltetøj og de sukkerfrostede solbær klaser. SERVER STRAKS!
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAJeg elsker "kæmpe eskimo" og dette er en nem hjemmelavet version på baggrund af en standart opskrift på parfait. KOM PÅ FORKANTDu kan lave isen klar op til tre dage inden servering. Solbærsyltetøjet kan laves en uge inden. Chokoladepynt og sukkerfrostede solbær kan laves klar timer inden servering. Normalt skal man ikke opbevare chokolade i køleskabet, men derimod i et køligt rum. Har du ikke lige sådan et kan chokoladen godt tåle at være i køleskabet i nogle timer. HVAD GØR DU VED RESTERNEIsen kan sagtens opbevares i fryseren i en uges tid.