Den klassiske citron lemonade smager fantastisk og er dejlig nem at lave. Helt uundværlig og skøn i sommervarmen.I min opskrift udnytter jeg den fantastiske citrussmag i citronskallen. Det giver lige din lemonade lidt ekstra dejlig citronsmag. Er dine citroner sprøjtet eller vil du bare gerne springe det trin over går det helt fint. Lemonaden er også skøn uden citronskal. Det tager ikke mere end 10 minutter ra du begynder og til du kan sætte iskold lemonade på bordet.
Forb. tid5min
Tilb. tid5min
Samlet tid10min
Ret: Lemonade
Køkken: Dansk mad
Antal: 5dl
Forfatter: Marina
Ingredienser
Citron lemonade
2dlcitronsaft(ca. 4-5 økologiske citroner)
1,5dlvand
200grørsukker(kan erstattes af hvidt sukker)
Til servering
is
citron
måske frisk mynte(slå mynten lidt mod din håndflade for at frigive smagen)
Sådan gør du
Simpel sirup med citronskal
Vask og tør citronerne.
Put 1,5 dl vand og 200 g rørsukker i en lille gryde.
Riv den yderste gule citronskal fra 3 citroner ned i gryden.TIP: Du skal kun bruge den gule del af citronskallen og kun fra økologiske citroner. Bruger du citroner der er sprøjtede skal du undlade dette trin.
Bring gryden i kog. Når vandet koger tager du med det samme gryden af varmen og røre rundt til sukkeret er helt opløst. Stil gryden til side i 5 minutter mens du presser citronsaft.TIP: Herved får du smagen fra citronskallen ind i din sukkersirup.
Citronsaft
Rul citronerne hårdt mod bordpladen til du kan mærke at de bliver blødere.TIP: På den måde får du mest muligt saft fra citronerne.
Pres ca 2 dl citronsaften af citronerne. Pil kernerne fra, men lad gerne frugtkødet blive.
Citron lemonade
Hæld sukkersirupen gennem en sigte ned til citronsaften. Rør rundt.TIP: Det er ikke nødvendigt at vente til sukkersirupen er blevet helt kold. Gemmer du lemonaden til senere vil citronskallen gøre den bitter, det er derfor den skal sis fra.
Smag på lemonaden. Smager den som du kan lide det eller skal der tilsættes lidt mere friskpresset citronsaft?
Servering
Fortynd lemonaden som du kan lide det. Jeg foretrækker ca 1:2. Server med masser af frisk is, citronskiver og måske mynte.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRALemonade er en oldgammel opfindelse og de fleste opskrifter ligner hinanden. Ideen til at udnytte smagen i citronskallen tror jeg oprindeligt jeg har fået fra en amerikansk blog. Læs mere i blogteksten.KOM PÅ FORKANTDu kan lave citron lemonaden klar ca. 1 uge inden du skal bruge den.HAR DU LAVET LEMONADE EFTER MIN OPSKRIFT?Så vil jeg rigtigt gerne høre din mening. Jeg bliver SÅ glad når mine opskrifter vækker lykke og jeg tager også gerne imod konstruktiv kritik og forslag. Skriv meget gerne en kommentar eller brug et lille øjeblik på at vurder opskriften med stjerner.