Den dejlige græskarsuppe er helt uundværlig i oktober og perfekt til Halloween. Server suppen som hovedret eller måske forret hvis du holder en større Halloween middag. Uanset hvad du vælger er suppen nem at lave og smuk at server.
Det særlige ved denne græskarsuppe med kokos og æbler er at alle grøntsagerne bages i ovnen. Det giver ekstra god smag til græskaret og gør suppen lynhurtig at sætte på bordet når først grønsagerne er blevet bagt i ovnen.Den skønne græskarsuppe er klar på ca 50 minutter. Heraf er den halve time ovntid.
Forb. tid20 minuttermin
Tilb. tid30 minuttermin
Samlet tid50 minuttermin
Ret: Suppe
Køkken: Amerikansk
Servings: 4personer (som middagsret, 8 hvis det er en forret)
Author: Marina
Ingredienser
Græskarsuppe med æbler og kokos
1storthokkaido græskar(kan erstattes af andre græskar. Til suppen bruges ca 700 g renset græskar)
2mellemstoreløg
3storeæbler
2fedhvidløg
1friskchili(eller et drys chilipulver)
2spsk.olivenolie
1dåsekokos mælk
40g friskingefær
8-9dlvand(kan med fordel erstattes af hønsesuppe/boullion hvis du lige har i fryseren)
1spskHerbamare urtebouillon
limesaft
salt og friskkværnet peber
Til servering
Creme fraise
ristede græskarkerner
brød
Sådan gør du
Allerførst
Start med at tænde ovnen på 200C (Jævn varme).
Find en bageplade eller bradepande. Læg et stykke bagepapir i for at lette rengøringen.
Grønsager til græskar suppe
Mens ovnen varmer op ordner du grønsager. Efterhånden som de er klar hælder du dem op i bradepanden.
Vask græskaret så du undgår at der kommer jord eller bakterier med ind til græskarkødet når du arbejder med det.
Halver hokkaido græskaret med en stor tung kniv, skrab kernerne ud med en ske, skær skrællen af og skær græskarkødet i store nogenlunde ensartede stykker. Hvis der er meget stor forskel på græskarstykkernes størrelse vil de nemlig ikke blive færdige samtidigt. Put græskarstykkerne op i bradepanden.
Skær enderne af løgene. Halver dem og pil skrællen af. Del løg stykkerne i både med fingrene. Put løg stykkerne op i bradepanden.
Vask og skræl æblerne. Skær dem i grove tern og kasser kernehuset. Put æblestykkerne op i bradepanden.
Når grønsagerne er klargjort hælder du olie ud over dem og krydre godt med salt og peber. Vend grønsagerne/æblerne rundt i olien.
Skær enderne af hvidløgsfeddene. Halver dem og pil skrællen af. Læg dem i bradepanden med de andre grønsager, men under noget andet. Bagt hvidløg smager dejligt. Brændt hvidløg smager forfærdeligt!
Halver chilien. Fjern kernerne med spidsen af en bordkniv eller en teske. Vask de to halvdele og læg dem i bradepanden dækket af nogle af de andre grøntsager.
Sæt bradepanden i ovnen og lad grønsagerne bage ca i 30 minutter til græskaret er blødt. Rør lidt rundt i grønsagerne ca halvvejs. Hold godt øje så der ikke er noget der brænder på.
Græskar suppe
Mens grønsagerne er i ovnen skræller du et stykke ingefær.TIP: Det er nemmest at skrælle ingefær ved at skrabe den med en teske. De meget knudrede steder kan du supplere med en kniv.
Når alle grønsagerne er møre hældes de bagte grønsager op i en foodprocessor. Tilsæt kokosmælk og frisk revet ingefær og blend det hele til en tyk mos.
Hæld det hele op i en gryde. Tilsæt vand og bouillon og bring det langsomt i kog under omrøring.
Smag suppen til med limesaft, salt og friskkværnet peber og eventuelt lidt mere ingefær eller chili.
Servering
Suppen kan serveres straks den er varm, men bliver som de fleste supper bedre af at stå lidt længere.
Edderkoppespind
Til Halloween ser det fint ud at pynte suppen med et spindelvæv:
Kom et par skefulde creme fraise i en sprøjtepose og klip et lille hul forneden. Har du ikke en sprøjtepose kan du bruge en frost pose.
Lav cirkler med creme fraise på toppen af suppen og læg en lille klat i midten.
Med et grilspyd køre du nu forsigtigt fra midten og ud gennem creme fraise cirklerne til der dannes et spindelvæv.
Noter
HVOR STAMMER OPSKRIFTEN FRAOpskriften på græskarsuppe med kokos og æble har jeg fra min yngstes børnehave. Hvor børnehaven har opskriften fra ved jeg ikke. Opskriften har været delt på min gamle blog Badut som en del af det store Halloween tema.HVAD GØR DU MED RESTERNESom mange supper smager græskarsuppen næsten endnu bedre dagen efter. Den fryser også udemærket.KOM PÅ FORKANTHele suppen kan laves dagen før. Man kan også vælge at tilberede og bage grønsagerne på forhånd. Så er der lækker suppe på få øjeblikke. HAR DU LAVET GRÆSKARSUPPE ELLER SPINDELVÆV EFTER MIN OPSKRIFT?Så vil jeg som altid rigtigt gerne høre din mening. Jeg bliver så glad når jeg kan inspirerer og bliver også meget ofte inspireret af de kommentere jeg får på bloggen. Hvad spiser I fx selv til aftensmad til Halloween?