Til en lækker Halloween middag høre der selvfølgelig også dejligt brød og her synes jeg kogle brødene er ret skønne.Brødene er virkeligt nemme at lave af min forgasse dej og nedenfor viser jeg dig trin for trin hvordan du gør. Bager du brødene af en anden dej skal du selvfølgelig justerer hævetider og bagetider så det passer med din dej.Start senest to en halv time inden du vil server brødene.
Forb. tid21min
Tilb. tid9min
Hævetid1t30min
Samlet tid30min
Ret: Brød
Køkken: Amerikansk
Antal: 8brød
Forfatter: Marina
Ingredienser
Halloween knogler
1portion fougassedej
Lidthvedemel
1spsk.olivenolie
Sådan gør du
Dej til Halloween brød
Lav en portion fleksible formbar gærdej. Jeg anbefaler min gode fougasse dej.
Stil dejen til hævning. Hvis du bruger min fougasse dej skal dejen hæve i ca 1 time.
DIY til formning af knogle brød
Slå dejen let sammen og del herefter dejen i passende stykker. Min forgasse dej skal deles i 8 stykker. Af hensyn til bagetiden skal stykkerne helst være nogenlunde lige store.
TIP: Med fougassedejen må du endelig ikke slå alt luften ud af den så du skal ikke være for voldsom.
Rul hver dejklump ud til en aflang pølse. Rul kun på midten så der naturligt former sig to runde dejklumper i hver ende. Det gør ikke noget hvis der er små folder og sprækker i dejen.
Form knoglerne på forskellige måder og husk at det er bedst hvis de ikke er helt ens:
Ved at klippe midt ned gennem dejklumpen i enden af brødet former du en knogle ende med to runde stykker. Bøj ende stykkerne ned under brødet så de bliver fint runde. Igen er det kun en fordel hvis det er lidt sjusket og uens, men knogleenderne skal være runde og ikke spidse.
Ved at presse og trække i en dejklump kan du forme en mere flad ende på knoglen.
Ved at klippe op midt i dejstykket kan du lave en knogle der er delt i to på midten. Du kan også klippe små revner og sprækker (fx på siden). Pas på ikke at overgøre det!
Hævning og bagning
Læg knoglerne på bagepapir på bageplader. Sørg for rigtig god afstand så brødene ikke hæver ind i hinanden. Jeg lægger fire brød på hver plade og bager knoglerne af to omgange.
Stil knoglebrødene til efterhævning mens du varmer ovnen op. Fougasse dejen skal efterhæve i ca 30 minutter og bages i en meget varm ovn (helst 250 C varmluft).
Umiddelbart inden bagning pensler du brødene med lidt olivenolie.
Bag brødene. Bager du knoglerne af fougasse dejen skal de bage i ca 9 minutter, men hold godt øje. Brødene skal være gennembagte, men må ikke få for meget. Vi vil nemlig helst have lyse knogler!
Stil brødene til afkøling på en bagerist.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRADet er vel en rimelig oplagt idé og jeg kan huske at jeg har bagt knogle brød for mange år tilbage, længe inden jeg så det nogen steder. Siden har jeg set andre knogle brød på amerikanske blogs. KOM PÅ FORKANTKnogle brødene er bedst den dag de er bagt, men de kan bages dagen inden og varmes op inden servering. Bare pas på de ikke får alt for længe i ovnen første dag, selvom de selvfølgelig skal være færdigbagte.HVAD GØR DU VED RESTERNEBrødene pakkes ind i rene viskestykker og kan sagtens spises dagen efter, fx varmet lidt på brødristeren.