Opskrift på salat med vandmelon, fetacreme og mynte
Denne salat er en variation over den elskede klassiker med vandmelon, feta og mynte. Den ser smuk ud og er nem at lave. Server den til din sommerfest eller til en hyggelig grill aften i haven.Start senest 15 minutter inden du vil sætte salaten på bordet. På den tid kan du også nå at lave fetacremen.
Forb. tid8min
Tilb. tid2min
Samlet tid10min
Ret: Salat
Køkken: Dansk mad
Antal: 6personer (som tilbehør)
Forfatter: Marina
Ingredienser
Feta creme
3dlgrøn fetacreme(se opskriften i link nederst på siden)
Vandmelon salat
1/2lillevandmelon
75gnapolitaner salat mixs(kan erstattet af spinat, rucola eller andet salat)
35gpistage kerner
1håndfuldmynteblade
Dressing
2spskolivenolie
1spskeddike(jeg bruger hyldeblomsteddike men du kan sagtens bruge æble eller vin eddike)
saft fra 1/2 citron(den anden halv bruges i fetacremen)
salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
Fetacreme
Lav fetacremen efter opskriften. Husk at du let kan ændre i opskriften, fx bruge andre krydderurter hvis det er dem du bruger i salaten. Sæt i køleskabet.
Vandmelon salat
Vask salaten og slyng den tør.
Vask mynten, pil bladene af stilkene og læg dem til afdrypning på et rent viskestykke.
TIP: Inden du piller bladene af mynten er det en god idé at slå mynten ned i håndfladen eller mod bordet et par gange. Det frigør smagen i myntebladene og du kan simpelthen dufte når den forløses.
Vask vandmelonen, skær den midt over, skær skallen af med en skarp kniv og skær melon kødet i tern.
Dressing
Put alle ingredienser i en lille skål og pisk dem sammen med en gaffel. Smag til med et stykke vandmelon.
Servering
Fordel fetacremen i bunden af et fladt serveringsfad. Fordel salaten og halvdelen af myntebladene ud over.
Fordel vandmelon tern over salaten og pynt af med pistage kerner og de resterende mynteblade.
Hæld dressingen over salaten umiddelbart inden servering.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAIdeen til denne vandmelon salat er Matt Moran´s. Jeg har set den i Delicious (November 2017). Moran´s opskrift er her oversat, fordansket og tilpasset danske råvarer. KOM PÅ FORKANTAlle elementer i salaten kan gøres klar på forhånd og bare samles i sidste øjeblik. Opbevar fetacream, skyllet salat+mynteblade og vandmelontern i hver sin lukkede beholder i køleskabet. Opbevar dressingen i et lukket glas på køkkenbordet. Husk lige at røre dressingen sammen igen inden den hældes over salaten. HVAD GØR DU VED RESTERNESalaten kan ikke gemmes. Den bør helst spises lige så snart den er samlet og ihvertfald inden for en times tid. Laver du den til en buffet kan du eventuelt samle den af flere omgange efterhånden som den bliver spist.