Opskrift på fiskefad med grøntsager og sprød brødtopping
Dette fiskefad er ret genialt! Nemt at lave, fyldt med grøntsager og så hyggeligt at spise med de sprøde brødkrummer og den cremede blanding af fisk og grøntsager. Faktisk er denne ret hvad jeg vil kalde "comfort food" med fisk!Start en god halv time inden du vil sætte retten på bordet.
Forb. tid15min
Tilb. tid20min
Samlet tid35min
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk mad
Antal: 4personer
Forfatter: Marina
Ingredienser
SPRØDE BRØDKRUMMER
1/2bundtestragon(10g. Deles i to og bruges både til brødkrummer og fiskefad)
200gfriske brødkrummer(daggammelt brød er genialt her, men hårde skorper skal skæres væk)
150gsmør(bruges af to gange til brødkrummer og grøntsager)
1/4tskfint salt
friskkværnet peber
GRØNSAGER
2porre
1mellemstortbroccoli
2fedhvidløg
FISKEFAD
500gfast hvid fiskefilet(fx torsk, kuller eller sej)
1spsk.mel
2 1/2dlCreme fraise(Jeg bruger 18%)
2spsk.Dijon sennep
1dlvand
1/4tsk.fint salt
friskkværnet peber
Sådan gør du
FORBEREDELSER
Varm ovnen op til 200 C varmluft. Sæt en bageplade frem med et stykke bagepapir på. Find en pande, der kan gå i ovnen.
Skyl estragon og pil bladene af. Hak dem groft.
Skyl porrene og skær dem i tynde skiver.
Skyl broccoli og skær den i små buketter. Skræl stokken og skær den i små stykker.
TIP: Stokken på broccoli smager dejligt, men skrællen er for hård og sej. Den skal kasseres.
Halver hvidløgsfed og pil skrællen af.
SPRØDE BRØDKRUMMER MED ESTRAGON
Smelt halvdelen af smørret i en lille gryde.
Riv imens brødet i små stykker, ligesom store brødkrummer. Put efterhånden brødkrummerne i en skål.
TIP: Du kan sagtens bruge brød med hård skorpe, men så skal du lige skære den af inden du begynder at lave brødkrummerne. Du skal selvfølgelig hellere ikke tælle den med i den mængde der skal bruges til retten.
Bland brødkrummerne med halvdelen af den hakkede estragon, den smeltede smør, salt og masser af friskkværnet peber.
Fordel brødkrummerne ud på bagepladen med bagepapiret og sæt den ind i den varme ovn.
Bag brødkrummerne i ca 10 minutter til de er gyldne og sprøde.
GRØNTSAGER
Tilberedes mens brødkrummerne er i ovnen.
Put resten af smørret i en stor ovnfast pande og lad det smelte.
Tilføj porre, broccoli og presset hvidløg og lad det simre under låg t i ca 5 minutter til grøntsagerne er møre, men ikke gennemkogte. Rør en gang eller to undervejs.
FISK
Kan forberedes mens grønsagerne simre og brødkrummerne er i ovnen.
Skær fisken i stykker på ca 3 cm og put den i en skål.
TIP: Du kan godt bruge den samme skål som den du brugte til brødkrummerne.
Tilsæt mel, salt og friskkværnet peber og vend det rundt til fisken er dækket af mel.
FISKEFAD
Tag panden af varmen og tilsæt fiskestykker, resten af den hakkede estragon, sennep, creme fraise og vand.
Rør forsigtigt rundt så det hele bliver godt blandet.
Top retten med de gyldne brødkrummer.
Sæt panden ind i ovnen og lad fiskefadet bage i ca 10-12 minutter til fisk og grøntsager er møre.
TIP: Den nøjagtige tid afhænger af din fisk så hold lidt øje. Generelt er det meget vigtigt ikke at over tilberede fisk for så bliver det tørt og kedeligt. Fisken er færdig når den let skilles i flager.
SEVERING
Sæt panden direkte på bordet og lad alle selv øse op i dybe tallerkner. Der er ikke behov for tilbehør.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRADenne opskrift har jeg fra det australske madblad "Donna Hay" (April-maj 2016). Opskriften er ikke ændret på væsenlige punkter, men jeg har oversat og tilpasset opskriften til danske råvarer, samt tilføjet nogle tips og små ændringer efter mine erfaringer med retten. KOM PÅ FORKANTDet er en nem og hurtig ret, men hvis du gerne vil på forkant med den kan du lave grøntsagerne klar på forhånd og opbevare dem i lukkede beholdere i køleskabet. Selve fiskefadet bør først laves umiddelbart inden du vil server det.HVAD GØR DU MED RESTERNEFiskefadet smager bedst når det serveres direkte fra ovnen. Rester kan gemmes i en tætsluttende beholder og spises dagen efter. Desværre er brødkrummerne så ikke længere sprøde. Retten er ikke fryseegnet.Retten giver ikke mange råvare rester da den nemt kan tilpasses den mængde fisk og grøntsager som du har til rådighed. Det gør således ikke noget hvis du har lidt mere fisk eller et lidt mindre broccoli. Hvis du køber estragon får du dobbelt så meget som du skal bruge i denne ret. Overskydende estragon kan skylles, hakkes og fryses ned i smeltet smør eller olie. Perfekt til at give ekstra smag når du steger fx fisk, grøntsager eller bøf.