Bønner og kikærter er sunde, billige og lækre og det gælder især hvis man gør sig den umage at koge dem på den rigtige måde.Her får du de generelle retningslinjer for kogning af bønner og kikærter. Suppler med oplysningerne på din emballage, fordi det vil give dig en ca. tid for hvor længe dine bønner eller kikærter skal koge. For de fleste større bønner og kikærter siger man 45-60 minutter efter 10-12 timers iblødsætning. Den nøjagtige kogetid afhænger dog af alderen på dine bønner.
Forb. tid5min
Tilb. tid1t
Samlet tid1t5min
Ret: Aftensmad
Køkken: Dansk mad
Antal: 200g
Forfatter: Marina
Ingredienser
DAG 1: I blødsætning
200gTørrede bønner eller kikærter
Vand
DAG 2: Kogning
Vand
1laurbærblad
1lilleløg
2fedhvidløg
1/2tsk.fint salt
1kvist timian
1spsk.herbemare
Salt og friskkværnet peber
olivenolie
Sådan gør du
DAG 1: Iblødsætning
Tjek dine bønner eller kikærter og sorter ødelagte bønner og eventuelle fremmedelementer fra.
Put bønnerne eller kikærterne i en skål med låg og dæk dem med rigeligt vand. Tilsæt salt og lad bønnerne/kikærterne stå i vandet i 12 timer.TIP: Udblødningen kan godt foregå i stuetemperatur så længe det ikke er for varmt. Er det meget varmt er det bedst at stille skålen i køleskabet.
DAG 2: Kogning af bønner eller kikærter
Hæld udblødningsvandet fra bønnerne/kikærterne og skyl dem under rindende vand et øjeblik.
Put bønnerne/kikærterne i en gryde og hæld rigeligt friskt vand på.
Put alle smagsgiverne op i gryden. TIP: Husk kun at tilsætte en lille bitte smule salt på dette tidspunkt.Husk at du selv kan vælge smagsgivere alt efter hvad du bedst kan lide og hvad der passer til den ret du skal bruge bønnerne/kikærterne til. Mit forslag i ingrediens listen passer til de fleste bønner, men kan sagtens tilpasses. Se gode råd i blogteksten.
Bring gryden i kog. Når gryden er i kog skruer du ned for varmen så vandet kun netop simre.
Kog bønnerne/kikærterne under låg i ca den tid der er angivet på din emballage, men husk at holde godt øje. Mangler bønnerne vand undervejs tilsætter du mere sådan at bønnerne hele tiden er dækket af vand.
Når bønnerne har nået det stadie hvor de er næsten møre er det tid til at tilsmage kogelagen med mere salt og lidt olivenolie samt eventuelt yderligere krydderier. Smag på kogelagen til du synes den smager dejligt. Når den smager godt vil dine bønner også komme til at smage godt. TIP: Det er ikke farligt at smage på kogelagen. Læs teksten over opskriften.
Kog bønnerne/kikærterne helt møre i kogelagen og lad dem herefter stå i kogelagen, mens den køler ned. Jeg anbefaler at lade bønnerne stå i mindst 30 minutter og meget gerne længere.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRADisse anvisninger på kogning af bønner og kikærter stammer især fra NYT Cooking, The Kitchn og Bon Appetit (Januar 2016). KOM PÅ FORKANTMan kan sagtens koge bønner og kikærter nogle timer inden de skal bruges.HOLDBARHEDOpbevar bønner og kikærter i kogelagen til de skal bruges. De kan holde sig i køleskabet i nogle dage. Kikærter fryser glimrende, mens bønner nogle gange kan blive melede på frost. Hvis du vil fryse bønner er det bedst at gøre det i kogelagen.